Kolesterolmedicin – De forskellige typer af kolesterolsænkende medicin
Kolesterolmedicin bruges til at sænke mængden af kolesterol i blodet og dermed mindske risikoen for hjerte-karsygdomme. Behandlingen indgår ofte som en del af en samlet strategi, der også omfatter kostomlægning, fysisk aktivitet og rygestop.
Forhøjet kolesterol er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning, som kan føre til blodprop i hjertet eller hjernen. Derfor anbefales kolesterolsænkende medicin til personer, hvor livsstilsændringer alene ikke er nok, eller hvor risikoen for hjerte-karsygdom er særlig høj.
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et fedtstof, som findes naturligt i kroppen og spiller en vigtig rolle i cellemembraner, hormonproduktion og dannelse af galdesyrer. Kroppen producerer selv størstedelen af kolesterolet i leveren, men en mindre del kommer fra kosten.
Kolesterol transporteres i blodet bundet til proteiner, såkaldte lipoproteiner:
-
LDL-kolesterol kaldes ofte “det dårlige kolesterol”, fordi det kan ophobes i blodkarrene og danne plak.
-
HDL-kolesterol kaldes “det gode kolesterol”, da det hjælper med at fjerne overskydende kolesterol fra blodbanen.
Når balancen mellem LDL og HDL forrykkes, kan der udvikles åreforkalkning, som gradvist indsnævrer blodkarrene.
Hvorfor gives kolesterolmedicin?
Kolesterolmedicin ordineres for at reducere risikoen for alvorlige hjerte-karsygdomme som:
-
Blodprop i hjertet (myokardieinfarkt)
-
Slagtilfælde (apopleksi)
-
Forkalkning i benenes pulsårer
-
Angina pectoris (hjertekramper)
Behandling anbefales typisk, når:
-
Livsstilsændringer ikke sænker kolesteroltallet tilstrækkeligt.
-
Patienten allerede har haft en blodprop eller har påvist åreforkalkning.
-
Der foreligger familiær hyperkolesterolæmi (arvelig forhøjet kolesterol).
-
Risikoen for hjerte-karsygdom vurderes som høj ud fra helhedsbetragtning (alder, køn, blodtryk, rygning, arv m.m.).
Kolesterolmedicin gives som langtidsbehandling og kræver regelmæssig kontrol af kolesteroltal og leverfunktion.
Typer af kolesterolmedicin
Der findes flere hovedgrupper af lægemidler, som sænker kolesterol på forskellig måde. Valget afhænger af patientens kolesteroltal, øvrige sygdomme og tolerabilitet.
1. Statiner
Statiner er den mest anvendte type kolesterolsænkende medicin. De virker ved at hæmme enzymet HMG-CoA-reduktase i leveren, hvilket nedsætter kolesterolproduktionen og øger leverens optagelse af LDL-kolesterol fra blodet.
Statiner reducerer typisk LDL-niveauet med 30-50 % og har veldokumenteret effekt på at forebygge blodpropper.
Behandling gives ofte livslangt og kan kombineres med andre midler, hvis målniveauet ikke nås.
Eksempler på statiner omfatter forskellige præparater, men navne og doser skal altid ordineres individuelt af læge.
2. Ezetimib
Ezetimib hæmmer optagelsen af kolesterol fra tarmen. Midlet kan anvendes alene hos personer, der ikke tåler statiner, eller som supplement, hvis statinbehandling ikke er tilstrækkelig.
Ved kombinationsbehandling opnås ofte en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 15-20 %.
3. PCSK9-hæmmere
Denne nyere lægemiddelgruppe består af antistoffer, som hæmmer proteinet PCSK9. Herved øges leverens evne til at fjerne LDL-kolesterol fra blodet.
Behandlingen gives som injektion, normalt hver 2.-4. uge, og bruges typisk til patienter med meget højt kolesterol trods maksimal tabletbehandling eller ved arvelig hyperkolesterolæmi.
4. Fibrater
Fibrater anvendes især ved forhøjet triglycerid og lavt HDL. De påvirker fedtomsætningen og kan nedsætte risikoen for pankreatitis ved meget høje triglyceridniveauer.
De anvendes sjældnere alene mod kolesterol, men kan bruges som tillæg hos udvalgte patienter.
5. Galdesyrebindere
Disse midler binder galdesyrer i tarmen, så kroppen bruger mere kolesterol til at danne nye galdesyrer.
De kan anvendes som supplement ved utilstrækkelig effekt af statiner, men tåles ikke altid pga. bivirkninger som oppustethed og forstoppelse.
6. Andre præparater
I særlige tilfælde kan nikotinsyre eller omega-3-fedtsyrer anvendes som led i behandlingen, især ved forhøjet triglycerid. Der forskes også i nye typer kolesterolmedicin, som påvirker genreguleringen af kolesterolomsætningen.
Virkning og effekt
Effekten af kolesterolmedicin vurderes ved blodprøver, hvor man måler total-kolesterol, LDL, HDL og triglycerider.
Målet for LDL-kolesterol afhænger af den samlede risiko:
-
Hos personer med høj risiko (fx tidligere blodprop): under ca. 1,8 mmol/l
-
Hos personer med moderat risiko: under ca. 2,5 mmol/l
-
Hos lavrisikopersoner kan målet være lidt højere
Statiner og kombinationer kan ofte opnå disse værdier, men det kræver regelmæssig opfølgning og eventuel justering af dosis.
Mulige bivirkninger
De fleste tåler kolesterolmedicin godt. Dog kan visse bivirkninger forekomme, afhængigt af præparat og dosis.
Almindelige bivirkninger
-
Lette muskel- eller ledsmerter
-
Fordøjelsesgener som kvalme, luft i maven eller diarré
-
Hovedpine eller søvnforstyrrelser
Sjældne bivirkninger
-
Udpræget muskelsmerte eller svaghed (kontakt læge ved mistanke)
-
Forhøjede levertal
-
Allergiske hudreaktioner
Ved statinbehandling kontrolleres leverenzymer som regel i starten og ved dosisændring. Hvis bivirkninger opstår, kan lægen skifte til et andet præparat eller justere dosis.
Samspil med kost og livsstil
Kolesterolmedicin er mest effektiv, når den kombineres med sunde vaner.
Kost, motion og rygestop er fortsat afgørende for at forebygge hjerte-karsygdom.
Anbefalinger:
-
Spis grøntsager, fuldkorn og magre proteinkilder.
-
Begræns mættet fedt og transfedt.
-
Brug planteolier og fisk som sunde fedtkilder.
-
Dyrk motion mindst 30 minutter dagligt.
-
Undgå tobak og begræns alkohol.
En sund livsstil kan i nogle tilfælde reducere behovet for høj dosis medicin og forbedre den samlede effekt.
Særlige forhold og kontrol
Kolesterolmedicin ordineres individuelt.
Lægen vurderer blodprøver før start og følger op efter få måneder for at sikre, at kolesteroltallet falder som ønsket og at medicinen tåles.
Patienter med kronisk nyresygdom, leversygdom eller særlige medicininteraktioner skal overvåges ekstra nøje.
Det er vigtigt altid at informere lægen om anden medicin eller kosttilskud, da visse kombinationer kan påvirke effekten eller øge risikoen for bivirkninger.
Behandlingens varighed
For de fleste er kolesterolmedicin en langtidsbehandling, ofte livslang, fordi kolesterolniveauet stiger igen, hvis behandlingen stoppes.
Behandlingen bør kun ændres eller ophøre i samråd med læge, som vurderer risiko og behov individuelt.
Patientens rolle
Som patient spiller man selv en aktiv rolle i behandlingen.
Det er vigtigt at:
-
Tage medicinen regelmæssigt som ordineret.
-
Få kontrolleret kolesteroltal og leverfunktion som aftalt.
-
Fortsætte livsstilsændringer.
-
Informere lægen om nye symptomer eller ændringer.
En god forståelse af sygdommen og behandlingen øger chancen for et stabilt kolesteroltal og lavere risiko for hjerte-karsygdom.