|
|
|
Speciallæge Anders Schou
Olesen
Akutte og kroniske smerter
|
||
Cancersmerter har elementer af både akutte og kroniske smertetyper, og en forudsætning for at kunne behandle cancerpatienter med smertestillende medicin, er man kender principperne fra den akutte og kroniske ikke-cancer-smerte behandling. Tidligere var tankegangen i sundhedsvæsenet, at man behandlede canceren med alle til rådighed stående midler, og først når man måtte erkende at helbredelse ikke var muligt, begyndte en mere målrettet smertebehandling. I dag tænker man i smerte og palliation (lindrende behandling) næsten så snart diagnosen cancer er stillet. På diagnosetidspunktet er der ofte lette smerter, og disse behandles med samme type smertestillende medicin som ved lette akutte smerter, f.eks. paracetamol og gigtmidler. Hvis sygdommen progredierer og der kommer moderate smerter, bibeholdes de førnævnte smertestillende midler, og der tillægges et opioid (morfin-præparater), som virker på lette til moderate smerter; det er vigtigt at kende smertetypen, idet der også skal kombineres med antidepressiva eller epilepsimedicin, hvis der også kommer neurogene smerter. Der skal allerede nu startes behandling med hjælpestoffer og ved morfin-stofferne skal der altid gives afføringsmiddel, idet alle bliver forstoppede ved længerevarende indtagelse af morfin og lignende stoffer. Derudover kan det blive nødvendigt med angstdæmpende midler, kvalmestillende midler, vanddrivende midler osv. Hvis sygdommen yderligere progredierer og der kommer stærke smerter, behandles med opioider og modsat behandlingen ved kroniske ikke-cancer-smerter, er der "ingen loft" for dosis, idet overlevelse nu ikke længere er mulig og det drejer sig om i den sidste del af livet at give så god en smertebehandling som muligt. Hos cancerpatienter er det lige så vigtigt som ved kroniske ikke-cancer-patienter at tilgodese den psyko-sociale behandling – en tværfaglig indsats som i dag varetages af Palliative teams samt Hospice. Disse teams arbejder på samme måde som Smertecentrene ud fra en tværfaglig indsats.
Tilbage til Alt om akutte og kroniske smerter
|
Siden er sidst opdateret 27-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|