Livmoderhalskræft

Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz

Livmoderen

Kvindens livmoder ligger som en omvendt pære, hvor den smalle del forbindes til vagina (skeden) ved livmodermunden.

Den smalle del af livmoderen kaldes også livmoderhalsen, mens den bredere øvre del kaldes livmoderkroppen. Livmoderhalsen er ca. 3 cm lang, og med en diameter på 1½-2 cm.


Såvel livmoderhals som livmoderkroppen bliver en smule større hos kvinder der har født. Fra livmoderhalsen åbnes der i livmoderkroppen til livmoderhulen, og til denne livmoderhule er der på hver side forbindelse til æggelederne og æggestokkene i hver side.

 

Hvad er livmoderhalskræft?

Livmodermunden er dækket af slimhinde, en slimhinde ensartet med slimhinden i skeden. Slimhinden i livmoderhalsen er derimod anderledes. På overgangen mellem livmoderhalsen og livmodermunden kan der opstå celleforandringer, celleforandringer der kan udvikles til kræft – den kræft der betegnes livmoderhalskræft.

 

Hvem får livmoderhalskræft?

Livmoderhalskræft findes hyppigst ved kvinder i alderen 40 til 55 år, men kan ses hos unge kvinder allerede før 20 års alderen, men også efter overgangsalderen. Livmoderhalskræft er den anden hyppigste kræftsygdom hos kvinder, og på verdensplan er der mere end ½ million nye tilfælde om året.

Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft?

Oftest finder man ingen symptomer på livmoderhalskræft, derfor er de screeningstilbud der tilbydes kvinder vigtige for tidlig opsporing af sygdommen. Ved mere fremskreden sygdomstilstand kan der optræde pletblødning/blødning fra livmoderhalsslimhinden, f.eks. efter samleje, fysisk aktivitet, afføring m.m.

De samme symptomer kan naturligvis også opstå af anden årsag, da de er meget uspecifikke, hvorfor symptomerne skal medføre undersøgelse hos lægen.

 

Hvordan undersøger man for livmoderhalskræft?

Den første undersøgelse der foretages er en gynækologisk undersøgelse, hvorunder lægen dels vil se livmoderhalsen efter for sår og knuder, dels føle efter knudeforandringer. Lægen vil desuden tage en

Vævsprøve for at afkræfte/bekræfte diagnosen. En vævsprøve er en biopsi, dvs. en lille bid af slimhinden på få millimeter. Vævsprøven undersøges derefter af en patolog, dvs. vævsprøven bliver sendt til en specialist. Patologen undersøger vævsprøven ved mikroskopi, og kan der se eventuelle celleforandringer. Hvis der findes celleforandringer foretages en række ekstraprøver for at sikre diagnosen og for tilrettelæggelse af det bedste behandlingstilbud. Det er undertiden nødvendigt at foretage undersøgelse af skeden og livmoderen ved en gynækologisk undersøgelse under bedøvelse, ligesom en kikkertundersøgelse af endetarmen og tarmen, og røntgen eller ultralydsundersøgelse af underlivet og lunger kan være nødvendig. De sidste undersøgelser der er nævnt er undersøgelser der først anvendes hvis man vil sikre sig at der ikke er sket en spredning af livmoderhalskræftsygdommen til andre organer i kroppen.

 

Hvordan behandles livmoderhalskræft?

Hvis der findes celleforandringer i livmodermunden er behandlingen en kegleudskæring af livmodermunden/halsen, således at de forandrede celler er fjernet helt. Denne behandling medfører næsten 100% behandling, idet der er tale om en behandling på et meget tidligt tidspunkt i sygdomsudviklingen.

Hvis livmoderhalskræften er mere udtalt vil en større operation, med fjernelse af hele livmoderen blive valgt. Denne operation anvendes hvis blot celleforandringerne, kræftcellerne findes lidt dybere nede end i slimhinden. Er sygdommen mere fremskreden vil fjernelse af hele underlivet komme på tale, dvs. også fjernelse af æggeledere og æggestokke samt toppen af skeden. Efterbehandling med stråling vil også være en mulighed.

Du kan læse meget mere om livmoderhalskræft på specielt kræftens bekæmpelses hjemmeside.