4 fejl du sikkert laver med solcreme
Det er nemt at komme til at glemme solbeskyttelse i en hverdag fyldt med planer, børn, arbejde og fritidsaktiviteter. Men din hud har brug for pleje og beskyttelse, også når du ikke ligger på stranden med en drink i hånden. Derfor har vi hos Apopro gjort det nemt for dig at finde den rette solcreme og få den leveret direkte til døren. I denne artikel guider vi dig til de 4 mest almindelige fejl med solcreme, og ikke mindst hvordan du nemt undgår dem.
Sponsoreret af Apopro
Fejl nr. 1: Du bruger alt for lidt solcreme
En af de mest almindelige fejl, vi ser, når det kommer til solbeskyttelse, er, at der simpelthen bruges for lidt solcreme. Det kan have stor betydning for, hvor godt din hud reelt bliver beskyttet mod solens skadelige stråler. Anbefalingerne lyder, at voksne skal bruge cirka 40 ml og børn cirka det halve. I praksis betyder det, at en hel håndfuld skal til for at dække hele kroppen, og omkring en teskefuld til ansigt og hals.
Fejl nr. 2: Du glemmer de klassiske ‘hot spots’
Selvom du måske føler, at du har dækket hele kroppen med solcreme, er der ofte nogle små områder, der bliver overset. Typiske områder, der bliver glemt, er ører, nakke, læber, fodrygge, håndrygge og hårgrænsen. Mange overser også områder som skuldre og toppen af brystkassen, især når tøjet skifter i løbet af dagen. Og netop de steder er blandt dem, hvor huden er tynd, og risikoen for solskader derfor er størst.
Fejl nr. 3: Du glemmer at genpåføre
At smøre sig ind om morgenen er et godt udgangspunkt, men det er ikke nok til at holde huden beskyttet hele dagen. En af de hyppigste fejl er nemlig at glemme at genpåføre solcremen, og det kan gå ud over effekten.
Solcremens beskyttelse aftager med tiden. Særligt når du sveder, bader eller tørrer dig med håndklæde. Det gælder også, selvom solcremen er vandfast. Derfor anbefaler vi, at du genpåfører solcreme hver anden time, og altid efter badning eller kraftig sved.
Fejl nr. 4: Du bruger gammel solcreme
Det kan være fristende at finde sidste års solcreme frem fra strandtasken og tænke: “den går nok.” Men som med mange andre plejeprodukter, har solcreme en begrænset holdbarhed, og efter udløbsdatoen kan beskyttelsen ikke længere garanteres.
De fleste solcremer holder op til 12 måneder efter åbning, men det afhænger af opbevaringen. Har den ligget i bilen, i solen eller ved høje temperaturer, kan både konsistens og duft. Hvis cremen har været åben i længere tid og har været udsat for varme, så er risikoen for at bakterier trives i cremen høj.
Køb solbeskyttelse hos Apopo
Solbeskyttelse handler ikke kun om sommer og strand, det handler om at passe på din hud hver dag. Når du finder en solcreme, der passer til dig og din hverdag, bliver det hurtigt en vane på linje med tandbørstning.
Hos Apopro har vi samlet et bredt udvalg af solcremer til hele familien. Uanset om du leder efter noget let til ansigtet, børnevenlige varianter eller praktiske sprays til tasken.