Type 1-sukkersyge

Speciallæge Henrik Ancher Sørensen

Anbefalede produkter til diabetikere kan købes her.

 

Lidt historie om sukkersyge og insulin

Den første beskrivelse af de symptomer vi i dag forbinder med sukkersyge findes nedskrevet på en Egyptisk papyrus, der er mere end 3500 år gammel. Dokumentet findes i dag på Universitetsbiblioteket i Leipzig.

Omtrent 2000 år senere, fra det 5. århundrede, beskriver indiske læger patienter med en øget vandladning hvor urinen smager af honning, er klistret at røre ved og virker tiltrækkende på myrer.


I 1600-tallets England beskriver hoflægen Thomas Willis at dette fænomen var blevet tiltagende hyppigt “på grund af tidens umådeholdne bælleri af vin“.

I vore dage foretages undersøgelse af urin heldigvis på anden måde end ved lægens smagsløg og vi er da også blevet klogere på årsagerne til sukkersyge.

Mange år senere, omkring 1890, fandt lægerne Oscar Minkowski og Joseph von Mering ud af at hunde, der ved en operation fik fjernet bugspytkirtlen, udviklede symptomer på sukkersyge. Det var nu oplagt at forsøge at give et ekstrakt af bugspytkirtler til forsøgsdyr, der forinden havde fået fjernet bugspytkirtlen, men forsøg i 1893 på at give dette ekstrakt enten i kosten eller som indsprøjtning gav ikke gode resultater.

I sommeren 1921 gennemførte Frederick Banting og Charles Best en række eksperimenter ved universitetet i Toronto, Canada. Ved en særlig procedure kunne Banting og Best udvinde et særligt hormon ud af bugspytkirtler. Dette hormon kunne fjerne symptomerne på sukkersyge hos hunde, der som led i forsøget havde fået fjernet bugspytkirtlen. Forsøgene resulterede i opdagelsen af Insulin.

Den danske professor August Krogh fik hurtigt interesse for den nye opdagelse og i samarbejde med dr. H.C. Hagedorn blev påbegyndt insulinproduktion i Danmark i 1923. I 1924 etableres den selvejende institution Nordisk Insulinlaboratorium og i 1925 opstår det konkurrerende firma Novo Terapeutisk Laboratorium. Disse danske firmaer udvikler sig i de kommende år blandt verdens førende producenter af Insulin og fusionerer i 1989 til Novo Nordisk A/S.

Også i USA indså man hurtigt betydningen af at kunne fremstille Insulin. Allerede i sommeren 1922 begyndte det amerikanske firma Eli-Lilly & Co. at fremstille Insulin. Firmaet er i dag en af verdens største producenter af Insulin og var banebrydende ved at markedsføre verdens første Insulin-lignende hormon (Insulin-analog), Humalog®.

Hvad er type 1 sukkersyge?

Ved den klassiske form for diabetes, type 1 sukkersyge, består sygdommen i, at de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin ødelægges. I bugspytkirtlen (pancreas) dannes insulin normalt i såkaldte beta-celler, der findes indlejret i små klynger. Når man ser på en vævsprøve i mikroskopet, vil man kunne se disse klynger som små tydelige øer i det hav af øvrige celler der findes i bugspytkirtlen og man bruger faktisk også betegnelsen insulinproducerende Ø-celler om beta-cellerne.

Man er fortsat noget usikker på hvad der forårsager ødelæggelsen af de insulinproducerende celler, men der sker formentlig det, at de celler som skulle angribe virus, bakterier og fremmedlegemer, pludselig tror at patientens egne Ø-celler er noget fremmed og begynder at nedbryde dem. Og derved kommer man til at mangle det livsvigtige insulin. Biologerne kalder det for en auto-immunologisk proces og det er noget man også kan se ved flere andre sygdomme, f.eks. ved visse typer stofskiftesygdomme, særlige typer blodmangel (perniciøs anæmi), sygdomme i binyrer og ved nogle typer mavesygdomme. Man har efterhånden fundet metoder til at måle disse processer og kan i laboratoriet bestemme mængden af nogle af de ansvarlige kemiske stoffer. Det drejer sig i særlig grad om antistoffer, der kaldes GAD og ICA. Disse stoffer finder man hos langt de fleste patienter med type 1 sukkersyge.

