Lanolin

Lanolin har længe været anvendt til hud- og sårpleje af mennesket. I denne artikel kan du se, hvor du kan købe produkter med lanolin, men også læse om lanolinens anvendelse, virkning osv.

 

Hvor kan man købe lanolin?

Lanolin kan være vanskeligt at fremskaffe, men der findes enkelte helsewebshops, der sælger det. Vi anbefaler lanolinen, der ses herunder, fordi den stammer fra en velrenommeret dansk producent (Urtegaarden) og forhandles af en dansk webshop, som leverer på 1 – 3 dage.

Du kan købe ren lanolin her:

Herudover anbefaler vi også Lansinoh HPA Lanolin, der kun består af én ingrediens (Lansinoh HPA Lanolin) og derfor også er ren lanolin. Den er specielt udviklet til at beskytte og pleje brystvorterne i forbindelse med amning:

Du kan købe Lansinoh HPA Lanolin her:

Udover ren lanolin findes der også mange forskellige hudplejeprodukter, der indeholder lanolin. Du kan læse mere om disse produkter i følgende artikler:

 

Hvad er lanolin?

Lanolin er et gulligt, fedtet, voksagtigt stof, der kemisk består af mange forskellige fedtsyreestere.

Det findes naturligt i ulden hos uldbærende dyr (får, geder, lamaer, kameler osv.). Lanolinen der anvendes af mennesket, stammer fra fåreuld. Hos får udskilles den af kirtlerne i uldhårenes hårsække og bruges til at beskytte fårets pels mod vejret. Der er stor forskel på hvor meget lanolin, der findes i ulden hos de enkelte fåreracer, men hovedreglen er følgende: jo finere ulden er, jo højere er dens indhold af lanolin.

I gamle farmakopéer blev lanolin ofte anført som uldfedt, men dette er en misvisende betegnelse, idet lanolin ikke indeholder glycerider og derfor ikke er et ægte fedtstof. På samme måde kan man i dag deklarationen af visse produkter (f.eks. trykfarver) støde på betegnelser såsom wool fat, wool wax eller Adipis lanae, der alle betyder uldfedt, men egentlig refererer til produktets indhold af lanolin.

 

Anvendelse

Lanolin har længe været anvendt af mennesket til at beskytte, pleje og rense hud og sår. I dag bruges lanolin fortsat til hudpleje, og det findes både i en ren form samt som ingrediens i forskellige kosmetiske produkter:

 

Ren lanolin

Ren lanolin kan anvendes direkte på huden, hvor det virker blødgørende samt fugtighedsgivende og -bevarende. Derfor kan det bruges til at:

  • forebygge tørhed i huden
  • pleje hud, der er tør, ru, skællende eller kløende

Lanolin kan også anvendes ved mindre hudirritationer som f.eks. rødme eller bleeksem. Herudover kan det også anvendes til at beskytte sarte brystvorter i forbindelse med amning. I alle tilfælde kan lanolinen anvendes efter behov.

Du kan købe ren lanolin her:

 

Lanolin i kosmetiske hudprodukter

Lanolin absorberes hurtigt af huden og er derfor en ideel ingrediens i mange kosmetiske hudprodukter. I disse produkter anvendes lanolin anvendes enten alene eller sammen med andre fedtstoffer (f.eks. paraffin) som base. Eksempler på produkter hvor lanolin indgår, kan være cremer, salver, lotions, sæber m.fl.

 

Andre anvendelser

Udover de ovennævnte kosmetiske hudprodukter kan lanolin også forekomme i læbestifter, læbepomade, øjenkosmetik, barbersæbe, skægvoks, shampoo, speciel håndsæbe o.lign. Herudover kan det findes i nogle pudsemidler, smøremidler, imprægneringsmidler, trykfarver, antirustmidler, lædersæber og sadelsæber.

Uldtøj – som f.eks. stofbleer – kan også behandles med lanolin (en såkaldt lanolinkur) for at genetablere deres vand- og skidtafvisende egenskaber. 

Virkning

Lanolin er en såkaldt emollient, hvilket blot betyder et blødgørende middel. Herudover er det fugtighedsgivende og fugtighedsbevarende. På huden har lanolin derfor en virkning, der minder om virkningen af zinkoxid eller vaseline, men de to sidstnævnte bruges især til at beskytte huden mod irritation (især irritation forårsaget af udefrakommende fugt eller væske).

Tør hud skyldes udtørring af det øverste hudlag. Blødgørende midler – som lanolin eller vaseline – virker ved, at de danner et fedtet, beskyttende lag oven på huden, der holder på vandet i huden. Fugtgivende midler – som f.eks. glycerin og propylenglycol – trækker vand ind i det yderste hudlag. Mange hudplejeprodukter indeholder endvidere ingredienser (urea, citronsyre, glykolsyre m.fl.), der blødgør det øverste lag hudceller. Dette hjælper til at afstøde døde hudceller, så huden kan holde mere vand inde, hvilket får den til at blive mere blød og glat.

Udover at de hudplejende egenskaber virker lanolin også både anti-inflammatorisk (dvs. det dæmper inflammation) og anti-bakterielt (dvs. det hæmmer bakteriers vækst). Dette gør lanolin anvendeligt ved bl.a. sårpleje.

 

Lanolin og allergi

Man kan udvikle kontaktallergi over for lanolin – dvs. allergien kan opstå i form af hudirritation eller eksem, hvis huden kommer i kontakt med lanolin eller lanolinholdige produkter.

Lanolinallergi kan påvises ved en såkaldt lappeprøve (epikutantest), som udføres af en hudlæge.

Hvis man har udviklet allergi over for lanolin, bør man undgå al kontakt stoffet fremover (dette gælder både lanolin og lanolinholdige produkter). Lanolinallergi forsvinder ikke hurtigt, men kan aftage med tiden, hvis man vel og mærke undgår at komme i kontakt med stoffet.

 

Forholdsregler

Lanolin må ikke komme i kontakt med øjnene eller anvendes inde i munden, næsen, skeden el.lign., medmindre dette fremgår af instruktionerne på emballagen eller din læge tilråder det.

 

Relevante produkter

Du kan købe ren lanolin her: