Influenza hos børn

Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager

Influenza er en meget almindelig sygdom hos såvel børn som voksne i vinterhalvåret.

Næsten hver vinter findes en egentlig influenza epidemi.

 

Symptomer

Sygdommen starter med høj feber (39-40ºC), ofte med kulderystelser, stærk hovedpine, og smerter i hele kroppen (muskel smerter). Feberen aftager efter 3-5 dage.

De fleste med influenza vil føle sig alment sløj, og ofte er der ledsage symptomer de første dage i form af mavepine og opkastning. Efter nogle dages sygdom er det ofte hoste der genere pga. virusspredning til luftvejene.


 

Årsag til influenza

Sygdommen skyldes en infektion med virus og der er derfor ingen behandlingsmulighed.

 

Smitte

Influenza er meget smitsom, og smitter ved hoste og nys (dråbeinfektion).

Komplikationer

Sygdommen er ikke farlig, den går over af sig selv, men influenza kan give komplikationer som lungebetændelse og mellemørebetændelse. Hos voksne med visse sygdomme, eller almen svækkelse anbefaler man vaccination, derimod vaccinere man ikke børn mod influenza.

 

Behandling

Barnet skal kunne komme af med sin varme, lad børneværelset være køligt, byt dynen ud med et lagen og lad barnet være i undertøj.

Tilbyd dit barn rigelig væske (der er et stort tab af væske ved så høj feber, og ved opkastning). Man kan med fordel give barnet saftevand, da det indeholder såvel sukker som salt.

Feberen kan specielt om natten give anledning til meget urolig søvn, febernedsættende medicin kan da anvendes f.eks.  paracetamol (f.eks. Panodil eller Pamol – se afsnittet nedenfor). Acetylsalicylsyre (Magnyl) må ikke gives til børn under 15 år på grund af risiko for udvikling af sjælden, men alvorlig komplikation kaldet Reye’s Syndrom. Forsigtighed bør endvidere udvises hos personer med sårbar maveslimhinde.

 

Smertestillende og febernedsættende midler til børn

Følgende midler har en smertestillende og febernedsættende virkning, og kan anvendes til børn med influenza (husk at læse den medfølgende indlægsseddel inden brug):