Man skal huske på, at disse stoffer ikke findes hos alle og som tiden går bliver der i øvrigt også mindre og mindre af stofferne hos de patienter der tidligt i udviklingen af sukkersyge dannede auto-antistofferne. Til sidst er stofferne helt væk hos de fleste. Så betyder det, at den menneskelige mekanisme ikke fungerer som den skal. Omsætningen af fedtstoffer og sukkerstoffer i kosten fungerer ikke normalt og man skal nu have insulin. Netop det stof, som Ø-cellerne ikke længere selv kan lave fordi Ø-cellerne faktisk er ødelagt af patientens eget immunforsvar.

 

Hvem får type 1 sukkersyge?

Type 1 sukkersyge opstår lige hyppigt hos ældre som hos yngre, men da type 2 sukkersyge forekommer i stort antal hos personer over 40 år, vil type 1 sukkersyge være den sukkersygeform, der hyppigst ses hos de yngre. I barndommen og ungdomsårene ses næsten udelukkende type 1 sukkersyge, men kan altså også forekomme hos ældre. Type 1 sukkersyge findes hos ca. ½ % af befolkningen og der tilkommer årligt godt 10 nye tilfælde per 100.000 personer. Tidligere troede man, at der fandtes en meget stærk arvelig tendens til type 1 sukkersyge. Nu ved man, at frygten for en arvelige tendens har været noget overvurderet, selv om man fortsat kan konstatere en familiær tendens.

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle personer, der behandles med insulin, har type 1 sukkersyge. Et stigende antal patienter med type 2 sukkersyge behandles nu med insulin. Behandlingsformen ændrer ikke på typen af sukkersyge. Og man skifter ikke “sukkersyge-type” blot fordi man får behandling med insulin.

Under graviditet mindskes følsomheden for insulin og der sker normalt en modsvarende øgning af insulinproduktionen, så blodsukkerniveauet holdes normalt. Det sker dog ikke for alle gravide og kvinden udvikler derfor graviditetsdiabetes. Det er en særlig form for sukkersyge, som øger risikoen for efterfølgende at udvikle type 2 sukkersyge. Også selvom graviditetsdiabetes oftest behandles med insulin.

 

Hvad er symptomerne på type 1 diabetes?

Symptomerne på nyopstået type 1 sukkersyge viser sig ofte over blot et par uger hos børn og unge. Ind imellem er symptomerne dramatisk indsættende med syreforgiftning (diabetisk ketoacidose). Hos voksne kommer symptomerne ofte mere snigende og gradvist tiltagende over nogle måneder. De klassiske symptomer er tørst, øget væskeindtag, hyppig vandladning, vægttab, træthed og uklart syn. Type 1 sukkersyge viser sig som regel tidligt i sygdomsforløbet, hvorimod type 2 sukkersyge først kan vise sig efter lang tid når komplikationerne melder sig.

 

Hvordan undersøger man for type 1 sukkersyge?

Man kan få mistanke om sukkersyge, når et eller flere af de klassiske symptomer er til stede.

En undersøgelse af urinen med påvisning af sukker kan også rejse mistanken, men det er vigtigt at huske på, at sukker i urinen ikke i sig selv kan bruges til at stille diagnosen sukkersyge.

Såfremt måling af sukkerindholdet i blodet ved mindst 2 målinger og under faste er over ca. 7 mmol/l kan man stille diagnosen sukkersyge.

I nogle tilfælde vil måling af sukkerniveauet i blodet vise værdier i et “gråzone” område og det kan her være en hjælp at få foretaget en glukosebelastnings-test.

Ofte vil sygehistorien, symptomerne, patientens alder og legemsvægt samt sværhedsgraden sygdommen ved tidspunktet for diagnosen kunne give en god ide om der er tale om type 1 eller type 2 sukkersyge. Man kan som en yderligere hjælp måle en kemisk substans i blodet, C-peptid, som også stammer fra beta-cellerne (Ø-cellerne) i bugspytkirtlen. Et lavt niveau tyder på type 1 sukkersyge hvorimod et højt niveau typer på type 2 sukkersyge. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en såkaldt Glucagontest, for at afgøre typen af sukkersyge. Ved Glucagontesten skal man være fastende 12 timer forud for undersøgelsen. Der tages en blodprøve til måling af sukkerniveau og C-peptid i blodet. Herefter indgives en standardiseret dosis af et hormonstof, der øger blodet indhold af sukker (Glucagon) og der tages herefter nye blodprøver. Lave måletal for C-peptid peger også her på type 1 sukkersyge.

 

Hvordan behandles type 1 sukkersyge?

Det altovervejende princip for behandling af sukkersyge er på at opnå den bedst mulige kontrol med sukkerniveauet i blodet for at undgå komplikationer til sukkersygen og at opnå en høj grad af livskvalitet uden at fremkalde uacceptabelt hyppige tilfælde med lavt blodsukkerniveau (hypoglykæmi). Komplikationerne til sukkersyge ses som en direkte følgevirkning af længerevarende høje blodsukkerniveauer. Ved behandling af type 1 sukkersyge vil der være behov for at give insulin som injektion en eller flere gange i døgnet.

Patienternes egen kontrol med gentagne jævnlige målinger af blodsukkerniveauet i hverdagen er helt afgørende for et optimalt forløb. Også undervisning i sukkersygdommens forløb og nødvendige behandling er en betingelse for et godt forløb.

Som ved mange andre sygdomme, er det også for behandling af sukkersyge, helt afgørende, at man selv kan hjælpe til med forskellige sunde vaner. Kendskab til de mange forhold i dagligdagen, man med fordel selv kan ændre på, er afgørende for en god kontrol af sygdomsforløbet og for at undgå komplikationer i senforløbet af sygdommen. Rygning har mange uhensigtsmæssige bivirkninger, – det gælder også hos mennesker med sukkersyge. Du kan læse mere om rygning her. Ikke blot for type 2 sukkersyge, men også for type 1 sukkersyge gælder det, at kosten har stor betydning. Den mad man bør spise som sukkersygepatient, er en mad alle mennesker ville have godt af at spise i hverdagen. Man kan sagtens få en god, nærende og sund mad, uden at den bliver kedelig eller så sparsom at man ikke bliver mæt. De bedste råd kan individuelt gives af en klinisk diætist, som findes ansat på sygehusene eller i egen privat praksis.

De generelle kostråd er:

  • Spar på fedtet, specielt animalsk fedt
  • Spis groft, – fibre holder maven i gang
  • Spis grønt, der forebygger mange sygdomme
  • Spis hyppige mindre måltider i stedet for få store måltider
  • Spis varieret, – det giver appetit og livsglæde

Se på indholdsdeklarationen, når du køber mad. Fedtindholdet bør være under 30%. Kulhydratindholdet bør være 50-60% og proteinindholdet 10-20%. Det gør nu ikke så meget, at ikke alle de enkelte fødevarer opfylder denne fordeling, men det samlede måltid bør have den nævnte fordeling.

For at undgå en række af de komplikationer, der kan opstå efter længere tid med høje blodsukkerniveauer, vil der hos mange være behov for at supplere insulinbehandlingen med et eller flere andre medikamenter. Det kan dreje sig om medicinsk behandling af højt niveau af fedtstoffer (cholesterol og triglycerid) i blodet, om behandling med blodtryksregulerende medikamenter for at beskytte nyrefunktionen, om behandling af de smerter der kan opstå ved påvirkningen af nervefunktionen (neuropati) i specielt ben og fødder, om behandling af impotens hos mænd og om behandling med antibiotika ved sår og betændelser, som hyppigere forekommer hos personer med sukkersyge.

PAS PÅ FØDDERNE. Mennesker med sukkersyge har øget risiko for at få problemer med fødderne. Det gælder ikke blot den almindeligt forekommende uro eller krampe i læggene, men også risiko for nedsat blodgennemstrømning med kulde og smerte i fødderne samt øget risiko for sårdannelse. Disse gener opstår på grund af øget tendens til såvel åreforkalkning (angiopati) som nervebetændelse (neuropati). Den bedste forebyggelse og den vigtigste behandling får du ved at komme til regelmæssig kontrol hos en autoriseret fodterapeut, – og det kan du gøre med offentligt tilskud hvis du har sukkersyge. Bed din læge om en henvisning.

