Rygning og afhængighed

Læge Óli Jacob Dalsgard

Til rygeafvænning og -reduktion anbefaler vi produkterne, der ses herunder:

 

Hvor mange ryger tobak?

Mellem 30 og 35% af den danske befolkning er tobaksrygere. Tidligere var de fleste rygere mænd, men især antallet af yngre rygende kvinder har været stigende de senere år. De fleste rygere har et ønske om at holde op.


 

Er tobaksrygning sundhedsskadeligt?

Ja, det er der efterhånden næppe nogen tvivl om.

Den skadelige virkning af tobakken er kompliceret og endnu ikke fuldt belyst. De mange forskellige skader af tobaksrøgen forårsages af tjærearter og flere tusinde andre kemiske forbindelser, der både fremkalder kræft, nedbryder lungevæv, fremskynder dannelsen af blodpropper og lignende.

  • Over 90 % af de årlige cirka 3.500 dødsfald af lungekræft og 3.500 dødsfald pga. kronisk bronkitis (også kaldet emfysem, for store lunger eller rygerlunger) i Danmark skyldes tobaksrygning.
  • Tilsvarende dør det samme antal hvert år pga. blodprop i hjertet, hvor tobaksrygning ligeledes spiller en stor rolle.
  • En række andre kræftsygdomme er på samme vis hyppigere hos rygere, eksempelvis strubekræft, kræft i mundhule, spiserør og blære.
  • Tobaksrygning er desuden vist at føre til åreforkalkning, blodpropper (ikke kun i hjertet, men også i lunge, hjerne og andre organer), og er medvirkende årsag til impotens og forværring af sukkersyge og astma.
  • Når man ryger tobak har man dårligere sårheling og iltoptagelse, hvilket har en uheldig indflydelse på forløbet af en eventuel operation.

Hvorfor bliver man afhængig af tobak?

Afhængigheden af tobak er både fysisk og psykisk.

Den fysiske afhængighed kan sammenlignes med narkotika- og alkoholafhængighed, hvorimod den psykiske afhængighed hænger sammen med indgroede vaner, ritualer, hygge og selskabelighed.

Nikotin er det kemiske stof i tobaksrøgen, der har betydning for den fysiske afhængighed. Nikotin stimulerer nervecellerne i hjernen. Dette opleves af tobaksrygeren som behageligt og skaber afhængigheden.

Det er muligt at opleve fysisk eller psykisk afhængighed isoleret, men oftest opleves de i kombination.

 

Hvad er symptomerne på tobaksafhængighed?

  • Hvis ikke man kan undvære en eller flere cigaretter som det første om morgenen.
  • Hvis ikke man kan undvære at ryge, hvor der er offentligt rygeforbud (busser, biografer, teatre o.l.).
  • Hvis man ryger på trods af sygdom (influenza o.l.), eller står ud af sengen for at ryge.
  • Hvis man ryger mere end 10 cigaretter om dagen.

 

Hvordan behandles tobaksafhængighed?

Nikotin er vist at have effekt som rygeafvænning. Nikotin virker ved at nedsætte abstinenser og er ikke skadeligt eller kræftfremkaldende i sig selv.

Nikotin fås som tyggegummi, plaster, inhalatorer, næsespray eller sugetablet i forskellige styrker (Nicorette®, Nicotinell® og NiQuitin®).

Ryger man mindre end 10 cigaretter dagligt anbefales som regel nikotintyggegummi. Ryger man mereend 10 cigaretter dagligt tilrådes nikotinplaster eller andre midler, eventuelt i kombination.

Det er vigtigt med en grundig vejledning, herunder en nedtrapningsplan over uger til måneder.

Zyban® fås som tablet og tages over en syv til ni ugers periode. Den virker ved at ”narre de nikotin-tilvænnede nerveceller til at tro de modtager nikotin”, hvor personen i virkeligheden hverken får nikotin fra tobaksrøg eller andet. Ved endt behandling bør personen være nikotin-afvænnet.

Der har været skrevet en del om Zyban® i medierne, herunder mistanke om bivirkninger og dødsfald. Zyban® har som andre typer medicin en række mulige bivirkninger, som forsvinder efter endt behandling. Personer med visse sygdomme (epilepsi o.a. se indlægsseddel i medicin) bør ikke tage Zyban®. Der er ikke bevis for en øget risiko for død ved Zyban®-behandling. Man må huske, at tobaksrygning i sig selv medfører øget risiko for sygdom og død.

Desuden findes en lang række andre former for behandling som eksempelvis hypnose, akupunktur,zoneterapi, naturmedicin (homøopati) og andre, hvor det ikke sikkert der er bevist om der effekt. Det uafklaerde spørgsmål er nemlig om det er lettere at holde op med at ryge med eller uden den pågældende behandling, og det er endnu ikke bevist.

 

Hvad vinder man ved tobaksafvænning?

Det er aldrig for sent at holde op, men jo tidligere, des bedre. Risiko for udvikling af lungekræft og andre typer kræft, blodprop i hjertet og hjerneblødning falder efter rygestop.

Patienter med kronisk bronkitis (rygerlunger) får mindre hoste og opspyt.

Når abstinensperioden er overvundet genvinder man sin smag- og lugtesans. Vejrtrækning, blodtryk og puls normaliseres. Man får større fysisk overskud.

Rygere mister lungefunktion hurtigere end ikke-rygere. Blivende rygeophør medfører, at faldet i lungefunktion bremses, så man nu taber lungefunktion i samme takt som ikke-rygere, men lungefunktion kan pga. tidligere tobaksrygning ikke normaliseres. Ødelagt lungevæv kan ikke gendannes.

 

Brugbare råd ved tobaksafvænning

  • Det vigtigste er at klare de første to til fire ugers fysiske eller psykiske abstinens. Herefter bliver det lettere, men man bør altid passe på ikke ”lige at prøve smagen af en enkelt cigaret. Nu da jeg er holdt op, kan jeg sagtens kontrollere det”. Herved falder de fleste i igen!
  • I tiden op til rygestoppet kan du overveje, hvornår du har behov for at ryge og i hvilke situationer. Planlæg en strategi til at bekæmpe trangen i disse stuationer (afledningsmanøvrer – opvask, luft hunden, løb en tur o.l.).
  • Hold helt op med at ryge. Nedtrapningssystemer fungerer sjældent.
  • Dæmp abstinenserne med et nikotinprodukt eller Zyban®.
  • Tænd aldrig en ny cigaret. Knæk og smid de tilbageværende cigaretter ud.
  • Fortæl familie, venner og arbejdskolleger, at du holder op.
  • Undgå kager, slik eller anden trøstespisning, selvom en lille vægtstigning (cirka 3 kilo) kan forventes er den ufarlig sammenlignet med fortsat tobaksrygning.
  • Grøntsager, frugt eller juice kan erstatte cigaretten  (og søde sager) i kaffe- eller andre pauser. Herved bliver vægtstigningen minimal.
  • Vær påpasselig med spiritus. Mange rygere får lyst til at ryge, når de drikker.
  • Dyrk motion.
  • Undgå stress.
  • Bekæmp rygetrangen i 5-10 minutter, så forsvinder den igen. Rygetrangen vil melde sig – i starten ofte, siden sjældnere og sjældnere.
  • Gem de sparede cigaret-penge til en “belønning” til dig eller din familie.

 

Forebyggelse

Rygning kan og bør forebygges. Børn og unge skal informeres og hjælpes til ikke at begynde at ryge. Undgå at udsætte andre for passiv rygning, specielt ufødte børn, spædbørn og mennesker med hjerte- og lungesygdomme. Børn af rygende forældre har 80 % risiko for at blive ryger selv!

 

Lev stærkt, dø ung?

Det er efterhånden velkendt, at tobaksrygere gennemsnitligt lever 11 til 13 år kortere end ikke-rygere.

Men det væsentlige er, at de sidste år af ens liv kan være med lungekræft, rygerlunger, hjertesygdom eller lignende tobaksbetingede sygdomme. Et liv der sandsynligvis er præget af funktionsnedsættelse, svær åndenød og nedsat livskvalitet.


Til rygeafvænning og -reduktion anbefaler vi produkterne, der ses herunder: