|
|
Solskoldning af Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med. Peter Schwarz |
|
|
Hudens pigment virker som et "skjold" der nedsætter de skadelige virkninger på
huden fra ultraviolet (UV) belysning. Solskoldning opstår når den mængde
sol eller anden ultraviolet lys som man udsættes for overskrider hudens evne til
via pigment at beskytte mod strålerne.
Det er meget varierende hvor længe man kan tåle at opholde sig i solen inden man
bliver solforbrændt. Det afhænger bl.a. af alder, hudtype og hudfarve, den
geografiske placering (Nord- eller Sydpå), tidspunktet på dagen og årstiden. En solforbrænding hos en person med meget lys hud kan ved omkring middag opstå på mindre end 15 minutter mens en person med mere pigment i huden kan modstå den samme udsættelse for solens stråler i måske flere timer.
Solbrændthed mistolkes ofte som et udtryk for sundhed. I virkeligheden er
solbrændthed hudens reaktion på en nylig "hudskade" forårsaget af UV- stråler.
Solariebruning er også i længden skadeligt for huden. Solariecentre benytter
lysstofrør som primært udsender UVA-stråler og en minimal mængde UVB-stråler.
UVA-strålerne går dybere ned i huden end UVB- stråler. Selv om UVA-stråler
sjældent forårsager solskoldning kan det medføre rynker og øget aldring af huden
og øge risikoen for
modermærkekræft
og forringe immunsystemet.
Solen producerer både synlige og usynlige stråler. Usynlige stråler kendes som
ultraviolet-A (UVA) og ultraviolet–B (UVB). Begge typer stråler medfører
solbrændthed og solskader. UVB-bestråling er formentlig mere skadelig end
UVA-bestråling, men der findes ikke noget "sikkert" UV- lys. Skadelige
UV-stråler er mere intense om sommeren, ved store højder og i områder tæt på
ækvator. Vind og reflektioner fra vand, sand og sne forstærker ligeledes solens
skadelige virkninger. De fleste UV-stråler når jorden selv på overskyede dage. Risikoen for at blive forbrændt af solen er størst mellem kl. 10 og kl. 16 hvor solens stråler er stærkest. Man bliver nemmere forbrændt på en varm dag fordi varme øger effekten af UV-strålerne.
Graden af solskoldning kan variere, fra en rødmen som aftager indenfor 24 timer,
til en mere alvorlig solforbrænding der kræver behandling af en læge. Typisk vil symptomerne ved en solskoldning være:
Om personen har øjensmerter og om øjnene er overfølsomme overfor lys.
Om der er symptomer såsom kvalme, feber, kulderystelser eller kløe
Om solskoldningen er meget
alvorlig og smertefuld.
Ved ét eller flere af ovenstående symptomer bør man kontakte en læge for
vurdering. Den gyldne regel for at undgå en solskoldning er enkel: Begræns soleksponering! Om sommeren vil dette være mellem kl. 10 og kl. 14. Sportsaktiviteter bør så vidt muligt ske om morgenen eller om aftenen.
Benyt lyse og løsthængende klæder, men alle former for klæder er bedre end
ingenting!
Skyer og støv i luften spreder sollyset. Man kan derfor godt blive
solskoldet selv på en overskyet dag.
Brug solcreme
Hvis man har tendens til at blive solskoldet bør man bruge solcreme med en
beskyttelsesfaktor på 15 og derover. Har man mindre tendens til at bliver
solskoldet kan man nøjes med en mindre solfaktor.
Påsmør solcreme 20 - 30 minutter før du går ud i solen. Dette giver huden tid
til at blive mættet med solcreme. Alle typer solcreme, selv vandfaste solcremer,
er mere effektive hvis de påsmøres hyppigt. Husk at genindsmøre huden hvis du
har været i vandet eller sveder meget, da vand og sved kan reducere
effektiviteten af mange solcremer.
Brug solcremer med højere solfaktor på områder som har behov for ekstra
beskyttelse som fx næsetippen, ørerne, kravebenet, oversiden af fødderne og
skuldrene.
Brug ikke solcreme på læberne, brug i stedet produkter som er specielt beregnet
til læber.
Undgå at få solcreme og andre solbeskyttelsesmidler i øjnene.
Vinduesglas og bilruder virker som et solfilter, omend det ikke udelukker al UV-bestråling. Glas absorberer de fleste UV-B stråler mens UV-A og infrarøde stråler kan passere et enkelt tyndt og klart glaslag. Ved dobbeltruder, termoruder eller bilruder som anvendes i dag, er gennemtrængeligheden for UV-B så godt som elimineret og UV-A stærkt reduceret, hvorfor man ikke bliver solbrændt under bilkørsel eller ophold indenfor i en bygning. Infrarøde stråler passerer uhindret igennem det meste glas, så man kan nyde varmen gennem en rude uden at frygte solskoldning.
Der findes ikke nogen hurtig kur mod solskoldning. Er skaden sket kan man
forsøge sig med :
Benyt evt. kunstig solbrunere som er et sikkert alternativ til UV-eksposition
hvis man har behov for et solbrændt look. Det er vigtigt at huske på at disse
produkter ikke er solcremer og at de ikke beskytter mod en solskoldning og
solskader hvis huden udsættes for sol efter at de er påsmurt.
Alle undersøgelser tyder på at overdreven soldyrkelse er skadeligt. Den
alvorligste langtids skadevirkning af overdreven soldyrkelse er risikoen for
senere udvikling af
modermærkekræft.
Andre følgevirkninger af for meget sol er for tidlig aldring af huden som med
tiden bliver rynket, slap og læderagtig hvilket giver et ældet udseende. For
meget sol stimulerer også dannelsen af store fregner (gammelmands pletter) og
skællignende udvækster (aktinske keratoser) som har en risiko for at udvikle sig
til hudkræft. Dannelsen af disse hudforandringer er direkte proportionalt med
graden af soleksponering gennem årene.
For kraftig soleksponering og ultraviolet stråleskader har formentlig også en
sammenhæng med udvikling af grå stær. |
||
Siden er sidst opdateret 12-07-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedstest | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
Copyright 2000
-2001 NetPatient®