Online apoteker
På denne side har vi samlet en oversigt over de førende online apoteker i Danmark. Oversigten er opdelt i udenlandske og danske apoteker. Samtlige apoteker på denne side er godkendte online apoteker, hvor du trygt kan handle. Husk dog altid at konsultere din praktiserende læge, inden du køber medicin på nettet.
Danske apoteker
Apopro blev lanceret i 2017 og er et af de nyeste danske online apoteker. I modsætning til med24.dk og helsebixen.dk (se nedenfor) er Apopro et rigtigt apotek, idet de også forhandler receptpligtig medicin. Fordi Apopro udelukkende fokuserer på apotekerdelen, er deres udvalg af lægemidler betydeligt større end hos med24.dk og helsebixen.dk.
Fragtpriser:
Ordrer med en værdi over 250 kr.*:
- gratis til GLS pakkeshop
- 10 kr. til adresse
Ordrer med en værdi under 250 kr.*:
- 29 kr. til GLS pakkeshop
- 39 kr. til adresse
* Recept-og apoteksforbeholdte lægemidler tæller ikke med i ordreværdien.
Med24.dk har eksisteret siden slutningen af 2005 og er dermed en af de ældre webshops inden for sundhedsområdet i Danmark. I dag har de omtrent 18.000 varer inden for helse, pleje, skønhed og medicin.
De største fordele ved Med24.dk er deres forholdsvist store varesortiment samt deres meget professionelle kundeservice. Deres sortiment inkluderer blandt andet visse former for medicinteknisk udstyr og sygeplejeartikler, som ikke findes i nogle af de øvrige webshops og apoteker, der nævnes her på siden. Med24.dk i øvrigt ofte de laveste priser blandt de danske webshops inden for sundheds- og helseområdet.
Fragtpriser:
- GLS/DAO PakkeShop: 29 kr. (fri fragt over 499 kr.)
- Hjemmelevering: 35 kr. (ingen fri fragt)
- Erhvervsadresse: 35 kr. (fri fragt over 499 kr.)
- Post Danmark Pakkeboks: 39 kr. (ingen fri fragt)
Leveringstiden er normalt 1 – 3 hverdage fra bestillingen er registreret hos Med24.dk.
Helsebixen.dk blev etableret i 2008, som en webshop med fokus på helseprodukter. I 2012 gennemgik webshoppen et ejerskifte, og med tiden har den udviklet sig til et online apotek. Helsebixen.dk sælger udelukkende håndkøbsmedicin og har et særdeles begrænset udvalg sammenlignet med de øvrige apoteker i denne oversigt. Webshoppens totale varesortiment består dog af omtrent 14.000 varer, hvilket gør den til en af de største i Danmark.
Den største fordel ved at handle hos Helsebixen.dk er deres store vareudvalg inden for helseprodukter.
Fragtpriser:
- Ved køb for under 100 kr. er fragtprisen 39 kr.
- Ved køb for over 100 kr., får du fragtprisen på 39 kr. i rabat på din ordre (så hvis du f.eks. køber for 200 kr., bliver din ordre = 161 kr.)
- Ved særligt tunge varer tillægges et gebyr på 39 kr.
Leveringstiden hos Helsebixen.dk er normalt 1 – 3 hverdage.
Andre danske apoteker
Apotekeren.dk
Apotekeren.dk drives af Lyngby Svane Apotek på Lyngby Hovedgade 27 i Kongens Lyngby. Hjemmesiden har et stort udvalg af receptmedicin, håndkøbslægemidler, sygeplejeartikler, personlig pleje, artikler til babyer og børn, kosttilskud, vitaminer og endda også artikler til dyr samt husholdninger.
Leveringstiden på de fleste produkter er 1 – 3 dage, med mulighed for levering af PostNord, GLS Pakkeshop og GLS Erhverv til 29 kr. Herudover kan man selv afhente sine varer på sit lokale apotek (Click & Collect), hvilket er gratis.
Apoteket.dk
Apoteket.dk er ikke et online apotek i sig selv, men derimod Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Vi har valgt at medtage hjemmesiden i denne artikel pga. foreningen størrelse og funktion; Danmarks Apotekerforening er apotekernes arbejdsgiver- og brancheorganisation, som varetager apotekernes faglige interesser. Med sine 200 medlemmer og omtrent 5.600 apoteksansatte, er organisationen og dermed også hjemmesiden markant større end nogle af de øvrige online apoteker i Danmark.
Hjemmesiden indeholder en database med de 521 medlemsapoteker og derudover også information om medicin, sygdomme og sundhed generelt, hvilket gør den til en af de største sundhedshjemmesider i Danmark. Hjemmesiden har især fokus på informere, rådgive og vejlede på samme måde, som man er vant til det fra et fysisk apotek.
Apoteket-online.dk
Apoteket-online.dk er Charlottenlund Apoteks hjemmeside og webshop, hvorfra de sælger medicin og andre apotekervarer. Udover deres webshop kan man også finde viden om sundhed og sygdomme.
Fragtpriser:
- Fragt fra 25 kr.
- Fri fragt ved køb over 450 kr.
Mecindo.dk
Mecindo.dk var oprindeligt et engelsk online apotek, der åbnede deres danske webshop i 2015. Selve apoteket blev oprindeligt åbnet i Chelmsford, England i 2012, men flyttede sidenhen til Danmark i forbindelse med nogle lovændringer i EU. Mecindo.dk sælger håndkøbsmedicin medicinsk udstyr, helseprodukter o.lign.
Fordelen ved at handle hos Mecindo.dk er, at de har konkurrencedygtige priser og at de også forhandler enkelte varer, som ikke findes i de andre danske apoteker.
Fragtpriser:
- Levering uden omdeling: 29 kr.
- Levering med omdeling: 39 kr.
- Levering med kurer: 189 kr.
- Der er fri fragt ved køb for over 499 kr.
Leveringstiden hos Mecindo.dk er 2 – 4 dage.
MinRecept.dk
MinRecept er en nem måde at købe receptpligtigt medicin på. Man bestiller én gang og får efterfølgende leveret sin medicin automatisk. Derved slipper man for genbestilling, som ved kendes fra andre online apoteker. Man løber aldrig tør for medicin og behøver ikke at huske på at bestille medicin igen.
MinRecept er Danmarks eneste abonnementsløsning inden for receptpligtig medicin. De har sendt medicin til hele landet siden 2017. Med et medlemskab hos MinRecept, bliver medicinen sendt direkte fra apoteket og leveret lige til døren – helt automatisk, så man aldrig løber tør.
De påminder også deres kunder om receptfornyelse, når recepten skal fornys. De tilbyder astmamedicin, kolesterolmedicin, prævention, diabetesmedicin, hormonmedicin, blodtryksmedicin og epilepsimedicin.
Medlemspris: 15 kr. /29 kr. pr. md. (fragt inkluderet).
Webapoteket.dk
Webapoteket.dk blev lanceret i 2010 og er dermed et af de ældste online apoteker i Danmark. Ligesom Apopro er Webapoteket et rigtigt apotek, der forhandler receptpligtig medicin. Herudover er Webapoteket det online apotek, der har det største udvalg af håndkøbsmedicin, medicinsk udstyr og sygeplejeartikler.
Fragtpriser:
- Gratis fragt til GLS pakkeshop ved ordrer over 400 kr.
- 29 kr. til pakkeshop ved ordrer under 400 kr.
- 39 kr. til privat- eller erhvervsadresse
Udenlandske apoteker
De udenlandske apoteker i det følgende har alle danske hjemmesider, dansk kundeservice og levering til Danmark. Fordelene ved at handle i de udenlandske apoteker fremfor de danske er, at de 1) har et større udvalg af medicin, 2) typisk har lavere priser og 3) ofte sælger receptpligtig medicin.
Alle de udenlandske apoteker der er medtaget her på siden, er ældre virksomheder, som drives på lovlig vis og er under tilsyn af de lokale myndigheder. Det er med andre ord online apoteker, hvor man trygt kan handle.
Treated.com er et online apotek i Bolton, England, som drives af HR Healthcare Ltd. De forhandler udelukkende receptpligtig medicin og har knap 300 præparater i deres sortiment til behandling af lidt under 100 lidelser. Deres primære fokusområder er infektioner, livsstilssygdomme, hudsygdomme og kønssygdomme. Treated.com sælger den receptpligtige medicin på samme måde som alle de ovennævnte engelske apoteker.
Den største fordel ved at handle hos Treated.com er, at de har mange receptpligtige præparater, som ikke findes i danske webshops.
Fragtpriser:
- Levering er gratis
- Ved betaling pr. efterkrav tillægges et gebyr på 200 kr.
Levering sker den næstkommende hverdag, efter ordren er behandlet.
Euroclinix.net har været på det danske marked siden 2009, og endnu længere i England og Sverige. Euroclinix.net ligger i London og drives af Hexpress Healthcare Ltd. Det er et online apotek med speciale i kønssygdomme og impotens. De forhandler lidt under 100 forskellige præparater og behandler omkring 40 lidelser. Euroclinix.net har gennem tiden solgt medicin til omtrent 1,2 millioner patienter. Euroclinix.net sælger receptpligtig medicin på samme måde som Mecindo.dk (se ovenfor), hvor patienten besvarer en række spørgsmål forud for køb af præparatet.
Fragtpriser:
- Fragtprisen er inkluderet i den endelig pris ved købet på hjemmesiden
- Levering til hjemmeadressen foregår via UPS og sker den næstkommende hverdag, efter ordren er behandlet
121doc.com drives også af Hexpress Healthcare Ltd. i London og forhandler mange af de samme varer som Euroclinix.net, men herudover også andre typer medicin som f.eks. rejsemedicin og medicin mod astma, psoriasis, forhøjet kolesterol m.fl. 121doc.com sælger receptpligtig medicin på samme måde som Euroclinix.net og Mecindo.dk (se ovenfor), hvor patienten skal besvare nogle spørgsmål for at købe præparatet.
Fragtpriser:
- Fragtprisen er inkluderet i den samlede pris ved købet på hjemmesiden
- Levering til hjemmeadressen foregår via UPS og sker den næstkommende hverdag, efter ordren er behandlet
- Levering til pakkeboks eller posthus foregår via Post Danmark, og tager op til 14 dage
Hvad er et online apotek?
Et online apotek er – som ordet antyder – et apotek, der sælger medicin nettet. Nogle online apoteker opererer udelukkende online (f.eks. Mecindo.dk, Apopro.dk og samtlige af de udenlandske apoteker her på siden), mens andre også har fysiske butikker (f.eks. Webapoteket og Apoteket.dk).
Salg af medicin online er på nogle områder en smule kontroversielt, idet man ved købet af medicin ikke står over for en apoteker, der stiller spørgsmål om ens helbred, hvilke typer medicin man tager osv. Man får med andre ord ikke den samme rådgivning som i et fysisk apotek og det mindsker naturligvis patientsikkerheden. Dette er dog ikke et problem, hvis man med sikkerhed ved, hvilken medicin man skal have og hvordan man skal tage den.
Der er desuden adskillige fordele ved et online apotek. For det første er det praktisk; det er nemt at bestille medicin online og man får medicinen leveret, så man slipper for at tage på apoteket. For det andet er priserne på nettet i nogle tilfælde lavere end i de fysiske butikker og det er også markant nemmere at sammenligne priser online end i fysiske butikker. Herudover er udvalget ofte større på nettet.
Online apoteker uden recept
Hvis en hjemmeside giver dig mulighed for at købe receptpligtig medicin uden recept, bør du ikke handle der. Dette gælder naturligvis udenlandske hjemmesider, men også hjemmesider der er – eller udgiver sig for at være – danske.
En del udenlandske hjemmesider sælger receptpligtig medicin lovligt, hvor man som patient skal svare oprigtigt på en række spørgsmål om helbred, medicinforbrug osv., som gennemgås af en læge, inden handlen fuldføres og ordren afsendes. I nogle tilfælde stiller lægen også opfølgende spørgsmål til patienterne. Denne praksis er kontroversiel af flere årsager vedrørende patientsikkerheden og det frarådes på det kraftigste at købe medicin som man ikke er 100% sikker på, at ens egen læge også ville ordinere. Generelt bør receptpligtig medicin altid ordineres af patientens praktiserende læge, som har det fulde kendskab til patientens historik. Praksissen er dog fuldt ud lovlig i EU og EØS, så længe det pågældende online apotek er et lovligt, godkendt apotek i sit værtsland. Man har siden den 1. juli 2015 kunne kontrollere om et apotek i EU/EØS er godkendt i sit værtsland ved at se efter dette logo:
Når man klikker på logoet på det enkelte online apoteks hjemmeside, føres man til landets Lægemiddelstyrelses hjemmeside, hvor man kan se en godkendelse af det pågældende apotek. På den måde ved man, at man handler hos et godkendt online apotek.
Lægemiddelstyrelsen har desuden udgivet et blåt logo, der viser, om websteder er godkendt til at sælge medicin til dyr.
Du kan læse mere om at købe medicin i EU/EØS hos det Europæiske Medicinagentur.
Vær varsom når du køber medicin på nettet
Når man køber medicin på nettet, bør man være varsom. Mange af de hjemmesider, der sælger medicin på nettet, udgiver sig for at være godkendte apoteker, men er i virkeligheden blot hjemmesider, som sælger falsk eller virkningløs medicin. Derfor bør man altid forholde sig kritisk, når man køber medicin på nettet.
Alle de hjemmesider der henvises til på denne side, er godkendte online apoteker, hvor du trygt kan handle. Husk dog blot på altid at rådføre dig med din praktiserende læge, inden du køber medicin online.