Zymelin® næsespray

Zymelin® er et håndkøbslægemiddel, der anvendes mod tilstoppet næse. Midlet findes i 4 varianter:

I denne artikel kan du se, hvor du kan købe Zymelin® til en lav pris, men også læse om midlets anvendelse, virkning, bivirkninger osv.

 

Hvor kan man købe Zymelin®?

Zymelin® kan købes på apoteket, men er ikke forbeholdt til salg på apoteker – dvs. midlet kan også købes på nogle tankstationer, supermarkeder, materialister o.lign.

Herudover kan man med fordel købe Zymelin® på internettet, hvor priserne typisk er lavere end i de fysiske butikker:

Zymelin® ukonserveret

Zymelin® ukonserveret er den “regulære” næsespray i Zymelin®-serien. Bemærk at dobbeltpakningen er billigere end enkeltpakningen:


Zymelin® menthol ukonserveret

Den eneste forskel på midlerne ovenfor Zymelin® menthol ukonserveret, er at der er tilsat menthol i dette middel:


Zymelin® ukonserveret til børn

Zymelin® ukonserveret til børn må anvendes til børn i alderen 2 – 10 år, men kan også anvendes af voksne:


Zymelin® næsedråber

Zymelin® næsedråber virker på samme måde som de øvrige produkter i Zymelin®-serien, men er en anden lægemiddelform (dråber fremfor spray):

 

Anvendelse

Zymelin® anvendes ved nasal obstruktion (tilstoppet eller lukket næse) som følge af allergisk eller infektiøs aflukning af bihuler (snue, forkølelse eller bihulebetændelse).

Midlet må højst anvendes i 10 dage af hensyn til slimhinderne i næsen.


 

Virkning

Zymelin® indeholder et virksomme stof xylometazolin, der mindsker hævelsen i næsens slimhinder.

Midlet virker efter få minutter og virkningen varer 10 – 12 timer.

 

Bivirkninger

Ved behandling med Zymelin® kan forventes det at mellem 3 – 8% af patienterne får bivirkninger. Forekomsten af bivirkninger har en sammenhæng med behandlingsvarigheden.

Nedenfor ses informationerne om bivirkninger fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé:

  • Almindelige (1 – 10%): svie i næse og svælg, nysen, tør og irriteret næseslimhinde, brændende fornemmelse i næsen, at næsen løber (nasal-sekretion).
  • Ikke almindelige (0,1 – 1%): tilstoppet næse (reaktiv hyperæmi), som især ses efter hyppig eller langvarig anvendelse.
  • Sjældne (0,01 – 0,1%): ubehag i fordøjelseskanalen (gastrointestinalt ubehag).
  • Meget sjældne (under 0,1%): allergiske reaktioner der vedrører kroppen som helhed (systemiske allergiske reaktioner), rastløshed, søvnløshed (insomnia), træthed, hovedpine, forbigående synsforstyrrelser, høj puls (takykardi) eller uregelmæssig puls.

Ved for hyppig og langvarig anvendelse ses en slimhinde irritation der medfører slimhindehævelse og dermed aflukning af bihuler. Generne forsvinder i løbet af et par dage ved ophør med medicinen. Bivirkningerne ses især hos mindre børn, se i øvrigt evt. indlægsseddel.

 

Advarsel

Midlet bør ikke anvendes for hyppigt eller i store doser af personer med nedsat hjertefunktion eller grøn stær. Må heller ikke anvendes efter operationer, der involverer munden eller næsen (spørg din læge).

Medicin af denne gruppe bør ikke anvendes mere end i 1-2 uger i træk for at undgå medicinudviklet aflukning af bihuler. Der bør gå mindst 1 måned før ny behandling indledes.

Midlet bør anvendes med forsigtighed ved sukkersyge, for højt stofskiftefor højt blodtryk, forstørret prostata eller fæokromocytom.

Se i øvrigt evt. indlægsseddel.

Graviditet

Zymelin® bør ikke anvendes til gravide. Hvis du er gravid, må du kun anvende Zymelin® efter aftale med lægen. 

 

Amning

Zymelin® må kun anvendes i ammeperioden efter aftale med lægen.

 

Dosis

Findes som næsedråber 1 mg/ml; som næsespray 0,5 mg/ml og 1 mg/ml; ukonserveret næsespray 0,5 mg/ml og 1 mg/ml og ukonserveret Menthol næsespray 1 mg/ml.

  • Næsespray 0,5 mg/ml, børn 2-10 år: 1 pust næsespray i hvert næsebor, højst 3 gange dagligt, i maksimalt 10 dage.
  • Næsespray 1 mg/ml, voksne og børn over 10 år: 1 pust næsespray i hvert næsebor, højst 3 gange dagligt, i maksimalt 10 dage.
  • Næsedråber 1 mg/ml: 2 næsedråber i hvert næsebor, højst 3 gange dagligt, i maksimalt 10 dage.

Producent: Takeda Pharma.

 

Medicin med samme eller lignende virkning

 

Relevante Links

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.