Mepyramin

Mepyramin lindrer kløe, svie og hævelse ved stik og bid fra insekter. Stoffet er også virksomt overfor den brændende fornemmelse, der opstår ved kontakt med brændenælder eller brandmænd.

 

Midler med mepyramin

Mepyramin findes som creme, spray, stift og salve, men ikke som tabletter. I det følgende finder du en oversigt over produkter med mepyramin på det danske marked:

Mepyramin creme/salve

Mepyramin creme eller salve anvendes på følgende måde: Smør cremen ud i et tyndt lag på det ramte hudområde. Cremerne kan anvendes efter behov, men normalt maksimalt 3 gange på samme hudområde per dag. Medmindre det er hænderne, der behandles, skal disse vaskes efter påførsel af cremen.


Mepyramin spray

Mepyramin spray anvendes på følgende måde: Spray 1 – 2 gange på det ramte hudområde. Sprayen kan anvendes flere gange dagligt (maksimalt 3 gange).


Mepyramin stift

Mepyramin stift anvendes direkte på det ramte område og kan anvendes flere gange dagligt (maksimalt 3 gange). 

Om anvendelsen af midlerne

  • Mepyramin er mest effektivt, når det påføres så hurtigt som muligt, efter man er blevet stukket, bidt eller “brændt”
  • Mepyramin kan anvendes på alle hudtyper
  • Påførelse medfører ingen smerter eller andre former for ubehag
  • Hvis symptomerne i det ramte hudområde varer ved i mere end 3 efter anvendelse af mepyramin, bør du kontakte lægen eller apoteket

 

Forholdsregler

Følgende forholdsregler gælder for alle produkterne ovenfor:

  • Hudskader: Mepyramin må ikke anvendes på skadet hud, herunder solskoldet hud, eksem, åbne sår, rifter o.lign.
  • Børn: Midler med mepyramin må kun anvendes til børn under 2 år ifølge aftale med lægen.
  • Overfølsomhed: Mepyramin kan medføre overfølsomhedsreaktioner. Brug ikke midler med mepyramin hvis du er allergisk over det virksomme stof eller nogle af de øvrige indholdsstoffer. I tilfælde hvor man har flere insektstik og har mistanke om overfølsomhed over for mepyramin, bør man starte med at behandle ét stik og afvente samt observere hudreaktionen; hvis en overfølsomhedsreaktion (f.eks. hævelse, rødmen eller kløen) opstår, bør man ikke anvende midlet yderligere, og i stedet rådføre sig på et apotek eller hos lægen.
  • Øjne og næse: Bemærk at mepyramin-holdige midler ikke må komme i kontakt med øjnene eller næsen, da dette kan medføre bivirkninger.

Alle midler med mepyramin kan anvendes af gravide og ammende.

 

Hvad er mepyramin/mepyramin maleate?

Mepyramin eller mepyramin maleate er et antihistamin, der er virksomt over for insektstik og -bid samt nældefeber (fra brandmænd og brændenælder). Det virker ved at hæmme virkningen af histamin ved at blokere histaminets binding til histaminreceptoren.