Medicinsk behandling af type 1 sukkersyge

Ved behandling af type 1 sukkersyge vil der være behov for at give insulin som injektion en eller flere gange i døgnet. For at undgå en række af de komplikationer, der kan opstå efter længere tid med høje blodsukkerniveauer, vil der hos mange være behov for at supplere insulinbehandlingen med et eller flere andre medikamenter. Det kan dreje sig om medicinsk behandling af højt niveau af fedtstoffer (kolesterol og triglycerid) i blodet, om behandling med blodtryksregulerende medikamenter for at beskytte nyrefunktionen, om behandling af de smerter der kan opstå ved påvirkningen af nervefunktionen (neuropati) i specielt ben og fødder, om behandling af impotens hos mænd og om behandling med antibiotika ved sår og betændelser, som hyppigere forekommer hos personer med sukkersyge.

 

Insulinbehandling af type 1 sukkersyge

Ved behandling af type 1 sukkersyge vil der være behov for at give insulin som injektion 1, 2, 3 eller 4 gange i døgnet. Den type insulin, der gives 1 eller 2 gange i døgnet er en langtidsvirkende insulin eller en langtidsvirkende insulin, der er tilsat en mindre mængde hurtigtvirkende insulin. Behandling med insulin 1 eller 2 gange i døgnet anvendes hyppigt hos mennesker, der ikke har så svingende behov for insulintilførsel samt som udgangspunkt for insulinbehandling til type 2 sukkersyge. Andre personer med mere varierende fysisk aktivitet og svingende behov for insulin kan med fordel behandles med insulin 3 eller 4 gange i døgnet. Mest almindeligt er hurtigvirkende insulin i forbindelse med de 3 hovedmåltider og en dosis langtidsvirkende insulin til natten. Der er dog meget betydelig individuel variation i behandlingsmåderne og det gælder i hvert enkelt tilfælde om at finde den rette behandling ved et samarbejde mellem patienten og den behandlende læge. Mennesker er forskellige med forskellige behov, hvad enten man har sukkersyge eller ej.

FORSKELLIGE TYPER AF INSULIN:

Middelhurtigt indsættende og middellang virkning:

  • Virkningen indtræder efter 1-2 timer
  • Maximal virkning efter 4-8 timer
  • Virkningen varer 18-36 timer

Præparater:

  • Humulin® NPH
  • Insulatard®

* zink-insulin har generelt langsommere virkningsprofil

Hurtigt indsættende og middellang virkning:

  • Virkningen indtræder efter ½-1 time
  • Maximal virkning efter 3-8 timer
  • Virkningen varer 12-24 timer

Præparater:

  • Mixtard® 

Hurtig og kortvarig virkning:

  • Virkningen indtræder efter ca. ½ time
  • Maximal virkning efter 2-3 timer
  • Virkningen varer 7-8 timer

Præparater:

  • Humulin® Regular
  • Insuman® Rapid Solostar
  • Actrapid®

Insulin-lignende præparater med meget hurtig og kortvarig virkning:

  • Virkningen indtræder efter 10-15 min.
  • Maximal virkning efter ½-1 time
  • Virkningen varer 2-5 timer

Præparater:

  • Humalog®
  • NovoRapid®

De nye insulin-lignende præparater (Insulin-analoger) har generelt den fordel, at virkningen indtræder straks og at præparaterne derfor kan tages umiddelbart i forbindelse med måltiderne uden forudgående pause på ca. ½ time. Mange patienter har oplevet en fordel ved at insulin-effekten hurtigt forsvinder, hvorfor der generelt er mindre behov for mellemmåltider. Det har i mange tilfælde resulteret i en bedre diabetesbehandling med færre tilfælde af lavt blodsukker (hypoglykæmi) midt på formiddagen eller midt på eftermiddagen.

  • Behandling og forebyggelse af komplikationer til type 1 sukkersyge

BEHANDLING MOD HØJT FEDTSTOF I BLODET: Der anvendes frem for alt kostvejledning hos en klinisk diætist. I tillæg kan det være nødvendigt at give en medicinsk behandling med præparater, der sænker niveauet af fedtstofferne “cholesterol” og “triglycerid” i blodet. Disse stoffer kan bestå af forskellige substanser. Hvis man skulle få bivirkninger til et af præparaterne kan man derfor ofte med fordel skifte til et andet præparat. Nedsættelse af niveauet af “cholesterol” og “triglycerid” i blodet forebygger åreforkalkning (angiopati) og nedsætter risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne – læs mere under hyperlipidæmi.

Præparater:

  • Lescol® depot
  • Lestid®
  • Lopid®
  • Pravastatin®
  • Simvastatin®
  • Questran®
  • Questran® loc
  • Olbetam®
  • Zarator
  • Zocor®

NYRESYGDOM OG BEHANDLING MED BLODTRYKSREGULERENDE MEDICIN: Dansk forskning og flere internationale undersøgelser har påvist, at behandling med midler, der nedsætter blodtrykket beskytter mod den nedsatte nyrefunktion (nefropati), der kan forekomme hos personer med sukkersyge. De mest effektive og velprøvede præparater er de såkaldte ACE-hæmmere. Dem er der mange af på markedet og man kan få præparater, der skal tages en eller flere gange i døgnet, som det passer bedst til den enkelte patient. Behandling med blodtryksregulerende medicin er naturligvis oplagt hos personer med højt blodtryk, men også personer med normalt blodtryk kan i nogle tilfælde behandles med en lille dosis ACE-hæmmer. Den hyppigste bivirkning til ACE-hæmmere er en irriterende tør hoste. Hvis man ikke tåler ACE-hæmmere på grund af bivirkninger findes der heldigvis alternativer, – det kan den behandlende læge fortælle dig mere om.

Præparater:

BEHANDLING MOD NEUROPATISKE SMERTER: Længerevarende højt blodsukkerniveau giver anledning til en kompliceret ændring i nervernes funktion. Det kaldes ofte for nervebetændelse, men der er ikke tale om nogen infektion. Det er en kemisk irritation (neuropati), som ofte er blivende, når den først er kommet. Sværhedsgraden kan derimod variere og er bl.a. afhængig af blodsukkerniveauet. Det gælder derfor om at holde blodsukkerniveauet passende lavt. Almindelige smertestillende medikamenter har desværre ofte kun ringe effekt, det gælder selv morfinpræparater. Man kan i mange tilfælde have rimelig effekt af at behandle med nogle præparater, der også har vist sig effektive i behandling af depressioner. Nervebetændelsen (neuropatien) har ikke noget at gøre med depression eller andre psykiske tilstande, men det har blot vist sig at præparaterne har effekt på 2 forskellige sygdomme. Dosis, der anvendes til neuropati er som regel noget lavere, end den der anvendes til depression og bivirkningerne kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.

Præparater:

  • Amitriptylin “DAK”
  • Imipramin “DAK”
  • Noritren®
  • Saroten®
  • Saroten® Retard
  • Tryptizol®

ØJENSYGDOMME: Komplikationerne kan omfatte nedsat syn grundet forandringer i øjets nethinde (retinopati) samt øget tendens til grå stær. Forandringerne i øjets nethinde skyldes dels blødninger omkring de små kar på nethinden, dels egentlige læsioner af synsnerverne på nethinden. Skadevirkningerne af de blødninger, der kan forekomme omkring nethindens blodkar kan begrænses af laser-behandling. Under denne behandling bestråles områderne omkring blødningen punktvis med laser-lys, hvorved blødningens udstrækning hæmmes. På den måde bevares flest mulige områder af nethinden med normalt syn. Ved fremskreden grå stær kan en operation af øjets linse forbedre synet betydeligt. Tal med den behandlende læge om regelmæssig henvisning til øjenlæge for at sikre god kontrol. Øjensymptomer kan forebygges ved god regulation af sukkersygen og ved jævnlige forebyggende øjenundersøgelser.

BEHANDLING AF MANDLIG IMPOTENS: Som et led i den ovenfor beskrevne neuropati kan der hos mænd forekomme manglende evne til rejsning (impotens). Det er en problemstilling, men ofte har lidt svært ved at komme ind på, idet mange mennesker som udgangspunkt synes at sexuallivet er en del af det allermest private af privatlivet. Det er i dag muligt at hjælpe med at genvinde evnen til rejsning med en række forskellige medikamenter og det må understreges at den behandlende læge er vant til at håndtere disse spørgsmål. Præparaterne fås kun på recept, så husk at tage emnet op med lægen, hvis det bliver aktuelt.

Præparater:

Det er optimalt at komme til lægekontrol for sukkersygen hver 3.-6. måned. Det er ikke i alle tilfælde nødvendigt at komme til kontrol hos en speciallæge i sukkersyge hver gang. Ofte deler speciallægen og den praktiserende læge opgaverne efter en nøje aftale. Husk på at den praktiserende læge ofte har et godt kendskab til øvrige helbredsforhold hos dig og din familie. Du skal helst have kontrolleret dine øjne for evt. diabetesmæssige komplikationer en gang om året, – det foregår hos en speciallæge i øjensygdomme og ikke hos din optiker. Du skal være sikker på at du har fået tilstrækkeligt med gode råd om kosten, – ellers kan du med fordel tale med en autoriseret klinisk diætist. Du skal jævnligt have fødderne set efter hos en autoriseret fodterapeut, – og det kan du gøre med offentligt tilskud hvis du har sukkersyge. Bed din læge om en henvisning.

