• Akutte og kroniske smerter

Smerter er en hyppig årsag til lægebesøg. Smerter kan være det første tegn på sygdom, ligesom der næsten altid opstår smerter ved akutte skader. På den anden side, er der mange mennesker som har kroniske smerter, uden at man kan påvise en aktuel sygdom eller skade.

Det er nødvendigt i forståelsen af smerter, at opdele disse i akutte og kroniske smerter, idet behandlingen og muligheden for helbredelse er vidt forskellig for de to grupper: Akutte og kroniske smerter.

• Kroniske smerter

Kroniske smerter adskiller sig fra akutte smerter ved ikke at have nogen tidsmæssig begrænsning. Kroniske smerter kan have samme karakter som akutte, altså den dumpe borende, nagende smerte, men hvis der har været skade på selve nervevævet, opstår en anden slags smerte. Denne nervesmerte er karakteriseret ved brændende, sviende smerter samt føleforstyrrelser i det berørte område: selv en harmløse berøring af huden kan fremkalde stærke smerter.

Smerter er en subjektiv oplevelse, og kun den ramte kan mærke smerten. Det er altså en følelse, og alle følelser registreres hos mennesket med kropslige oplevelser. Nervøsitet viser sig som rysten på hænderne, ondt i maven etc. På samme måde vil der være mange følelsesmæssige oplevelser forbundet med smerter: Ved den kroniske smerte ofte nedtrykthed, depression og manglende selvværd. I dag skelnes ikke skarpt mellem fysiske og psykiske smerter ud fra en erkendelse af, at alle smerter er både fysiske og psykiske.

Nogle mennesker rammes af kroniske smerter uden at der har været en forudgående sygdom eller vævslæsion (og akut smerte), og når man ikke kan påvise sygelige tilstande ved røntgenfotografering og andre lægelige undersøgelsesmetoder, fremstår smerter som forårsaget af psykiske forhold.

Konklusionen på ovennævnte er, at kroniske smerter er multifaktorielle, og både fysiske, psykologiske og sociale forhold spiller ind og kan være med til at vedligeholde den kroniske smerteproces. Det er lægens opgave at udrede, hvad der hos den enkelte patient har størst vægt i smerteprocessen, så behandling kan rette sig både mod fysiske forhold ved hjælp af medicin, men også psykologisk behandling eller social intervention kommer altid på tale.

Indsatsen overfor mennesker med kroniske smerter går på at lindre disse så godt som muligt, og samtidig støtte disse mennesker i at mestre tilværelsen på trods af de kroniske, invaliderende smerter.

Eksempler på kroniske smerter er slidgigt, lænde-rygsmerter, piskesmæld, kronisk hovedpine, og muskel-led-smerter.