Svamp i skridtet (lyskesvamp)

Svamp i skridtet viser sig typisk ved et rødligt, kløende udslæt i området mellem pungen og inderlåret. Infektionen kan være generende og tilbagevendende, men er heldigvis nem at behandle.

 

Anbefalede håndkøbslægemidler mod svamp i skridtet

Vi anbefaler Canesten® 1% creme, som er baseret på clotrimazol, der i de fleste tilfælde er det mest effektive middel mod svamp i skridtet:

Prisen ovenfor er normalt en del lavere end i de fysiske butikker, fordi den webshop vi henviser til, er en af de førende forhandlere af håndkøbslægemidler på internettet. Forhandleren er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at sælge lægemidler i Danmark.

Der findes også andre cremer mod hudsvamp – som f.eks. Lamisil® (baseret på terbinafin), Brentan® (baseret på miconazolnitrat) og Nizoral® (baseret på ketoconazol) – men disse er erfaringsmæssigt ikke ligeså effektive mod svamp i skridtet som Canesten® 1% creme.

Sådan bruger du Canesten® 1% creme (læs altid indlægssedlen):

  • Påfør et tyndt lag Canesten® 1% creme på det angrebne hudområde 2 – 3 gange dagligt.
  • Fortsæt behandlingen i 1 – 2 uger til symptomerne forsvinder. Fortsæt herfter behandlingen i yderligere 3 dage for at forhindre tilbagefald.

Hvis du allerede har forsøgt at behandle svamp i skridtet med Canesten® 1% creme (eller nogle af de andre midler ovenfor) og behandlingen fejlede, bør du opsøge læge. 

Du kan købe Canesten® 1% creme til en lav pris her.


 

Hvad er svamp i skridtet?

Svamp i skridtet skyldes i langt de fleste tilfælde hudsvampe, der har mennesket som deres naturlige vært (antroprofile dermatofytter). De mest almindelige arter er Epidermophyton floccosum og Tricophyton rubrum, hvor sidstnævnte er årsagen til omkring 90% af alle dermatofytinfektioner hos mennesker.

Dermatofytter kan medføre svampeinfektioner i hud, hårbund og negle. Når en infektion opstår i huden, er det typisk på steder af kroppen, hvor der er varmt og fugtigt, fordi disse forhold er fordelagtige for svampenes trivsel. I praksis opstår hudsvampeinfektion derfor ofte i skridtet. Svampeinfektionen er ikke alvorlig eller til fare for helbredet, da denne type svamp normalt ikke er invasiv.

Svamp i skridtet kaldes også skridtsvamp eller lyskesvamp. På fagsprog bruger man betegnelserne Tinea cruris eller Dermatophytosis inguinalis. Svamp i skridtet er blot én af flere tinea-infektioner. Andre eksempler herpå kan være: hårbundssvamp (tinea capitis), ringorm (tinea corporis), fodsvamp (tinea pedis) og neglesvamp (tinea unguium).

 

Symptomer

Svamp i skridtet er en infektion i huden i skridtet (lysken), som typisk opstår i folden mellem den øverste del af inderlåret og pungen. Ofte strækker det ramte område sig lidt ned over låret. Svampeinfektionen kan også forekomme på selve pungen og i området omkring ballerne. 

Svampen viser sig typisk som et stort, rødligt eller rødbrunt udslæt i huden, der er meget velafgrænset (hvor man tydeligt kan se forskel på det ramte område og den omgivende raske hud). Hudområdet er ofte skællende og kan i nogle tilfælde også sprække. Der opstår normalt kløen og evt. også svien eller en brændende fornemmelse.

De almindelige symptomer på svamp i skridtet kan opsummeres til, at der opstår et udslæt i skridtet, som:

  • ofte findes i folden mellem inderlåret og pungen
  • typisk dækker et stort område
  • ændrer hudfarven (typisk til rødbrun)
  • er velafgrænset og nemt kan skelnes fra den raske hud
  • ofte har tendens til at skælle
  • kan medføre kløe og svie

Herudover bør man være opmærksom på følgende:

  • Patienter med svamp i skridtet har ofte også fodsvamp
  • I nogle tilfælde ses også små blærer (pustler), som typisk sidder i kanten af udslættet.
  • Nogle patienter oplever en forværring af udslættet ved fysisk aktivitet som f.eks. træning.
  • Hvis man én gang har haft svamp i et bestemt område af skridtet, kan svampen i mange tilfælde have tendens til at vende tilbage i det samme område fremover.

