Probiotika

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen og farmaceut, cand.pharm. Birgitte Andersen

Sidst opdateret af redaktionen den 18. april 2023

Probiotika er et emne, som man inden for lægevidenskaben såvel som helseverdenen interesserer sig meget for i dag – og det er ikke uden grund; der forskes mere og mere i probiotikas virkning på helbredet, og de fleste eksperter er i dag enige om, at probiotika kan påvirke mange sygdomme i positiv retning.

I denne artikel kan du se, hvilke probiotika vi anbefaler. Herudover kan du læse om alle de vigtigste aspekter af probiotikas virkning på helbredet.

 

Hvilke probiotika bør man købe?

I det følgende findes en oversigt over de probiotika, vi anbefaler.

Du kan læse mere om baggrunden for anbefalingen ved at klikke her.

Selvom man kun ved meget lidt om, hvordan de forskellige probiotiske bakteriestammer påvirker tarmsystemet, har vi i det følgende sammensat en liste over de probiotika, vi anbefaler. Probiotikaene er vurderet på baggrund af deres indhold og sammenlignet på baggrund af følgende kriterier:

  • Antallet af forskellige bakteriestammer
  • Hvilke bakteriestammer de indeholder
  • Antallet af levende bakterier
  • Øvrige ingredienser (f.eks. gærsvampe, mineraler o.lign.)
  • Pris

Bemærk at alle produkterne nedenfor er beregnede til daglig anvendelse. Probiotika til specifikke formål (f.eks. børn, rejser o.lign.) kan ses længere nede på denne side.

Solaray Multidophilus 24 ★★★★★

  • 15 milliarder mælkesyrebakterier
  • 24 bakteriestammer

Solaray Multidophilus 24 kan købes her:

Solaray Multidophilus 12 ★★★☆☆

  • 20 milliarder mælkesyrebakterier
  • 2 bakteriestammer

Solaray Multidophilus 12 kan købes her:

Natur Drogeriet Maxiflor ★★★☆☆

  • 4 milliarder mælkesyrebakterier
  • 11 bakteriestammer

Natur Drogeriet Maxiflor kan købes her:

Lactocare Daily med zink ★★★☆☆

  • 8 milliarder mælkesyrebakterier
  • 8 bakteriestammer
  • Zink

Lactocare Daily med zink kan købes her:

Udo's Choice Super Adult's Blend ★★★☆☆

  • 17 milliarder mælkesyrebakterier
  • 8 bakteriestammer

Udos Choice Super Adults Blend kan købes her:

Biosym Symbioflor+ ★★☆☆☆

  • 5 milliarder mælkesyrebakterier
  • 3 bakteriestammer

Biosym Symbioflor+ kan købes her:

Bio-Tura Mælkesyrebakterier ☆☆☆☆

  • 4 milliarder mælkesyrebakterier
  • 1 bakteriestamme

Bio-Tura Mælkesyrebakterier kan købes her:

 

Probiotika til specifikke formål

Alle de probiotika der ses ovenfor, er beregnede til daglig anvendelse. Probiotikaene nedenfor er alle udviklede til specifikke formål:

 

Børn og spædbørn

LactoSeven Kids ★★★★★

  • 1 milliard mælkesyrebakterier
  • 7 bakteriestammer
  • D-vitamin

LactoSeven Kids kan købes her:

Udo's Choice Super Infant ★★★★★

  • 3 milliarder mælkesyrebakterier
  • 7 bakteriestammer

Udos Choice Super Infant kan købes her:

Udo's Choice Super Children ★★★★

  • 3,7 milliarder mælkesyrebakterier
  • 7 bakteriestammer

Udos Choice Super Children kan købes her:

Zelactin kapsler ★★★☆☆

  • 6 milliarder
  • 1 stamme (Lactobacillus Rhamnosus-bakterier)
  • Kan anvendes af mælkeallergikere

Zelactin kapsler kan købes her:

Zelactin dråber ★★★☆☆

Zelactin dråber kan købes her:

 

Akut tilførsel

Lactocare Stop ★★★★★

  • 4 milliarder mælkesyrebakterier
  • 3 forskellige bakteriestammer
  • 2,5 milliarder gærceller og magnesium

Lactocare Stop giver et hurtigt tilskud af probiotika. Dette kan f.eks. være i forbindelse med diarré. Mælkesyrebakterierne i Lactocare Stop er varmebehandlede, hvilket gør dem mere robuste end almindelige mælkesyrebakterier.

