Apopleksi (slagtilfælde) – Blodprop i hjernen eller hjerneblødning

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen og speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 12. oktober 2021

Hjælpemidler til patienter med apopleksi kan købes her.

 

Hvad er apopleksi?

Apopleksi (slagtilfælde) er en fællesbetegnelse for blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Det danske ord for apopleksi er “slagtilfælde”.

Det er vigtigt, at man ved symptomer på apopleksi kommer under lægelig behandling så hurtigt som muligt, da dette både forbedre overlevelsesmulighederne og bedre chancerne for at overleve med et lille handicap som muligt.

Hjernen har et stort behov for ilt og næringsstoffer. Hjernen har ingen næringsdepoter, og skal derfor hele tiden have nye forsyninger med blodet. Ved apopleksi er tilførslen af blod til en del af hjernen nedsat eller afbrudt. Der opstår derfor mangel på ilt og næringsstoffer, og et område i hjernen kan derfor tage skade. Apopleksi kan medføre:

  • at dele af kroppen bliver lammet
  • at synet, hørelsen eller følesansen ændres
  • besvær med at tale, læse, forstå og skrive
  • problemer med at synke, spise og drikke
  • problemer med at lade vandet
  • besvær med at huske, koncentrere sig og planlægge samt andre handicap, som ikke kan ses, såkaldte skjulte handicap.

Det kan føles svært, når man pludselig mister evnen til at gøre mange af de ting, man er vant til – f.eks. arbejde, bevæge sig frit, tale og læse – ikke kun for den, der er blevet syg, men også for familien og de pårørende.

Symptomer på apopleksi/slagtilfælde

De hyppigste symptomer er lammelse af arm og ben i den ene side af kroppen. På samme side af kroppen er der ofte hængende mundvig, og der kan derfor også være talebesvær. Den ramte person kan have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. Undertiden ses synsforstyrrelser, nedsat følesans, hovedpine, kvalme og opkastninger. Hvis det drejer sig om en alvorlig apopleksi, dvs. en blodprop der rammer blodforsyningen af en stor del af hjernen, eller en stor hjerneblødning, kan den ramte person være sløv, træt, svær at vække eller endog helt bevidstløs. Ved en alvorlig apopleksi kan det medføre dødsfald.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles oftest ved en røntgenbaseret skanning af hjernen, en såkaldt CT-skanning af hjernen.

 

Hvem får apopleksi?

Alle kan få apopleksi, men sygdommen rammer oftest ældre. Visse sygdomme øger risikoen for apopleksi, specielt for højt blodtryk, sukkersyge og for højt kolesteroltal.

 

Kan man forebygge apopleksi?

Hvis man har haft et tilfælde med en forbigående nedsættelse af blodtilførsel til hjernen (TCI) kan man give forebyggende behandling med:

Og/eller

  • Persantin®
  • Persantin® Retard

Hvis der er behov for stærkere blodprop-hæmmende medicin, ved for eksempel vedvarende uregelmæssig hjerterytme, på trods af behandling, anvendes:

  • Marevan

Marevan behandling kræver vedvarende, regelmæssige blodprøvekontroller af blodets evne til at størkne. Medicindosis justeres efter disse blodprøvekontroller.

 

 

Hjælpemidler til patienter med apopleksi kan købes her.