OBS: Bemærk at svampeinfektionen ikke altid medfører symptomer.

Smitte

Svamp i skridtet er smitsomt og kan både smitte ved direkte kontakt og indirekte kontakt (f.eks. ved deling af håndklæde).

Herudover kan svampen brede sig til andre dele af kroppen som f.eks. hudfolderne mellem lårene og maven. På samme måde kan svamp i skridtet også skyldes smitte fra svampeinfektioner andre steder på kroppen (f.eks. fodsvamp).

 

Forekomst

Mænd får oftere svamp i skridtet end kvinder, og infektionen ses meget hyppigt hos unge fysisk aktive mænd. Herudover har overvægtige mænd samt diabetikere en øget risiko for lyskesvamp.

 

Svamp i skridtet hos mænd

Følgende grupper af mænd har særlig høj risiko for at få svampinfektioner i skridtet:

  • Fysisk aktive mænd (især teenagere og yngre mænd, der dyrker sport)
  • Overvægtige mænd
  • Diabetikere
  • Mænd der går med stramtsiddende tøj

I nogle tilfælde kan mangelfuld hygiejne også være årsagen til svampeinfektionen. 

 

Svamp i skridtet hos kvinder

Kvinder får ikke svamp i skridtet så ofte som mænd, men skridtsvamp kan naturligvis også forekomme hos kvinder. Følgende faktorer øger risikoen for svamp i skridtet hos kvinder:

  • Overvægt
  • Diabetes

I nogle tilfælde kan mangelfuld hygiejne også være årsagen til svampeinfektionen. 

 

Diagnose

Diagnosen kan som regel stilles ud fra symptomerne. I nogle tilfælde kan lægen dog et svampeskrab til yderligere undersøgelse. Der findes enkelte andre sygdomme, der kan medføre symptomer, som minder om symptomerne på lyskesvamp (dette gælder især candidiasis, seboroisk eksem, erytrasma og sjældnere psoriasis). For at sikre en korrekt diagnose bør man altid gå til lægen, første gang man får svamp i skridtet.

 

Behandling af svamp i skridtet

Svamp i skridtet behandles som udgangspunkt lokalt med en creme. Vi anbefaler Canesten® 1% creme, da den erfaringsmæssigt er mest effektiv mod skridtsvamp:

Medicinsk behandling er kun nødvendigt i særlige tilfælde, hvor svampen skal behandles systemisk. Dette foregår ved en tabletkur.

 

Undgå lyskesvamp

At undgå lyskesvamp handler om at begrænse svampenes vækstmuligheder ved at gøre deres miljø mindre fugtigt og varmt. I praksis kan dette gøres på følgende måder:

Gå kun med løstsiddende tøj (ikke stramt tøj) – dette er også meget vigtigt ved sport og andre fysiske aktiviteter

  • Skift tøj dagligt (især undertøj)
  • Tør dig grundigt efter bad og være særlig opmærksom på at tørre skridtet
  • Oprethold en hensigtsmæssig hygiejne generelt
  • Kontroller om du også har fodsvamp (hvis det er tilfældet, bør du gå til lægen)

Herudover bør man også følge disse råd om hensigtsmæssigt anvendels og håndtering af håndklæder:

  • Del ikke håndklæde med andre
  • husk at vaske dine håndklæder ofte
  • Alle tekstiler der kommer i kontakt med svampeinfektionen (f.eks. undertøj og håndklæder), bør vaskes ved minimum 60 grader
  • Håndklæder der bruges i et inficeret område (skridtet ved lyskesvamp, fødderne ved fodsvamp osv.), bør ikke bruges på andre dele af kroppen

 

Hvornår bør man gå til lægen?

Du bør gå til lægen, hvis:

  • det er første gang, du har symptomer på svamp
  • du er i tvivl om, hvorvidt symptomerne skyldes lyskesvamp eller en anden sygdom
  • du er diabetiker

 

Relevante artikler