Lactocare Stop kan købes her:

 

Rejse

Lactocare Travel ★★★★★

  • 3 milliarder levende og 4 milliarder varmebehandlede mælkesyrebakterier
  • 4 bakteriestammer
  • B6-vitamin

Lactocare Travel kan købes her:

Duolac Rejse 2i1 Tyggetablet ★★★★★

  • 2,3 mia. mælkesyrebakterier
  • 5 forskellige mælkesyrebakteriestammer
  • Prolac-T (tyndaliseret Lactobacillus acidophilus).

Duolac Rejse 2i1 Tyggetablet kan købes her:

LactoSeven ★★★★

  • 1 – 2 milliarder mælkesyrebakterier
  • 7 bakteriestammer
  • D3-vitamin og inulin

Du kan købe LactoSeven her:

 

Hvad er probiotika?

Probiotika er levende bakterier og gærsvampe, der er gode for helbredet – og især for fordøjelsessystemet. Selvom man ofte tænker på bakterier som noget, der forårsager sygdomme, findes der masser af bakteriestammer, som er gavnlige for os. I kroppen findes både “gode” og “dårlige” bakterier. Probiotika kaldes ofte “gode” eller “gavnlige”, fordi de er med til at holde tarmsystemet sundt – og tarmsystemets tilstand er meget vigtigt for vores overordnede helbred.

Probiotika findes naturligt i kroppen. De findes også i nogle fødevarer og kosttilskud. Interessen for probiotika opstod omkring midten af 1900-tallet og har siden kun været tiltagende. I dag anbefaler læger ofte probiotika til patienter med fordøjelsesproblemer.

 

Hvordan virker probiotika?

Probiotikas eksakte virkemåde i kroppen er endnu ukendt, men forskerne forsøger fortsat at finde ud af, hvordan probiotika virker. Man ved dog, at probiotika kan:

  • genetablere tarmfloraen, når man mister gavnlige tarmbakterier – som f.eks. i forbindelse med antibiotikakur (probiotikaen erstatter de gavnlige tarmbakterier, som nedslås af antibiotikaen).
  • hjælpe til at genoprette balancen mellem “gode” og “dårlige” bakterier i tarmsystemet, hvilket er vigtigt for at kroppen kan fungere, som den skal.

Probiotikas virkemåde i tarmene

Fire forskellige måder hvorpå probiotika forsvarer tarmene mod patogener:

  • A: Probiotika og patogener konkurrerer om de samme essentielle næringsstoffer. Derved efterlades der mindre til patogenerne, hvilket giver dem ringere levevilkår.
  • B: Probiotika binder sig til fasthæftelsesstederne i tarmene og gør dermed det tilgængelige overfladeareal i tarmene mindre. Dette forhindrer patogenerne i at fastsætte sig på tarmoverfladen.
  • C: Probiotika påvirker vores immunceller, som angriber og eliminerer patogener.
  • D: Probiotika angriber patogener ved at udløse bakteriociner, som dræber patogenerne direkte.

Kilder: Rachelshoemaker – wikimedia.org, ncbi.nlm.nih.gov

 

Hvorfor er tarmfloraen vigtig?

Der er i dag en udbredt enighed om, at tarmfloraen spiller en utrolig vigtig rolle for vores overordnede helbred. Herudover mener mange eksperter, at udviklingen af flere sygdomme kan spores til tarmenes tilstand. Eksempler herpå kan være alt fra tarmsygdomme såsom irritabel tyktarm, Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa, men også hudlidelser som f.eks. eksem og psoriasis, reumatologiske sygdomme som f.eks. fibromyalgi og endda visse psykiske lidelser såsom depression.

Nogle steder kan man læse, at der findes ti gange flere bakterier i tarmen, end der er celler i hele kroppen (et forhold på 10:1). Dette er blot en myte, der stammer fra et estimat foretaget af mikrobiologen Thomas Lucky i 1972 (1). Selvom forholdet varierer fra menneske til menneske, estimerede man i et stuide fra 2016, at den nærmere er 1,3:1 (eller omtrent 1:1). Dette ændrer dog på ingen måde ved tarmbakteriernes vigtighed i kroppen (2). Et voksent menneske har således typisk 1 – 2 kilo bakterier i tarmsystemet.