Mål for den medicinske behandling sættes i samarbejde med din læge. Det er vigtigt at udarbejde realistiske mål for en individuel behandling. Som nem huskeregel for en velreguleret sukkersyge kan du tænke på “4711” (Det var tidligere en populær betegnelse for en tysk parfume, “Kølnervand”). Optimalt findes blodsukkerværdien før et måltid mellem 4 og 7. Efter et måltid bør blodsukkeret almindeligvis ikke komme over 11. Deraf 4-7-11. Et pænt mål for HbA1C er 7%, men det er ikke i alle tilfælde muligt at opnå. Hos patienter med sukkersyge anbefaler man at tilstræbe at cholesteroltallet er under 5 mmol/l. Der skal helst vedblive at være normal nyrefunktion. Det tester man gennem blodprøver og urinprøver. Da målemetoderne er lidt forskellige rundt omkring i landet kan man ikke angive nogle specifikke tal for et godt behandlingsmål. I alle tilfælde er det vigtigt at aftale individuelle mål sammen med den behandlende læge.

Juster kun insulindosis efter aftale med den behandlende læge, – og ikke for hyppigt.

Blodsukker FØR måltiderÆndring i Insulindosis
2 – 4– 2 IE
4 – 7ingen ændring
7 – 11+ 2 IE
over 11+ 4 IE

 

Hyperglykæmi – Hvad sker der, når det går galt?

Hvis blodsukkerværdierne gennem længere tid ligger for højt øges risikoen for at få komplikationer i senforløbet. Det kan godt være svært at huske sig selv på vigtigheden af en sund livsstil som 22-årig for at undgå diverse komplicerende sygdomme senere i livet. Men en ting er sikkert. Det kan ikke betale sig at være ligeglad.

Ketoacidose. Ved mangel på insulin kan der opstå en livstruende tilstand med højt blodsukkerniveau og ophobning af syre i kroppen. Blodsukkeret er ofte over 15 mmol/l og man kan ofte måle såkaldte keton-stoffer i urinen. Det er et tegn på mulig syreforgiftning = ketoacidose.

Tilstanden kan opstå hvis man tager for lidt insulin i forhold til det sædvanlige eller hvis man pludseligt har behov for mere insulin end vanligt, – f.eks. ved feber, infektioner eller andre sygdomme. Da denne tilstand kan være yderst risikabel bør man straks søge læge for at afgøre om der er behov for indlæggelse. Symptomerne er øget tørst, hyppig vandladning, tiltagende væskemangel, mavesmerter, byd øget vejrtrækning og tiltagende påvirket bevidsthed der kan ende med coma.

 

Hypoglykæmi – hvad sker der, når det går galt?

Hypoglycæmi. Når blodsukkerniveauet bliver for lavt, kan der ganske pludseligt komme en række karakteristiske og ubehagelige symptomer. Indtagelse af alkohol øger risikoen for hypoglykæmi.

Det er individuelt hvilket blodsukkerniveau, der udløser symptomerne, men de fleste kan føle symptomer ved et blodsukkerniveau på 2,5 mmol/l eller lavere.

Symptomerne er bleghed, svedtendens, hjertebanken, ængstelse og uro, træthed, koncentrationsbesvær, synsforstyrrelser, kramper og muligvis bevidstløshed. Behandlingen retter sig mod at øge blodsukkerniveauet.

Hvis man selv mærker symptomerne kan man indtage sød saft, juice, mælk eller glukose-bolcher. Man skal også altid huske at spise noget mad for at symptomerne ikke skal komme igen. Spis 1-2 stykke brød med pålæg eller sandwich efter det akutte forløb er overstået.

Hvis du har været til fest eller i øvrigt har indtaget mere end 1-2 genstande i aftenens løb bør du altid huske at spise et ekstra stykke mad umiddelbart før sengetid for at undgå hypoglykæmi når du sover.

 

Anbefalede produkter til diabetikere kan købes her.