Terramycin®-Polymyxin B

  • Anvendes mod

betændelser (infektioner) i huden og i øjnene, fremkaldt af bakterier, der er følsomme over for midlet. Det er et bredspektret antibiotikum og bør kun anvendes ved alvorlige tilfælde af øjenbetændelse. 

  • Bivirkninger

Der kan forekomme hududslæt ved kontakt med midlet på huden (kontaktdermatitis).
Salve: Ved længere tids brug kan det behandlede område blive
angrebet af bakterier, som ikke hæmmes af midlet. I meget sjældne tilfælde kan der udvikles overfølsomhed (allergi) over for midlet.
Øjensalve: I meget sjældne tilfælde kan der forekomme tåreflåd, forbigående stikken og brænden samt en følelse af et fremmedlegeme i øjet. 
Bemærk
Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme over for det anvendte middel og evt. andre antibiotika (udvikling af resistens).
Ved betændelse i øjet bør kontaktlinser ikke anvendes, se i øvrigt evt. indlægsseddel.

  • Graviditet

Midlet må ikke anvendes. Spørg lægen.

  • Amning

Kan anvendes, salven må dog ikke anvendes på brystvorterne inden amning.

  • Dosis

Findes som salve og øjensalve.
Salve: Smøres på det angrebne hudområde 2-3 gange i døgnet.
Øjensalve: En stribe salve anbringes inden for nederste øjenlåg 4-6
gange i døgnet. 

  • Producent: Pfizer
  • Indlægsseddel
 

Siden er sidst opdateret 27-02-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®