I nogle kilder kan man desuden læse, at tarmbakterierne udgør omkring 70 – 80% af immunforsvaret, hvilket er et tal, der synes at være belæg for (3, 4, 5). Dette afhænger naturligvis af, hvordan man definerer immunforsvarets “størrelse”.

 

Typer af probiotiske bakterier

Der findes mange forskellige bakterier, der klassificeres som probiotika. De har alle deres individuelle fordele, men de fleste tilhører én af følgende to grupper:

Lactobacillus

Lactobacillus er sandsynligvis den mest almindelige probiotika på verdensplan. Lactobacillus findes i mælkeprodukter, fermenterede fødevarer samt menneskers og dyrs tarmsystemer. De er fakultativt anaerobe – dvs. de kan leve på steder med og uden ilt. De forskellige stammer kan hjælpe mod diarré. De er også gavnlige ved laktoseintolerans (mælkesukker-intolerans). Nogle af de vigtigste mælkesyrebakterier er:

  • L. acidophilus: Sandsynligvis en af de vigtigste stammer af mælkesyrebakterier, som naturligt forekommer i fordøjelseskanalen, men også munden og vagina. Den sætter sig på væggene i tyndtarmen, hvor den hjælper kroppen med at absorbere næringsstoffer samt fordøje mælkeprodukter.
  • L. rhamnosus: Især anvendelig mod rejsediarre.
  • L. fermentum: Neutraliserer nogle af affaldsprodukterne fra fordøjelsen og understøtter en optimal bakterieflora i fordøjelsessystemet.

Bifidobacterium

Bifidobacterium eller bifidobakterier findes hovedsagligt i menneskers og dyrs tarmsystemer. De anaerobe – dvs. de kan kun leve på steder uden ilt. De kan mindske symptomerne på irritabel tyktarm (IBS) og enkelte andre sygdomme. Nogle af de vigtigste bifidobakterier er:

  • B. longum: B. longum en af de mest almindelige mælkesyrebakterier i voksne menneskers fordøjelseskanal. Man mener, at den opsamler giftstoffer og i høj grad bidrager til en balanceret tarmflora.
  • B. bifidum: Denne stamme findes både i tynd- og tyktarmen, hvor den er essentiel for en optimal fordøjelse af mælkeprodukter. Dette er især vigtigt for voksne og ældre, fordi evnen til at nedbryde mælkeprodukter mindskes med alderen. B. bifidum er også vigtig pga. dens evne til at nedbryde komplekse kulhydrater, fedt og protein i mindre bestanddele, så kroppen kan bruge disse mere effektivt.
Forskelle på mælkesyrebakterier og bifidobakterier
Levested Primært menneskers og dyrs tarme I naturen generelt, mælk og mælkeprodukter, fermenterede fødevarer (f.eks. syltede grøntsager)
Iltfølsomhed Kan kun leve i iltfrie miljøer Kan leve med og uden ilt
Primære metabolitter Mælkesyre, eddikesyre Mælkesyre

Probiotika og sygdomme

Forskerne forsøger fortsat at finde ud, hvilke probiotika, der er mest effektive mod specifikke sygdomme. Nogle af de mest almindelige sygdomme, som probiotika kan have en gavnlig virkning på, er:

  • Irritabel tyktarm (IBS)
  • Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD)
  • Infektiøs diarré (der skyldes bakterier, virus eller parasitter)
  • Antibiotika-associeret diarré
  • Laktoseintolerans

Noget forskning tyder på, at probiotika også kan have en virkning på problemer i andre kropsdele, såsom:

Nogle studier har også vist, at probiotika muligvis kan forebygge forkølelse, influenza og visse allergier (6). Det bør dog understreges, at der skal mere forskning til for at understøtte alle disse virkninger.

