Mildison® Lipid

Mildison® Lipid er et svagtvirkende binyrebarkhormon (gruppe 1), som anvendes til behandling af eksem og enkelte andre hudsygdomme.

 

Hvor kan man købe Mildison® Lipid?

Mildison® Lipid er et såkaldt apoteksforbeholdt lægemiddel, hvilket betyder, at det fås i håndkøb, men kun må sælges på apoteker. Mildison® Lipid kan derfor købes på de fleste apoteker samt i nogle online apoteker.

Herudover findes der en del cremer, som indeholder det samme aktivstof (hydrocortison) og har samme styrke som Mildison® Lipid. Disse cremer fås ikke på alle apoteker, men kan med fordel købes online.

Når man køber lægemidler på internettet, bør man dog være varsom, idet nogle hjemmesider sælger falske eller virkningsløse præparater. Herudover skal man være sikker på, at det præparat man køber, har nøjagtig samme virkning og anvendelse, som det præparat man har fået anbefalet af sin læge, apoteker el.lign. 

Nedenfor ses en hydrocortisoncreme, der virker på præcist samme måde som Mildison® Lipid, fordi den indeholder det samme aktivstof og har samme styrke (1%):

Hydrocortison creme 1% fra TEVA

Klik her for at købe hydrocortison cremen ovenfor

Forhandleren der henvises til ovenfor, er et anerkendt online apotek, som normalt leverer inden for 2 – 4 dage.


 

Anvendelse

Mildison® Lipid anvendes til at behandle eksem og enkelte andre hudlidelser som f.eks. psoriasis. Det kan også bruges ved solskoldning og i nogle tilfælde mod kløe.

Fordi Mildison® Lipid er et svagtvirkende binyrebarkhormon, kan det bruges til børn samt på følsomme hudområder som f.eks. i ansigtet (OBS: se afsnittet “Advarsel” længere nede på denne side og husk at læse indlægssedlen før brug).

 

Virkning

Mildison® Lipid indeholder et aktivstof (hydrocortison), som mindsker inflammation og kløe i huden.

 

Bivirkninger

Mildison® Lipid medfører generelt kun få og lette bivirkninger. I Lægemiddelstyrrelsens produktresumé opsummeres de til følgende:

  • Ikke almindelige (0,1-1%): kontakteksem/hududslæt (kontaktdermatit).
  • Sjældne (0,01 – 0,1%): tynd hud (hudatrofi), udvidelse af de små blodkar i huden (teleangiektasi), røde pletter i huden (purpura), strækmærker (striae), rødme i huden (erytem), hvide hudpletter (hypopigmentering), uønsket hårvækst (hypertrikose), visse former for akne og akne-lignende hudlidelser (steroid-akne, perioral dermatit).

Herudover findes der også enkelte bivirkninger som er mere sjældne end ovenstående samt bivirkninger med ukendt forekomst.

 

Advarsel

Mildison® Lipid bør ikke anvendes:

  • hvis du er overfølsomhed over for aktivstoffet eller nogle af de øvrige indholdsstoffer i midlet
  • hvis du har rosacea (en hudsygdom, der giver rødme i ansigtet)
  • på husområder med bumser/akne
  • på hudinfektioner, medmindre disse samtidigt behandles
  • i åbne sår

Mildison® Lipid bør ikke anvendes i mere end 4 – 6 uger uden lægens anvisning.

Hvis der opstår hudirritation eller hvis symptomerne i det behandlede hudområde forværres, bør du stoppe behandlingen og opsøge læge.

Herudover bør følgende forholdsregler tages:

  • Kønsorganer: Forsigtighed bør udvises ved anvendelse af Mildison® Lipid i området omkring kønsorganerne og endetarmsåbningen.
  • Tildækkede områder: Behandling under tildækkede hudområder (som f.eks. bleer), bør begrænses og helt undgås ved tegn på infektion.
  • Børn: Vær forsigtig med at bruge Mildison Lipid i længere tid og på store hudområder hos børn. Tal med din læge eller apoteker herom.
  • Øjne: Al kontakt med øjnene bør undgås. Midlet kan anvendes kortvarigt på øjenlågene, men dette indebærer risiko for visse øjensygdomme. Tal med din læge eller apoteker herom.
  • Ansigt: Kortikosteroider bør generelt anvendes med forsigtighed og kun kortvarigt i ansigtet pga. risiko for ovennævnte øjensygdomme.

Efter længere tids anvendelse kan et pludseligt behandlingsophør medføre symptomer såsom svie, rødme eller brændende fornemmelse i huden, og hos patienter med psoriasis kan sygdommens symptomer forværres. Dette kan undgås ved en langsom nedtrapning af behandlingen. Tal med din læge herom.

Graviditet

Mildison® Lipid kan anvendes af gravide. Selvom hydrocortison kan påvirke fosteret, er dette kun af betydning, når større hudområder behandles intensivt.

Hvis du er gravid, bør du dog altid tale med din læge eller personalet på apoteket, inden du anvender Mildison® Lipid eller andre kortikosteroider.

 

Amning

Mildison® Lipid kan anvendes i ammeperioden. Tal med din læge eller apoteker herom.

 

Dosis

Mildison® Lipid findes som fedtcreme i pakninger à hhv. 15, 30 og 100 gram.

  • Voksne og børn: Påsmøres i tyndt lag 1-3 gange dagligt. Behandlingen bør ikke vare længere end højest nødvendig.

 

Indhold

  • Aktivstof: Hydrocortison.
  • Hjælpestoffer: paraffin, paraffinolie, cetostearylalkohol, macrogol 25 cetostearylether, citronsyre, natriumcitrat, benzylalkohol, propylparahydroxybenzoat.
  • Producent: LEO Pharma

 

Præparater med lignende eller samme virkning

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.