Opium “NMI” (opiumsdråber mod diarré)

Opium “NMI” er et receptpligtigt stoppende middel, der bruges mod diarré. Midlet kaldes også opiumsdråber.

Opium “NMI” indeholder aktivstoffet opium og virker ved at hæmme tarmbevægelsen, så afføringen transporteres langsommere gennem tarmkanalen.

Håndkøbslægemidler mod diarré kan købes her.


 

Anvendelse

Opium “NMI” anvendes mod diarré.

 

Bivirkninger

Ved behandling med Opium “NMI” kan der forekomme kvalme, opkastninger, søvnighed og svimmelhed. Lægemiddelstyrelsens produktresumé inkluderer følgende oplysninger om bivirkninger:

  • Meget almindelige (over 10%): forstoppelse (obstipation), døsighed.
  • Almindelige (1-10%): kvalme og opkast, mundtørhed, svimmelhed, manglende vandladning (urinretention), pupilsammentrækning (miosis).
  • Ikke almindelige (0,1-1%): vejrtrækningsbesvær (respirationssvækkelse), kløe.
  • Sjældne (0,01-0,1%): fald i blodtrykket når man rejser sig (ortostatisk hypotension).
  • Ukendt forekomst: hurtig eller langsom puls (takykardi eller bradykardi), opstemthed (eufori), ukontrollerede muskelbevægelser.

På grund af bivirkninger kan midlet også påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i væsentlig grad.

Advarsel

Opium “NMI” bør ikke anvendes, hvis du:

  • er allergisk over for aktivstoffet opium
  • har øget risiko for eufomani (dvs. trang til euforiserende eller opkvikkende stoffer)
  • har en alvorlig lever- eller nyresygdom
  • har grøn stær
  • har en hovedskade

Opium “NMI” bør anvendes med forsigtighed (tal med din læge eller sundhedspersonalet), hvis du:

  • har en tarmsygdom
  • er alkoholiker
  • er gravid eller ammende
  • har epilepsi
  • behandles med et lægemiddel i en af følgende grupper:

Dosisjustering kan være nødvendig, hvis du:

  • er ældre
  • har vejtrækningsbesvær
  • har kronisk nyresygdom
  • har kronisk leversygdom

Opium “NMI” må kun anvendes til børn på sygehus, hvor midlet skal ordineres af en speciallæge.

 

Graviditet

Opium “NMI” bør kun anvendes med forsigtighed under graviditeten. Midlet bør ikke anvendes de sidste 3 måneder før forventet fødsel på grund af risiko for påvirkning af åndedrættet samt døsighed hos den nyfødte.

 

Amning

Opium “NMI” kan anvendes i ammeperioden, såfremt barnet er under observation for døsighed og vejrtrækningsbesvær. Aktivstoffet opium udskilles i modermælken.

 

Dosis

Opium “NMI” findes som orale dråber (10 mg/ml). Følg altid lægens anvisning, når du tager midlet og husk at læse indlægssedlen.

  • Voksne: 5 – 10 dråber 2 – 3 gange dagligt. 

Den enkelte dosis bør ikke overstige 1 ml og den totale dosis på ét døgn bør ikke overstige 6 ml (21 dråber tilsvarer ca. 1 ml).

  • Børn: 0,005-0,01 ml/kg/dosis hver 3.-4. time.

Til børn bør opioider kun ordineres på specialafdelinger.

 

Indhold

  • Aktivstof: Opium (medicinsk)
  • Hjælpestof: Ethanol 33%
  • Producent: Pharmanovia A/S  

 

Håndkøbslægemidler mod diarré

Disse håndkøbslægemidler kan anvendes mod diarré:

Du kan se flere håndkøbslægemidler mod diarré her.

 

Relevante links