Kvalmestillende medicin (antiemetika)

Kvalmestillende medicin (antiemetika) anvendes til at modvirke kvalme og opkast. Denne artikel er sammensat af flere forskellige oversigter over medicin og andre midler mod kvalme:

  • Oversigt over midler mod kvalme (opdelt efter kvalmetype)
  • Oversigt over kvalmestillende medicin (håndkøb og recept)
  • Kvalmestillende håndkøbsmedicin
  • Andre midler mod kvalme

 

 

Oversigt over midler mod kvalme (opdelt efter kvalmetype)

Her er en oversigt over håndkøbsmedicin, kosttilskud og medicinsk udstyr, der kan anvendes mod kvalme (oversigten inkluderer ikke receptpligtige lægemidler).

Mod kvalme:

Gotur (håndkøbsmedicin)

Marzine (håndkøbsmedicin)

Postafen (håndkøbsmedicin) 

Sepan (håndkøbsmedicin)

SeaBand (medicinsk udstyr)

Mod kvalme og halsbrand:

Antacida (håndkøbsmedicin)

 

Mod graviditetskvalme:

Ingefær (kosttilskud)

Pyridoxin (kosttilskud)

Du kan læse mere om alle ovennævnte midler længere nede i denne artikel.

 

Oversigt over kvalmestillende medicin (håndkøb og recept)

I det følgende ses en oversigt over kvalmestillende medicin på det danske marked. Oversigten inkluderer både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin mod kvalme.

Antihistaminer mod kvalme

Antihistaminer anvendes især mod transportsyge og svimmelhed. De virker ved, at de hæmmer signalstoffet histamin, som under visse omstændigheder frigøres i nervesystemet.

Virksomt stofPræparaterUdlevering
CinnarizinSepan®Håndkøb
CyclizinGotur
Marzine®
Håndkøb
MeclozinPostafen®Håndkøb
PromethazinPhenergan®
Prometazin “Orifarm”
Recept

Antipsykotika mod kvalme

Antipsykotika anvendes ved psykoser og psykiske lidelser, men kun sjældent mod kvalme pga. risiko for bivirkninger. Disse midler er ikke virksomme mod kvalme, der skyldes transportsyge.

Virksomt stofPræpraratUdlevering
DroperidolDehydrobenzperidol®Recept
HaloperidolSerenase®Recept
ProchlorperazinStemetil®Recept

Serotoninantagonister

Serotoninantagonister blokerer signalstoffet serotonin i hjernen, hvilket hæmmer opkastningsrefleksen. De anvendes især til at forebygge kvalme og opkastning, der skyldes strålebehandling, kemoterapi, bedøvelse eller operation. 

Virksomt stofPræparaterUdlevering
GranisetronGranisetron (flere mærker)
Sancuso
Recept
Netupitant
Palonosetron
AkynzeoRecept
OndansetronOndansetron (Flere mærker)
Zofran®
Zofran Zydis
Recept
PalonosetronPalonosetron (flere mærker)
Aloxi®
Recept

Andre midler mod kvalme

Virksomt stofPræparatUdlevering
AprepitantEmend®Recept
DomperidonDomperidon “Alternova”
Motilium®
Recept
MetoclopramidMetoclopramide (flere mærker)
Primperan®
Recept
RolapitantVarubyRecept

 

Kvalmestillende håndkøbsmedicin

Antihistaminer og antacida er de eneste former for kvalmestillende medicin, som fås i håndkøb. I oversigten nedenfor ses billeder og priser af størstedelen af de antihistaminer og antacida, der kan anvendes mod kvalme. Alle produkterne er indhentet fra et af de førende danske online apoteker.

 

Antihistaminer


Se flere antihistaminer mod kvalme

 

Antacida (syreneutraliserende midler)

Se flere syreneutraliserende midler mod kvalme her

 

 

Andre midler mod kvalme

Udover lægemidler findes der også enkelte andre midler mod kvalme. Disse inkluderer bl.a. kosttilskud med ingefær eller pyridoxin samt produktet Seaband, som du kan læse mere om nedenfor. Det bør dog nævnes, at kosttilskud med ingefær eller pyridoxin primært anvendes af gravide, da dokumentationen for deres virkning på kvalme hos ikke-gravide er begrænset.

 

Akupressurbånd

Akupressurbånd (som f.eks. Sea-Band) virker – ifølge producenten – ved, at de trykket let på nogle bestemte akupressurpunkter under håndleddende, og derved kan modvirke transportsyge, kvalme og migræne. Akupressurbånd er klassificerede som medicinsk udstyr og skal derfor ikke gennemgå de samme regler for dokumentation af deres virkning, som medicin og naturlægemidler – men det betyder ikke, at akupressurbåndende ikke virker. Du kan købe Sea-Band her:

Du kan se flere varianter af Sea-Band her.

 

Ingefær

I en metaanalyse af 41 studier med i alt 5449 deltagere vurderede man ingefærs effekt på graviditetskvalme; nogle af studierne viste, at ingefær virkede bedre end placebo (dvs. sukkerpiller uden målbar medicinsk effekt), mens nogle af de andre studier viste, at ingefær havde en virkning, der tilsvarede vitamin B6 (pyridoxin), som man ved kan lindre graviditetskvalme (1). Andre studier af ingefærs effekt på rotter har dog vist, at høje doser ingefær kan medføre abort og fosterskader (hos rotter), hvilket er årsagen til at Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen i dag fraråder, at man tager ingefærtilskud under graviditeten. Man kan dog sagtens indtage ingefær i almindelige mængder via kosten, når man er gravid.

Det bør dog nævnes, at den mængde ingefær man får via almindelig kost, er for lav til at kunne modvirke kvalme; derfor skal man anvende et kosttilskud, hvis formålet er at modvirke kvalmen.

Herudover findes der også adskillige studier af ingefærs effekt på kvalme og opkastninger efter bedøvelse og operation. Ingefær er her mere effektivt end placebo – og især det gives i kombination med serotoninantagonisten ondansetron.

Du kan købe kosttilskud med ingefær her:

 

Pyridoxin (vitamin B6)

Pyridoxin (vitamin B6) har længe været anvendt mod graviditetskvalme og benyttes fortsat til kvalmebehandling hos denne gruppe. Studier har vist, at pyridoxin er virksomt mod mild til moderat kvalme, men kun i ringe grad eller slet ikke mod opkastninger (2). Herudover har nogle studier vist, at pyridoxin er mest effektivt i den tidlige del af graviditeten (3).

Ved graviditetskvalme er den anbefalede dosis 3 x 25 mg pyridoxin dagligt (4). Du kan købe kosttilskud med 11 mg pyridoxin her og 50 mg pyridoxin her:

Hvad er kvalmestillende medicin?

Kvalmestillende medicin kaldes også antiemetika og bruges til at modvirke kvalme og opkast. Lægemidlerne opdeles efter anvendelsesområder – dvs. nogle midler har en kvalmestillende virkning som deres hovedvirkning (antiemetika), mens andre midler har andre hovedvirkninger, samtidig med at de er kvalmestillende. Eksempler herpå kan f.eks. være antipsykotika og antihistaminer, der anvendes mod hhv. psykoser og allergi, men også er kvalmestillende.

Herudover findes der nogle beroligende lægemidler (f.eks. benzodiazepiner), der anvendes mod angst og uro, men som også kan mindske kvalme, selvom de ikke klassificeres som kvalmestillende medicin.

Endeligt findes der syreneutraliserende midler (antacida), som er effektive, hvis kvalmen skyldes halsbrand.

 

Årsager til kvalme

Kvalme kan have mange forskellige årsager, hvoraf nogle af de mest almindelige er:

  • Påvirkninger af mave- tarmkanalen (f.eks. halsbrand, madforgiftning m.fl.)
  • Påvirkninger af det indre øre (f.eks. transportsyge eller svimmelhed)
  • Påvirkninger af nervesystemet
  • Bivirkninger af medicin
  • Bivirkninger af strålebehandling
  • Graviditet

Kvalme kan også være et symptom på en lang række sygdomme.

 

Behandling af kvalme

Når man behandler kvalme, vil man i nogle tilfælde forsøge at behandle årsagen fremfor kvalmen, mens man i andre tilfælde kun vil adressere selve kvalmen. Herudover kan man – i de tilfælde hvor det er muligt – vælge at behandle årsagen såvel som kvalmen.

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.