Vitamin D mangel blandt danskere

Af: Peter Schwarz, professor, overlæge, dr.med. Glostrup Hospital

Sun
 

 

Danmark ligger højt mod nord hvor sollyset i vinterhalvåret er sparsomt, samtidig spiser danskerne kun lidt fisk. Resultatet kan være vitamin D mangel i den danske befolkning, men i særdeleshed hos de ældre. Undersøgelser af specielt ældre i Danmark bekræfter ovenstående. Undersøgelser på yngre foreligger derimod ikke i væsentligt omfang. 

Vitamin D dannes hovedsageligt i huden hvor solens UVB stråler medfører dannelse af det biologisk ikke-aktive vitamin D. Dette vitamin D omdannes siden i leveren til 25-hydroxyitamin D, der er kroppens depot vitamin. Når kroppen har brug for det biologisk aktive vitamin sker der en omdannelse af depotvitaminet i nyrerne til 1,25-dihydroxyvitamin D og det normale kalciumstofskifte kan opretholdes. Hovedparten af menneskets vitamin D kommer fra solen, 80 %. Fra kosten kommer de resterende 20 %. Mange danskere indtager imidlertid ikke tilstrækkeligt vitamin D i kost og derfor bliver denne procentdel ofte lavere end de 20 %.

Danmark ligger på den 56. breddegrad, det betyder at solens vinkel på jorden bliver for lav i vinterhalvåret (fra september til april) til at sollyset giver tilstrækkelig vitamin D dannelse i huden. Da samtidigt beklædningen ofte dækker store dele af huden pga. kulden, ja så er det sparsomt med vitamin D dannelse. Kroppen er således afhængig af enten et stort vitamin D depot fra sommerhalvåret eller af en god kost med tilstrækkeligt indhold af vitamin D. Vitamin D findes i fede fisk som f.eks. laks. Vitamin D findes også i række andre fødeemner som nødder, kød og mælk. Nedenfor er en lille oversigt over vitamin D indhold i fødevarer.

Tabel 1.

Kilde: Dansk Fødevareforskning

D-vitamin indhold pr. 100 g.

Torsk, rogn, røget

 27,2 µg

Marineret sild

 10,1 µg

Tun i olie

 2,1 µg

Let mælk

 0,09 µg

Cacaoskummetmælk

 0,01 µg

Flere detaljer finder du for en række mad- og drikkevarer på Danmarks Fødevareforsknings oversigt.

I Danmark tilfører man ikke vitamin D til fødevarer. En række lande har valgt at berige visse fødevarer med vitamin D, f.eks. kan man i USA købe mælk med ekstra vitamin D tilsat. Der er ikke tradition for en sådan berigelse i Danmark og ej heller udsigt til at det sker. 

Dannelsen af vitamin D i huden er afhængig af alder. Yngre skal således udsættes for sollys kortere tid end ældre for at danne den samme mængde vitamin D. Dannelsen af vitamin D er ligeledes afhængig af hudfarve/pigmenteringsgraden. Jo mørkere hudfarve jo lavere vitamin D produktion ved solbestråling.

Solcremer beskytter mod solens stråler og mindsker risikoen for solforbrænding. Solcremer hæmmer også hudens evner til at danne vitamin D. Ved beskyttelse med solfaktor 8 hos en yngre voksen person, svarer vitamin D dannelsen i huden omtrent til den vitamin D produktion en 65-årig med samme hudfarve har ved samme solexposition. Dette betyder naturligvis også at en ældre der anvender faktor 8 i solcreme nedsætter sin vitamin D produktion betydeligt.

Solarier har som oftest filtre mod UVB-lys hvorfor vitamin D dannelsen i solarier er sparsom.

Vitamin D mangel kan påvises ved en blodprøve. Det er imidlertid en dyr undersøgelse, og derfor ikke en undersøgelse man foretager uden en forventning om at den enkelte borger kan have en mangeltilstand. Hyppigst vil det hos ældre mennesker være velbegrundet at måle vitamin D i blodet. Vitamin D målt i blod har ikke som en blodprocent et område indenfor hvilket man kalder det normalt. I stedet har, med baggrund i en række videnskabelige undersøgelser, nogle grænseværdier som anbefales.

Således regner man en serumkoncentration over 50 µmol/l for normal, mens området mellem 25-50 µmol/l medfører at lægen anbefaler øget tilskud af vitamin D. Ved værdier under 25 µmol/l er der tale om en mangeltilstand der bør korrigeres.

Fakta:

Ved let vitamin D mangel: Diagnosen stilles ved blodprøve

Ved svære tilfælde (Osteomalaci): Diagnosen stilles på baggrund af den kliniske tilstand med de ovennævnte symptomer, blodprøver, knoglescintigrafi og evt. en biopsi fra en knogle.

I mange tilfælde giver patientens oplysninger om levevis, sammenholdt med blodprøver diagnosen. I andre tilfælde er det nødvendigt med en biopsi fra hoftekammen, for at stille diagnosen endeligt.

Svær mangel på vitamin D kan give anledning til sygdom, mens lettere mangeltilstande ofte giver anledning til enkelte symptomer.

Ved lette tilfælde af vitamin D mangel finder man symptomer på træthed og hurtigere muskeltræthed. Ved forværring af mangeltilstanden øges symptomerne med igen træthed, muskeltræthed, nedsat kraft, balanceproblemer og dårligere koordinationsevne og faldtendens. Ved svær mangel på vitamin D – også benævnt osteomalaci - kan man udvikle knogleskørhed, muskelsmerter dårligere hjertefunktion m.m.

Fakta:

Mild vitamin D mangel giver ingen eller kun lette symptomer, symptomer der dog ikke med sikkerhed altid kan tilskrives eller forklares med vitamin D mangel alene.

Svær vitamin D mangel (Osteomalaci) er forbundet med knoglesmerter, specielt i de lange rørknogler (arme og ben), ribben, bækken og skuldre. Smerterne er de samme dag efter dag. Muskelsmerter er et andet karakteristisk symptom, oftest lokaliseret til nakke, lår og underben. Der ses ofte muskelsvaghed, hurtig muskeltræthed, generel træthed med evt. muskelkramper og evt. summene og prikkende fornemmelser omkring munden, i fingre og tæer (paræstesier).

Fakta:

De tre hyppigste årsager til vitamin D mangel er

Manglende exposition for sollys. F.eks. plejehjemsbeboere, personer med bevægehandicap, kulturelle årsager m.m. I Danmark vil solen kunne dække den enkeltes behov for vitamin D fra medio april til medio september, såfremt der er en daglig bestråling på hænder og ansigt i ca. ½ time. I de resterende måneder står solen for lavt til at vitamin D behovet kan dækkes, og kostens indhold af fede fisk bliver vigtigste vitamin D kilde.

Malabsorption eller manglende optagelse af vitamin D fra tarmen, oftest forårsaget af tarmsygdom, allergi eller ensidig kost er en anden årsag til vitamin D mangel.

Nedsat nyrefunktion, vitamin D dannes i huden fra sollyset eller optages via kosten fra tarmen. Vitamin D omdannes først i leveren, og siden i nyrerne til den biologisk aktive vitamin D. Har man en nedsat nyrefunktion, øges risikoen for udvikling af osteomalaci i takt med sværhedsgraden af nyrefunktionsnedsættelsen.

Vigtigst er rådgivning og forebyggelse. Det betyder information om soleksposition og kosten er det vigtigste i alle aldersgrupper. Først ved mangeltilstande bør kosttilskud med vitamin D overvejes. Ældre over 65 år i Danmark vil som grundregel have gavn af et vitamin D tilskud igennem vinterhalvåret. Rådgivning herom får den enkelte ved egen læge. Den udbredte tendens der allerede fra 40 års alderen er med dagligt kosttilskud med calcium og vitamin D synes overdrevet. Der foreligger ingen videnskabelig dokumentation for at raske personer under 65 år har gavnlig effekt af et sådant tilskud. Derimod er der dokumentation for at borgere ældre end 65 år kan opnå en gevinst i forhold til færre fald og knoglebrud. Personer med konstateret knogleskørhed og i medicinsk behandling med bisfosfonat, SERM, denosumab, strontium ranelate eller PTH har alle behov for et dagligt tilskud af calcium og vitamin D, uanset alder.

Fakta:

Mild vitamin D mangel behandles med kosttilskud af calcium + vitamin D, efter lægens anvisning, idet dosis afhænger af graden af vitamin D mangel. Se kosttilskud nedenfor.

Svær vitamin D mangel behandles evt. med injektion vitamin D. Oftest vælger man at give én injektion á 100.000 i.e. vitamin D hver 3. uge 2-4 gange. Derefter gives kosttilskud som ovenfor anført. Behandlingen er effektiv, men det tager lang tid før de symptomer patienten har ved svær osteomalaci forsvinder. Som tommelfingerregel tager det 1½ år før symptomerne fra knoglerne forsvinder, selv om blodprøverne har normaliseret sig, idet det tager meget lang tid for knoglerne at genvinde normale forhold.

 

Siden er sidst opdateret 30-12-10


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®