Antibiotika – kun når det er nødvendigt

(Information udarbejdet af Sundhedsministeriet, og gengivet med tilladelse på NetPatient)

Hvad er antibiotika?

Antibiotika er lægemidler, som kan bekæmpe bakterier. Penicillin er det mest brugte antibiotikum, men der er mange andre f.eks. erythromycin og tetracyklin.

Hvad virker antibiotika på?

Antibiotika virker kun på sygdomme, der skyldes bakterier. Antibiotika bruges typisk til betændelse, der skyldes bakterier.

Forskellige antibiotika virker på forskellige bakterier, og intet antibiotikum virker på alle bakterier.

Hvad virker antibiotika ikke på?

Antibiotika virker ikke på sygdomme, der skyldes virus eller svampe. F.eks. skyldes forkølelse og influenza altid virus.

Hvad er betændelse?

Betændelse er organismens reaktion på bakterier, virus og svampe. Nogle former for halsbetændelse skyldes bakterier, mens andre skyldes virus. En byld skyldes altid bakterier. Seneskedehindebetændelse skyldes hverken bakterier eller virus, men skyldes, at vævet er irriteret.

Hvordan ser man, om en halsbetændelse skyldes bakterier?

Ved at tage en prøve fra halsen, kan lægen i de fleste tilfælde afgøre, om sygdommen skyldes virus eller bakterier. Hvis det er virus, hjælper antibiotika ikke.

Hvad med andre typer for betændelse?

Her kan lægen også ved forskellige undersøgelser ofte afgøre, om betændelsen skyldes bakterier eller ej.

Hvorfor skal man IKKE give antibiotikum for en sikkerheds skyld?

Hvis sygdommen skyldes virus eller bakterier, som et antibiotikum ikke virker på, hjælper behandlingen ikke. Hvis man ofte giver antibiotika, er der risiko for bivirkninger eller udvikling af modstandsdygtige bakterier. De mest almindelige bivirkninger er diarré, ondt i maven og allergi.

Kan kroppen helbrede sig selv?

Kroppen forsvarer sig mod bakterier og virus med feber og ved at danne antistoffer. Derfor kan kroppen i mange tilfælde helbrede sig selv uden behandling med antibiotika.

Hvad er modstandsdygtige bakterier?

Bakterier kan vænne sig til antibiotika og blive modstandsdygtige. Hvis man f.eks. angribes af en bakterie, der er modstandsdygtig over for penicillin, skal man behandles med et andet antibiotikum. Det kan i så fald være vanskeligere at behandle sygdommen, og sygdom forårsaget af modstandsdygtige bakterier kan være alvorlig, endog dødelig.

Kan vi undgå modstandsdygtige bakterier?

Vi kan ikke helt undgå modstandsdygtige bakterier, men vi kan begrænse dem ved kun at give antibiotika, når det er nødvendigt.

Er modstandsdygtige bakterier et stort problem i Danmark?

Danmark er det land i verden, som bruger de mindste mængder antibiotika. Vi har derfor kun få problemer med modstandsdygtige bakterier i Danmark. I lande, hvor der bruges store mængder antibiotika, findes der i dag bakterier, som ikke kan bekæmpes med antibiotika.

Hvorfor bør jeg læse denne information?

På verdensplan er der i dag et stort overskud af antibiotika. Et resultat af dette overforbrug er, at der udvikles bakterier, der er modstandsdygtige (resistente) overfor antibiotika. På langt sigt kan man frygte, at der ikke vil være effektive antibiotika til rådighed mod en række livstruende sygdomme.

Set i forhold til resten af verden er modstandsdygtige bakterier endnu ikke et særligt stort problem i Danmark. Det er dog vigtigt, at vi alle er opmærksomme på, at man ikke blot skal bruge antibiotika ”for en sikkerheds skyld”.

Denne information om antibiotika findes hos alle landets praktiserende læger, læs hvornår en sygdom skal behandles med antibiotika.

Antibiotika for en sikkerheds skyld?

Hvis alle med betændelse bliver behandlet med antibiotika, vil mange få en overflødig behandling, som alligevel ikke virker. De, som er syge på grund af virus eller svampe, vil kun få bivirkningerne, og vi vil få flere modstandsdygtige bakterier.

Antibiotika skal kun gives, når der er  grund til det. Antibiotika skal IKKE gives for en sikkerheds skyld.