Næsesuger til babyer

Skrevet af børnelæge, dr. med. Anne Andersen (redigeret af redaktionen)

Næsesugere bruges til at rense næsen hos babyer og småbørn, der ikke selv er i stand til at pudse næsen. En næsesuger er særdeles effektiv, hvis man vel og mærke vælger den rette.

I denne artikel finder du en sammenligning af de forskellige næsesugere på det danske marked. Sidst i artiklen kan du også læse om, hvordan de anvendes, hvilke forholdsregler der gælder mv.


Otri-Baby aspirator næsesuger ★★★★★

Otri-Baby aspirator næsesuger adskiller sig fra de øvrige næsesugere i denne artikel på tre måder:

1. Den fungerer vha. en slange, som man skal suge i for at fjerne snot og slim fra babyens næse. Dette giver en meget bedre kontrol med rensningen af næsen end ved de andre næsesugere.

2. Den fylder hele næseboret ud, hvilket gør det lettere at suge snot og slim ud.

3. Den leveres med to sugestykker med filtre, som er til engangsbrug, hvilket gør den mere hygiejnisk end de andre næsesugere. Man kan købe en refill med 8 engangsfiltre, som det ses nedenfor.

Du kan købe Otri-Baby aspirator næsesuger her og Otri-Baby Refill her:


Apotekets næsesuger ★★★☆☆

Apotekets næsesuger fungerer på samme måde som de to næsesugere nedenfor:

1. Luften trykkes ud af beholderen INDEN næsesugeren indføres i næsen.

2. Spidsen af næsesugeren indføres i det ene næsebor.

3. Giv forsigtigt slip på beholderen, så næsen suges ren. Processen kan gentages et par gange til næsen er helt fri for snot og slim. Efter brug skal næsesugeren skilles ad og alle delene skal renses i varmt vand. 

Apotekets næsesuger er BPA-fri (dvs. fri for plastikstoffet bisphenol A), hvilket er den eneste årsag til, at den har fået en højere karakter end de to næsesugere nedenfor.

Du kan købe Apotekets næsesuger her:


Kidsme næsesuger med softtip ★★☆☆☆

Kidsme næsesuger med softtip fungerer på samme måde som Apotekets næsesuger (se ovenfor).

Du kan købe Kidsme næsesuger med softtip her:


Mininor næsesuger ★★☆☆☆

Mininor næsesuger fungerer på samme måde som Apotekets næsesuger (se ovenfor).

Du kan købe Mininor næsesuger her:

 

Forskellen på næsesugerne

Der findes to typer næsesugere:

  • Næsesugere med slanger
  • Næsesugere med en luftfyldt beholder (“bold”)

Den primære forskel på de to er, at næsesugere med slanger giver en meget bedre kontrol over udsugningen af snot og slim fra næsen end ved modellerne med luftfyldte beholdere. Dette skyldes, at man med munden meget nøjagtigt er i stand til at kontrollere sugestyrken, hvor man med de luftfyldte beholdere kun har den sugestyrke, der findes i bolden.

Størstedelen af de forældre der prøver at anvende en næsesuger med en luftfyldt beholder, kan hurtigt konstatere, at næsesugeren er ineffektiv eller endda helt ubrugelig.

Dette afholder dem ofte fra at prøve en næsesuger med en slange, hvilket er en skam, da det er en utrolig effektiv og skånsom måde, at rense sin babys næse på.

Hvordan bruger man en næsesuger?

En næsesuger anvendes på følgende måde:

  • Hold med en finger på det ene næsebor, så det lukkes helt til
  • Læg spidsen af næsesugeren i det andet næsebor
  • Sug indtil der ikke kommer mere snot ud af næseboret
  • Skift næsebor (og husk at holde for det næsebor, der ikke renses)

Det kan være nødvendigt at gentage processen nogle gange.

Ved at holde for det næsebor der ikke renses, kan man rense næsen mere effektivt, end hvis det ikke tillukkes.

 

Er det farligt at bruge en næsesuger?

Nej, næsesugere er uskadelige, så længe de anvendes korrekt. Forholdsreglen er, at de ikke må føres for langt op i næsen, da det kan irritere slimhinderne. Sugehovedet skal være i kanten af næseboret.

 

Saltvandsdråber

Næsesugere kan bruges med eller uden saltvandsdråber (næsedråber). Når man anvender næsedråber, er det for at opløse snotten og slimen i næsen, inden den renses. Næsedråberne kan i sig selv gøre underværker, men sammen med en næsesuger, er man sikker på at få al snot og slim ud af næsen.

Hvis man vil anvende næsedråber, skal de dryppes i begge næsebor umiddelbart før rensningen med næsesugeren. Når dråberne er dryppet i, lægger man næsesugeren i det ene næsebor, mens man holder med en finger på det andet (så det lukkes helt til). Herefter suger man, indtil der ikke kommer mere snot ud af næseboret. Derefter renser man det andet næsebor, mens man holder på det næsebor, der ikke renses. 

Du kan købe næsedråber til babyer her:

Udover næsedråber findes der også næsespray til babyer, der kan anvendes som alternativ til dråberne. Fordelen ved sprayen er, at den er mere behagelig for de fleste babyer.

Du kan købe næsesprayen her: