Otrivin eller Zymelin?

Otrivin® og Zymelin® er to håndkøbslægemidler, der begge anvendes mod tilstoppet næse ved forkølelse og bihulebetændelse. De indeholder begge det samme virksomme stof (xylometazolin) i samme styrke (0,5 mg/ml eller 1 mg/ml). Der er derfor ingen forskel på midlernes bivirkninger, forholdregler osv.

Den eneste forskel på midlerne er de aldersgrupper, de må anvendes til:

Otrivin®

Alle midlerne i Otrivin®-serien må anvendes til unge og voksne over 12 år, undtagen Otrivin® Junior ukonserveret der udelukkende må anvendes til børn i alderen 2 – 11 år:


Zymelin®

Alle midlerne i Zymelin®-serien anvendes til børn, unge og voksne over 10 år, undtagen Zymelin® ukonserveret til børn, der må anvendes af børn i alderen 2 – 10 år samt unge og voksne:

 

Hvor kan man købe midlerne?

Otrivin® og Zymelin® fås i håndkøb på apoteket, men også på nogle tankstationer, supermarkeder o.lign. Herudover kan man købe midlerne på internettet, hvor prisen generelt er lav og man desuden får hjemmelevering:

 

Otrivin®

 

Zymelin®

 

Hvordan virker midlerne?

Otrivin® og Zymelin® det virksomme stof xylometazolin, som får slimhinderne i næsen til at trække sig sammen. Dette gør midlerne virksomme mod tilstoppet næse ved forkølelse og bihulebetændelse.

Virkningen indtræder få minutter efter anvendelse og varer i 10 – 12 timer.

Hvordan anvender man midlerne?

Alle næseprays i Otrivin®- og Zymelin®-serien anvendes på følgende måde:

  • 1 pust i hvert næsebor, maksimalt 3 gange dagligt, i højst 10 dage.

Zymelin® næsedråber anvendes på følgende måde:

  • 2 dråber i hver næsebor, højst 3 gange dagligt, i maksimalt 10 dage.

Husk at læse indlægssedlen før brug. Spørg din læge eller personalet på apoteket hvis du er i tvivl om, hvordan du anvender et af lægemidlerne.

 

Forholdsregler

Du bør ikke anvende midler med xylometazolin, hvis du har grøn stær eller for nyligt har gennemgået en operation gennem næse eller mund.

Midler der indeholder xylometazolin, bør anvendes med forsigtighed, hvis du har en af følgende sygdomme:

  • Forhøjet stofskifte
  • Sukkersyge
  • Svulst i binyremarven
  • Forstørret prostata
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertesvigt

Hvis du anvender medicin af typen MAO-hæmmere, bør midler med xylometazolin også anvendes med forsigtighed. Husk at oplyse din læge om de typer medicin du tager, inden behandlingen påbegyndes.

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.