|
|
|
Speciallæge Anders Schou
Olesen
Akutte og kroniske smerter
|
||
Kroniske ikke-cancer smerter kan i sin natur ligne akutte smerter som beskrevet ovenfor, men også være opstået efter læsion af nervevæv, nu benævnt neurogene smerter. Kroniske smerter er en kompleks tilstand, hvor der ikke er en liniær sammenhæng mellem den primære skade og smerteintensiteten, og der er tale om et kompliceret samspil mellem biologisk, psykiske og sociale faktorer. Behandlingen af disse smerter indebærer derfor en tværfaglig bio-psyko-social intervention. Den medikamentelle behandling af kroniske smerter følger det som er beskrevet for akutte smerter, såfremt der ikke er neurogene smerter i historien. Ved neurogene smerter anvendes medicin til depression eller epilepsi, idet det har vist sig, at disse midler er effektivt smertestillende ved disse tilstande. Det er vigtigt altid at oplyse om både virkninger og bivirkninger. Ved de tricykliske antidepressiva ses ofte vægtøgning og tørre slimhinder samt sexuelle dysfunktioner. Såfremt der er for mange bivirkninger eller utilstrækkelig effekt ved antidepressiva anvendes epilepsimedicin enten alene eller i kombination med antidepressiva. Som tidligere nævnt kan det blive nødvendigt at tillægge opioider; her anvendes altid depotpræparater, og indikationen overvejes nøje, idet vi i værste fald taler om livslang behandling. Det er yderligere vigtigt at kun én læge styrer behandlingen med opioider, og såfremt ordinationerne ikke overholdes, bør patienten trappes ud af denne behandling!
På Smertecenteret Aalborg Sygehus anvendes Noritren® eller Amitriptylin® 25 mg 3 gange om dagen Tegretol® anvendes i dosering på op til 400 mg 2 gange om dagen Gabapentin® 300-400 mg 3 gange om dagen Den medikamentelle behandling er kun en del af behandlingen til kroniske smerteramte. Det er ikke muligt at gøre disse mennesker smertefrie med medicin, hvorfor der også skal tilbydes psykologisk støtte med henblik på behandlingen af den kroniske tilstand. Her fokuseres meget på hjælp-til-selvhjælp, og der kan være tale om
Denne erkendelse har ført til, at de tværfaglige smerteklinikker er opstået. Der er ingen enkelt fagperson, som kan færdigbehandle et menneske med kroniske smerter. Det drejer sig oftest om en langvarig proces med primært medicinsk behandling og justering og efterfølgende langvarig støtte, således at den smerteramte kan få genopbygget selvværd og samtidig lære noget om smerters natur, samt hvad man selv kan gøre for at mindske smerteubehaget. Slutteligt skal der fokuseres på den sociale side. Det er vigtigt at smerteramte får støtte til de mange problemer, der ofte følger i kølvandet på kroniske smerter: mistet arbejde, sygedagpenge-ophør, revalidering, forsikringsproblemer! Alle disse hændelser kan ende med helt at lamme den smerteramte, således at den tværfaglige behandling ingen gennemslagskraft får. Derfor er socialrådgiveren en vigtig person i det tværfaglige team. På smertecenteret Aalborg Sygehus bruges der megen tid på samarbejdsmøder med den smerteramte, socialforvaltningen samt det personale som deltager i behandlingen. På denne måde får vi skabt en dialog på "tværs af sundhedsvæsenet og socialvæsenet" til gavn for den smerteramte, idet alle nu arbejder frem mod det samme mål, nemlig bedst mulig støtte inden for lovens rammer, så den smerteramte får nye muligheder for at mestre sin kroniske tilstand.
Tilbage til Alt om akutte og kroniske smerter
|
Siden er sidst opdateret 27-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|