|
Speciallæge,
ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med.
Peter Schwarz
Lungefunktionsundersøgelse
Der findes forskellige metoder
til vurdering af lungefunktionen.
Spirometri
måler
lungernes funktion, herunder lungevolumen (mængden af luft i lungevævet) og
luftens strømningshastighed gennem luftvejene. Undersøgelsen bruges blandt
andet til at
stille diagnoserne astma
og
kronisk bronkitis,
samt vurdere den generelle lungefunktion hos disse og andre patienter med vejrtrækningsbesvær.
For at få det mest pålidelige resultat er det vigtigt, at man forud for undersøgelsen ikke har indtaget luftvejsudvidende medicin (astma- eller bronkitismedicin) med kort virkningstid eller røget indenfor de seneste 6 timer. Langtidsvirkende lungemedicin må ikke være anvendt de seneste 24 timer inden undersøgelsen.
Får man i forvejen medicin, der
indeholder binyrebarkhormon skal man ikke
pausere. Ved diagnosticering af eksempelvis
astma kan det være nødvendigt at foretage to lungefunktionsundersøgelser med to til
fire ugers mellemrum; den første uden medicin, og den anden efter en periode
med binyrebarkhormon (kaldet steroid-reversibilitetstest).
I specielle tilfælde (ved mistanke om eksempelvis lungefibrose og lungesarcoidose) foretages analyser af udåndingsluften med henblik på bedømmelse af ilt-transporten fra lungevævet til lungeblodkarrene (diffusionskapacitet).
Hele undersøgelsen tager 1-2 timer.
Nej, medmindre de får ubehag af fysisk arbejde.
Indlagte patienter får svar samme eller næste dag. Ambulante får svar efter ca. 3 dage. Man interesserer sig især for den mængde luft, der kan pustes ud på ét sekund (kaldet FEV1) og i alt (kaldet FVC). Nedsat passage i luftvejene, som ved astma og kronisk bronkitis, gør at man kun er i stand til at puste en mindre del af luften ud i løbet af det første sekund (nedsat lungefunktion).
|
Siden er sidst opdateret 09-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|