Tjæreshampoo

Tjæreshampoo anvendes især mod skæl og visse former for eksem. I denne artikel kan du læse om de forskellige tjæreshampooer, der findes på det danske marked. Du finder også henvisning til steder, hvor de kan købes.

 

Hvor kan man købe tjæreshampoo?

Tjæreshampoo med ægte tjære er efterhånden vanskeligt at fremskaffe i Danmark. Man kan være heldig at finde den hos enkelte apoteker og materialister. Herudover kan tjæreshampoo købes på internettet, hvor priserne ofte er lavere end i de fysiske butikker og man desuden får hjemmelevering, hvilket kan være en fordel for nogle.

Hjemmesiden Amazon er uden tvivl det sted, hvor man finder det største udvalg af tjæreshampooer i dag. De fleste af dem leveres også til Danmark. På det danske marked er Innopoo tjæreshampoo i dag den eneste tjæreshampoo, som er beregnet til mennesker – men selv den shampoo indeholder ikke tjære! Herudover findes der Alphosyl® shampoo, som indeholder ekstrakt af stenkulstjære, hvilket er effektivt til behandling af skæl og skæleksem. Alphosyl® shampoo fås dog kun i udenlandske apoteker. Vi gennemgår alle produkterne i det følgende:

 

Tjæreshampoo på Amazon

Amazon er uden tvivl det sted, hvor man nemmest finder tjæreshampoo med ægte tjære i dag. Du kan se et udvalg af tjæreshampooer fra Amazon herunder:

 

Innopoo tjæreshampoo

Innopoo tjæreshampoo indeholder ikke længere tjære, men derimod naturlig skiferolie udvundet fra sten, der indeholder svovl som den aktive ingrediens mod skæl. Herudover indeholder shampooen et andet aktivt stof kaldet zinkpyrition, som er virksomt mod skæl, og derfor anvendes mod skæl og skæleksem i hårbunden. Shampooen er effektiv mod skæl, men samtidig mild mod hårbunden. Du kan købe Innopoo tjæreshampoo her:

Sådan bruger du Innopoo tjæreshampoo:

  • Fugt håret og hårbunden med vand og massér shampooen ind
  • Lad shampooen virke i håret og hårbunden i 3 – 5 minutter
  • Skyl shampooen ud med lunkent vand (shampooen skal skylles grundigt ud)

For et optimalt resultat skal du anvende tjæreshampooen ved hver hårvask i 1 – 2 uger. Efterfølgende kan den bruges efter behov (f.eks. 1 gang om ugen).

Innopoo tjæreshampoo produceres af Inno Pharma, som er et mærke, der ejes af Diafarm A/S.

 

Alphosyl® shampoo

Alphosyl® shampoo indeholder spritekstrakt af stenkulstjære, som har en keratolytisk virkning; dvs. den løsner skæl i hårbunden, så det falder af. Den gør samtidig hårbunden blødere. Dette gør den velegnet til at behandle skæl og skæleksem. I Danmark skal denne type shampoo normalt specialfremstilles på Glostrup apotek med en særlig recept fra lægen, men Alphosyl® shampoo er en betydeligt billigere og meget mere praktisk løsning. Du kan købe Alphosyl® shampoo her eller hos Amazon:

 

Terva shampoo

Mange husker “terva shampoo” (eller “tervashampoo”) i sin karakteristiske brune flaske. Den originale terva shampoo fra Finland vandt med årene popularitet blandt patienter med skæl og skæleksem i hele Europa. Den fandtes på det danske marked frem til 2007 – 2008. “Terva” er det finske ord for tjære og den originale terva shampoo kan i dag kan den stort set kun købes i Finland og Sverige.

I eftertiden og til dags dato lukrerer adskillige forhandlere på navnet “terva”, når de skal sælge tjæreshampoo, fordi de ved, at det øger salget. Men man skal være opmærksom på, at de varianter der fås uden for Finland og Sverige, ikke er den originale finske terva shampoo. Dette gælder også tjæreshampooen fra Inno Pharma ovenfor.

 

Tjæreshampooer til dyr (hunde)

Der findes to tjæreshampooer på det danske marked, som er specielt fremstillede til dyr (navnligt hunde):

  • KW tjæreshampoo
  • Diafarm STS shampoo

I Diafarm STS shampoo står forkortelsen STS for Svovl, Tjære, Salicylsyre, som er de tre aktive ingredienser i shampooen. De to shampooer ovenfor kan købes i dyremagasiner.

Tjæreshampoo og psoriasis

Psoriasis har været behandlet med tjære i meget lang tid. Der er uden tvivl en af de ældste behandlingformer, vi kender til. Tjæreshampoo er især effektiv ved pletpsoriasis (plaque psoriasis) og lettere grader af hårbundspsoriasis.

Patienter med psoriasis kan også behandles med tjæresalver eller tjærecremer samt tjærebade på hospitalet.

De største ulemper ved tjærebehandlingerne er lugtgener samt misfarvning af tøjet. Herudover skal man være opmærksom på, at behandling med salver og cremer kan øge hudens lysfølsomhed, hvilket øger risikoen for solskoldethed.