|
Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med. Peter Schwarz
Modermærkekræft
(malignt melanom) |
![]() |
||
Modermærkekræft (malignt melanom) er en ondartet kræftform der har
sin oprindelse fra et stof kaldet melanin
som findes i hudens pigmentlag. Hudens pigment beskytter mod solens stråler og
melaninindholdet medfører at man bliver solbrun når man har været i solen.
Melanin findes i huden men kan også findes
andre steder, f.eks. i øjet, hvilket betyder at man også her kan få et
malignt melanom. Antallet af modermærkekræft tilfælde har været stigende
igennem mange år; således er der i Danmark er ca. 1.000 nye tilfælde pr. år.
Mange undersøgelser har vist en sammenhæng mellem sygdommen og den mere
intensive soldyrkning.
En
lang række videnskabelige undersøgelser beskriver en nøje sammenhæng mellem
solens ultraviolette stråler og modermærkekræft. Personer med lille evne til
at danne melanin, dvs. personer med lys hud, lyst eller rødt hår, blå eller
grønne øjne har størst risiko for at udvikle modermærkekræft eller malignt
melanom i f.eks. øjet. Denne risiko bliver samtidig større ved overdreven
solbadning og jo tættere de lever på solrige egne. Omvendt er mørke
personer, med god evne til at danne melanin, bedre beskyttet mod solens
skadelige stråler, og risikoen for sygdommen er mindre. Anvendelse af solarium
medfører bestråling med overvejende UV-A stråler, men hvorvidt denne kunstige form for
bestråling medføre øget risiko for modermærkekræft er ikke endeligt
videnskabeligt påvist. Mange undersøgelser tyder dog på at man også bør
undgå overdreven solarie soldyrkning.
Antallet
af modermærkekræft tilfælde er steget ganske voldsomt gennem de senere år,
hvilket formentlig hænger sammen med en mere intensiv solbadning. Siden
1960'erne er antallet mere end femdoblet, en stigning som hudlægerne forventer
fortsætter. Modermærkekræft rammer rammer stort set aldrig børn, mens voksne
kvinder og mænd rammes lige hyppigt. Hyppigheden af modermærkekræft stiger
med alderen, således at ca. halvdelen af alle tilfælde rammer personer over 50
år.
Arvelige
faktorer kan disponere til malignt melanom, men kun i få tilfælde.
Modermærkekræft
skal man tænke på hvis:
Er
du i tvivl skal du altid opsøge din egen læge for en vurdering.
Diagnosen kan kun stilles ved histologisk undersøgelse. For at foretage en histologisk undersøgelse skal hele modermærket fjernes ved operation, for så at blive undersøgt ved en mikroskopisk undersøgelse af de celler modermærket består af. Fjernelse af modermærker med laserbehandling ødelægger modermærket således at mikroskopiundersøgelsen ikke kan foretages.
Specielt
børn skal beskyttes mod solens skadelige stråler. Lad børn lege i skyggen,
eller dæk barnets hoved med en hat med bred skygge og dæk huden med tøj. Børn
og voksne bør undgå overdreven solbadning og undgå ophold i solen midt på
dagen hvor solens stråler er værst.
Husk
- solcreme beskytter huden mod solforbrænding, men beskytter ikke mod
solens skadelige UV-stråler.
Behandling
af modermærkekræft er altid kirurgisk. Ved behandlingen fjerner man hele
modermærket med en sikkerhedsgrænse
på 1 til 4-5 cm ud i det sunde væv. Den behandlende læge vil vurdere om
yderligere medicinsk behandling er nødvendig. Dette vil bestå i medicinsk
behandling med cellegifte (cytostatika). |
|||
Siden er sidst opdateret 06-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|