Mokkasinsvamp

Mokkasinsvamp (Mokkasintinea) er en form for fodsvamp, der dækker hele fodsålen og hælen. I denne artikel kan du se hvilke produkter, der kan bruges til behandling af mokkasinsvamp, men også læse om sygdommens symptomer, årsager, diagnose osv.

 

Produkter mod mokkasinsvamp

I tilfælde hvor neglene ikke er angrebne, kan mokkasinsvamp behandles med terbinafin creme, som fås i håndkøb. Hvis neglene er angrebne, behandles svampen med terbinafin tabletter, som er receptpligtige. Læs mere herom i afsnittet behandling sidst på denne side.

Du kan købe terbinafin creme (Lamisil® creme) billigt her:

 

Symptomer

Indledningsvist kan svampen medføre let irritation, tørhed, kløe, brændende fornemmelse eller afskallende hud under foden. 

Senere viser den sig som en svaglig rødme med fremhævede furer i huden (“kridtstreger”). Svampen strækker sig op over fodranden, så det ser ud som, at man har en mokkasin på (deraf navnet “mokkasinsvamp”). Dette er de mest karakteristiske symptomer.

I nogle tilfælde kan svampen også medføre lignende symptomer i den ene eller begge håndflader. Når infektionen er til stede i begge fodsåler og den ene eller begge håndflader, er dette meget tegn på en kronisk mokkasinsvampeinfektion. 

Hvis ikke mokkasinsvamp behandles, kan det medføre en fortykkelse af huden, som typisk ledsages af dannelse af sprækker og afskalning. I alvorlige tilfælde kan tåneglene også angribes. Svampen kan også brede sig op på siderne af foden.

 

Årsag

I langt de fleste tilfælde forårsages mokkasinsvamp af dermatofytten Tricophyton rubrum. Det er også denne dermatofyt, der er den hyppigste årsag til neglesvamp.

Forekomst

Mokkasinsvamp (Mokkasintinea) er mere sjælden end den almindelige form for fodsvamp (Tinea pedis).

 

Diagnose

Lægen vil næsten altid kunne stille diagnosen udfra symptomerne. I nogle tilfælde vil man også tage en svampedyrkning (en hudprøve der sendes til dyrkning på et laboratorie for afgøre hvilken type svamp, der har forårsaget infektionen). 

 

Behandling

Mokkasinsvamp behandles med normalt med terbinafin. Lægen vurderer, hvilken lægemiddelform, der skal anvendes i det enkelte tilfælde.

Generelt gælder, at der behandles med terbinafin creme, som fås i håndkøb (f.eks. Lamisil® creme eller Finigen creme), hvis neglene ikke er angrebne.

Hvis neglene er angrebne – og i alle andre mere alvorlige tilfælde – vil behandlingen foregå med terbinfin tabletter, som er receptpligtige. Alternativt kan itraconazol anvendes.

Terbinafin creme kan købes billigt her: