Speciallæge Anders Schou Olesen

Akutte og kroniske smerter

 

 
  • Behandling af akutte smerter

Akutte smerter behandles medikamentelt med:

  • Lokalbedøvende midler
  • Svage smertestillende mediciner (paracetamol, acetylsalicylsyre)
  • Gigt medicin
  • Stærke smertestillende mediciner (morfin-gruppen)

Kommer man til skade og læderer f.eks. en finger, er den bedste behandling en lokalebedøvelse af fingeren, hvorefter smerten forsvinder. Dette princip er videreført ved smertebehandling efter store operationer i bryst-, bughule og på arme og ben. Der bliver inden operationen indlagt et kateter i ryggen (epidural blokade) og efter indsprøjtning af lokalbedøvende lægemidler kan smerten næsten ophæves svarende til det opererede område. Man kombinerer med morfin i samme kateter (idet morfin også virker på rygmarven). De første dage efter en operation kan der på denne måde opnås smertefrihed. Efterfølgende kan fortsættes med morfin-præparater enten som tabletter eller givet som indsprøjtning i låret.

Ved akutte smerter af knap så voldsom karakter anvendes de svage smertestillende midler som paracetamol og acetylsalicylsyre. Acetylsalicylsyre kan give gener fra maveslimhinden, og i de sværeste tilfælde ligefrem give ophav til mavesår. Derfor er længere tids behandling med daglig indtagelse ikke tilrådeligt.

Paracetamol kan også give bivirkninger. Hvis ikke den maksimale daglige indtagelse overholdes (2 tabletter 3 til maksimalt 4 gange pr. døgn) er der risiko for leverskader.

Derudover kan daglig indtagelse af alle slags smertestillende tabletter vedligeholde en kronisk hovedpine: Det månedlige forbrug må ikke overstige 100 tabletter. Dette får stor betydning hos kroniske smertepatienter (se senere).

For begge typer af præparater gælder, at de kan kombineres med kodein, som er et svagt morfinpræparat. Virkningen af paracetamol / acetylsalicylsyre forstærkes, og kombinationen kan bruges ved middelstærke smerter.

Den sidste store hovedgruppe af smertestillende midler til akutte smerter er gigtmedicin. Disse midler anvendes , som navnet antyder, oftest til muskel- og ledsmerter, som f.eks. slidgigt. Derudover finder midlerne anvendelse også hos operationspatienter.

Der findes to typer af gigtmedicin:

Den gamle type (benævnt COX-1-hæmmere) er kendt for at give mange gener fra maveslim­hinden ligesom acetylsalicylsyre. Der er ligefrem mennesker som udvikler mavesår efter længere tids brug. Midlerne er forskellige og nogle tåles bedre end andre - mere om COX-1 hæmmere.

Hvis der opstår de nævnte bivirkninger ved brug af gigtmedicin, anvender man i dag de nye præparater, som benævnes COX-2-hæmmere (Celebra® og Vioxx®). De har samme gode smertestillende egenskaber som de gamle, men risikoen for bivirkninger fra maveslimhinden og dermed mavesår er betydelig mindre end ved COX-1-hæmmere - mere om COX-2 hæmmere.

  • Oversigt over præparater

Lokalbedøvende midler omtales ikke nærmere.

Alle disse præparater er receptpligtige og er forskellige m.h.t. bivirkningsfrekvenser. Det er derfor vigtigt, at følge lægens ordination

  • Gigtmedicin (COX-2)
  • Celebra®
  • Vioxx®
  • Dynastat (kun til intravenøst brug brug ved akutte tilstande)

Også disse tre nyere præparater er receptpligtige, og kan anvendes som alternativ til cox-1, hvis disse ikke tåles. Derudover er der indikation for at bruge disse stoffer som førstevalg hos følgende patientgrupper:

  • Tidligere ulcus (mavesår)
  • Prednisonbehandling
  • AK-behandling (blodfortyndende behandling)
  • Svær systemisk sygdom
  • Alder > 70 år, Specielt hvis patienten ikke samtidig er i behandling med lavdosis acetylsalisylsyre

Alle disse stoffer er receptpligtige morfinlignende præparater. Også her skal lægens ordination følges nøje.

Der er således mange muligheder at vælge imellem, og den enkelte læge eller sygehusafdeling bruger da også kun nogle få præparater, som til gengæld kendes godt.

På Smertecenteret Aalborg Sygehus behandles efter følgende skema:

  • Svage akutte smerter:

Paracetamol 500 mg 2 tabletter 3 gange pr. døgn

  • Middelstærke akutte smerter:

Ibumetin® 600 mg 3 gange pr. døgn

Eller

Diclofenac® 50 mg 3 gange pr. døgn.

Hvis patienten ikke tåler dette, eller det af anden årsag findes hensigtsmæssigt, behandles med:

Celebra® 100-200 mg 1-2 gange pr. døgn

eller

Vioxx® 12,5-25 mg 1 gang i døgnet

Nogle mennesker tåler slet ikke gigtmidler og her anvendes svage opioider:

Akut behandling: Tramadol (Nobligan®, dolol®, mandolgin®) 50 mg 3 gange pr. døgn.

Langvarig behandling: Nobligan® Retard, Mandolgin® Retard 100-150-200 mg 2 gange i døgnet

  • Stærke akutte smerter:

Her anvendes de stærke opioider. Doseringen er individuel, hvorfor lægens ordination altid skal følges til punkt og prikke.

Tilbage til Alt om akutte og kroniske smerter

Tilbage til Alt om akutte og kroniske smerter

 

 

Siden er sidst opdateret 02-03-11


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®