Når maven reagerer på GLP-1-medicin

GLP-1-medicin efterligner et hormon, som påvirker appetitten og får maden til at passere langsommere gennem mavesækken. Det giver en længerevarende mæthedsfornemmelse, men forklarer også, hvorfor maven kan føles tung.

Præparater med eksempelvis semaglutid, liraglutid og dulaglutid har i store træk de samme typer gener fra mave og tarm. Tirzepatid virker både på GLP-1- og GIP-receptorer, men giver ofte lignende bivirkninger. Hvor kraftigt man reagerer, afhænger blandt andet af præparat, dosis og den enkelte krop. Generne er typisk tydeligst ved behandlingsstart og efter en dosisstigning.

Kvalme, diarré og forstoppelse er velkendte i begyndelsen af en behandling med GLP-1-medicin. Generne er ofte forbigående, men du bør ikke ignorere dem. Små ændringer i måltider og væskeindtag kan gøre en mærkbar forskel.

Kvalme og en ubehageligt fuld mave

Kvalme er blandt de mest udbredte bivirkninger. Nogle oplever også opstød, halsbrand, oppustethed eller opkast. Spis mindre portioner og stop, så snart mætheden melder sig. Vælg i en periode enkel mad frem for meget fede, stærkt krydrede eller store måltider, og undgå at lægge dig ned lige efter maden.

Ved behandling med semaglutid kan du læse mere om almindelige bivirkninger ved Wegovy. Oplysninger om et bestemt præparat bør altid sammenholdes med indlægssedlen og lægens vejledning.

Diarré og forstoppelse kræver forskellige greb

Ved diarré er væske det vigtigste. Drik lidt ad gangen og jævnligt, især hvis du samtidig har kvalme. Gentagne opkastninger eller diarré kan medføre væskemangel og i værste fald belaste nyrerne. Hold øje med mørk urin, svimmelhed, tør mund og usædvanlig træthed.

Forstoppelse kalder derimod på væske, daglig bevægelse og gradvist flere fibre fra eksempelvis grøntsager, fuldkorn og frugt. En pludselig stor mængde fibre kan forværre oppustethed, så skru langsomt op. Ved længerevarende forstoppelse bør du spørge lægen eller apoteket til råds, før du bruger afføringsmiddel.

Hovedpine, svimmelhed og træthed

Nogle får hovedpine, svimmelhed eller mangler energi, især i starten. Det kan hænge sammen med væsketab eller med, at man spiser markant mindre. Sørg for væske og måltider, der trods den mindre appetit indeholder protein, grøntsager og andre næringsrige fødevarer.

GLP-1-medicin giver normalt ikke lavt blodsukker alene. Risikoen kan dog stige, hvis behandlingen kombineres med insulin eller visse diabetesmidler. Rysten, sved, hjertebanken, sult og uklarhed skal derfor tages alvorligt og håndteres efter den plan, du har fået af din behandler.

Dosis skal passe til det, kroppen kan tåle

Det er ikke meningen, at voldsomme gener bare skal overstås. Kontakt den behandlende læge, hvis bivirkningerne bliver ved, forværres eller gør det svært at spise og drikke. Lægen kan vurdere, om dosisoptrapningen skal udsættes, eller om dosis midlertidigt skal sænkes. Du bør ikke selv ændre dosis eller stoppe behandlingen.

Søg straks lægehjælp ved stærke og vedvarende mavesmerter, særligt hvis de trækker om i ryggen, da det kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen. Det samme gælder ved tegn på alvorlig væskemangel, blodig afføring, vedvarende opkastninger, hævelse i ansigt eller hals samt pludselige synsændringer. De fleste mavegener er fredelige, men forskellen ligger i at reagere, når symptomerne ikke længere ligner de typiske begyndelsesgener.