 

Probiotika er en fødevare – ikke medicin

Det er vigtigt at være opmærksom på, at probiotika klassificeres som fødevarer – og ikke medicin. Dette betyder bl.a., at probiotika ikke testes og kontrolleres ligeså grundigt som medicin. Der er heller ikke de samme strenge krav til mærkning på emballagen. Når man køber et produkt, der indeholder probiotika, kan man derfor heller ikke være sikker på, at:

  • produktet rent faktisk indeholder de bakterier, der er angivet på emballagen
  • produktet indeholder bakterier i tilstrækkelige mængder til, at de har en effekt på kroppen
  • bakterierne i produktet kan overleve længe nok til, at de når dit tarmsystem

Nogle producenter forsyner forbrugerne med meget præcise oplysninger om bakterierne i produktet. Dette gælder f.eks. probiotikaene i serien Udos Choice, hvor der angives fem oplysninger om bakterieindholdet: 1) antallet af bakterier, 2) antallet af bakteriestammer, 3) bakteriernes fordeling på de forskellige bakteriestammer, 4) antallet af levende bakterier på produktionstidspunktet og 5) antallet af levende bakterier ved holdbarhedsperiodens udløb. Man kan dog som nævnt ikke være sikker på, at disse oplysninger kontrolleres af myndighederne, da probiotika klassificeres som fødevarer og derfor ikke testes ligeså strikt som medicin.

 

Bør man vælge probiotiske kosttilskud eller fødevarer?

Der findes både probiotiske kosttilskud og probiotiske fødevarer. Eksempler på kosttilskud er dem, der ses øverst i denne artikel. Eksempler på fødevarer kan være yoghurt, drikkeyoghurt og andre mælkeprodukter, der har et naturligt indehold af probiotika, men også kan være tilsat probiotika.

Selvom man ikke ved meget om probiotikas specifikke virkningsmekanismer, er vores anbefaling, at man anvender probiotiske kosttilskud fremfor probiotiske fødevarer. Baggrunden herfor er, at kosttilskuddene generelt indeholder flere bakterier og bakteriestammer end fødevarene. Hertil kommer, at der sandsynligvis er en stor forskel på effekten af probiotiske kosttilskud, der viser lovende resultater i kliniske undersøgelser og – på den anden side – probiotiske fødevarer, der praktisk talt aldrig indgår i sådanne studier.

Det skal dog bemærkes, at probiotiske fødevarer bør indgå i kosten og at kosttilskud ikke bør erstatte en sund, varieret kost. Man kan f.eks. med fordel spise fermenterede fødevarer, som f.eks. syltede agurker eller surkål – eller nyere varer som f.eks. kombucha (fermenteret te) eller kimchi (fermenterede grøntsager med kinakål som hovedingrediens).

 

Probiotika i yoghurt

Som nævnt ovenfor indeholder yoghurt og andre mælkeprodukter probiotika, men i forhold til tilførsel af probiotiske bakterier, kan der være stor forskel på de enkelte produkter; “normal yoghurt” fremstilles vha. mælkesyrebakterier såsom Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus, mens “probiotisk yoghurt” både fremstilles med mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Dette gør probiotisk yoghurt mere potent end normal yoghurt.

 

Skal man give sin baby probiotika?

Babyer der ammer, får normalt alle de næringsstoffer de har brug for via modermælken. Uanset om babyer får modermælk eller modermælkserstatning, er det ikke unormalt at de får kolik eller mavesmerter i mindre omfang. I disse tilfælde kan man med fordel prøve at give babyen et af følgende probiotiske midler:

Du kan se flere midler til behandling af kolik hos babyer her.

 

Bivirkninger

Probiotika tåles godt af de fleste mennesker og de medfører kun sjældent bivirkninger. De få bivirkninger man kender til, er ikke alvorlige og inkluderer urolig mave, diarré, luft i maven og oppustethed. Disse bivirkninger optræder stort set kun de første par dage, efter man er begyndt at tage probiotika. I enkelte tilfælde er infektioner blevet rapporteret som en bivirkning af probiotika (7).

I nogle tilfælde kan de også udløse allergiske reaktioner. I disse tilfælde bør man altid stoppe med at tage probiotikatilskuddet. Hvis man oplever allergiske reaktioner eller hvis bivirkningerne (urolig mave osv.) varer ved, bør man opsøge læge. Der findes en del studier af de mulige sammenhænge mellem probiotika og allergier, men en entydig sammenhæng er endnu ikke påvist (8, 9).

 

Hvornår bør man ikke anvende probiotika?

Hvis du har et svækket immunforsvar eller andre alvorlige sygdomme, bør du altid tale med din læge, inden du tager probiotika. Dette gælder også ved svampeinfektioner. Hvis du er allergiker, bør du også være opmærksom på, om du er allergisk over for nogle af indholdsstofferne i de probiotiske kosttilskud, du ønsker at tage.

 

Relevante links

 

Kilder og yderligere informationer