Svamp i hårbunden/hovedbunden

Svamp i hårbunden/hovedbunden (Tinea capitis) forekommer stort set kun hos børn, men kan i sjældne tilfælde også smitte voksne.

Svampeinfektionen skyldes en gruppe af svampe kaldet dermatofytter. De dermatofytter der forårsager svamp i hovedbunden hos mennesket, stammer meget ofte fra dyr, men kan også smitte fra menneske til menneske.

 

Forekomst

Svamp i hårbunden forekommer ofte i varmere klimaer end de nordiske. Svampeinfektionerne som ses i disse klimaer kan også være vanskelige at behandle og mere smitsomme end de infektioner, der typisk ses i Norden. Denne type infektioner ses også hos nogle indvandrerbørn.

 

Smitte

Svamp i hovedbunden forekommer stort set kun hos børn, som typisk smittes af hunde og katte, men andre dyr såsom marsvin, kaniner, marsvin, heste, kvæg o.lign. kan også være kilden. Næsten alle pattedyr har svamp, som dog ikke nødvendigvis er til gene for dyret. Svampen kan herfra smitte til børn, som kan smitte andre børn eller – i sjældnere tilfælde – voksne.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor smitte fra dyr til voksne mennesker næsten aldrig forekommer, men det har muligvis en sammenhæng mellem forskellene på forholdene i voksnes og børns hovedbunde (f.eks. talgproduktionen).

Svamp i hovedbunden er meget smitsomt og ses derfor undertiden som mindre epidemier i børneinstitutioner. Smitten kan både ske direkte (fra dyr til person, eller person til person) samt indirekte via genstande (f.eks. hatte, sengetøj, børster o.lign.).

Symptomer

Det mest karakteristike tegn på svamp i hovedbunden, er et eller flere områder med hårtab (hvor hårene er afknækkede). Skællen, rødme og kløe kan forekomme.

Herudover kan andre symptomer forekomme, såsom dannelse af bylder, hævede lymfeknuder i nakken, ringorm i andre steder på kroppen (svamp i hovedbunden er det samme som ringorm i hovedbunden) m.fl.

 

Årsager

Hårbundssvamp forårsages typisk af hudsvampe (dermatofytter), som er zoofile (dvs. deres foretrukne værter er dyr). Dette forklarer sammenhængen med, at smitten ofte sker fra dyr til mennesker.

I praksis forårsages hårbundssvamp hos børn især af zoofile dermatofytter (M. canis og T. verrucosum), som stammer fra hhv. katte, hunde og kalve, men antropofile dermatofytter (såsom T. tonsurans, T. violaceum og M. audouinii) ses med stigende hyppighed. Infektioner med den sidstnævnte art (Microsporum audouinii) er særligt smitsomme.

Det er værd at bemærke, at epidemiologien har ændret sig de seneste årtier; tidligere var zoofile infektioner forårsaget af M. canis den primære årsag til hårbundssvamp, men i dag ses i stigende grad antropofile infektioner forårsaget af  T. violaceum og M. audouinii, som oprindeligt stammer fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

 

Behandling

Svamp i hovedbunden skal altid behandles i samråd med en læge. Behandlingen kan vare flere måneder og kræver normalt opfølgning.

Voksne behandles som regel med terbinafin tabletter. Alternativt kan midlerne fluconazol eller itraconazol anvendes. Der kan eventuelt suppleres med ketoconazol. Det er vigtigt, at behandlingen sker efter lægens anvisninger og at behandlingsforløbet fuldføres.

Børn skal behandles af en specialist. Tal med jeres læge herom.

 

Hyppigt stillede spørgsmål

Her besvares nogle af de spørgsmål, der hyppigt stilles om svamp i hovedbunden:

 

Er der en sammenhæng mellem svamp i hovedbunden og kost?

Nej, der findes ingen kendt sammenhæng mellem vores kost og forekomsten af svamp i hovedbunden. Det tilrådes altid, at man søger læge, når man har svamp.

 

Kan man behandle svamp i hovedbunden med shampoo?

Ketoconazol shampoo kan anvendes som supplement til tabletbehandling, men det er vigtigt at understrege, at visse svampeinfektioner (som f.eks. svamp i hovedet) skal behandles med tabletter. Det er med andre ord ikke nok blot at bruge shampoo (heller ikke selvom den er receptpligtig). Tal med din læge herom.

 

Findes der en naturlig behandling af svamp i hovedbunden?

Nej. Selvom man nogle steder på internettet kan læse, at man kan forskellige naturprodukter mod svamp i hovedbunden, er disse behandlingsmuligheder både ineffektive og udokumenterede.

Når det selv med syntetiske lægemidler ofte kræver flere måneders behandling at få svampen nedkæmpet, er det svært at forestille sig, at der skulle findes en naturlig mirakelkur.

 

Relevante artikler