Apresolin®
Sidst opdateret af redaktionen den 19. marts 2026
Anbefalede blodtryksmålere kan købes her.
Apresolin® var et lægemiddel baseret på hydralazin, som blev brugt til behandling af forhøjet blodtryk og hjertesvigt.
Apresolin® forhandles ikke længere i Danmark.
Du kan læse mere om forhøjet blodtryk her (og de lægemidler der anvendes til behandling af forhøjet blodtryk).
Anvendelse
For højt blodtryk, ofte sammen med vanddrivende medicin og anden blodtrykssænkende medicin (betablokkere).
Advarsel
Må ikke anvendes ved slagtilfælde (hjerneblødning) eller anden tilstand med rumopfyldende proces i hjernen (se i øvrigt evt. indlægsseddel).
Bivirkninger
Meget almindelige: hjertebanken, kvalme, diarré, hovedpine.
- Mindre almindelige: brystsmerter, ansigtsrødmen, utilpashed, diarre, mave-tarmbesvær, ledsmerter, ledhævelser, muskelsmerter.
- Ikke almindelige: svimmelhed, hjertesvigt, udskillelse af protein eller blod i urinen, væskeophobning i vævene (ødem), allergiske reaktioner (såsom udslæt, kløe), leversygdomme, tab af appetit, vægttab, utilpashed, angst, uro, tilstoppet næse, åndenød, smerter i lungehinden, feber, tåreflåd, betændelse i øjet (conjunctivitis), betændelse i væggene i blodkar (vasculitis), blodmangel(anæmi).
- Sjældne: depression.
- Meget sjældne: følelsesløshed og snurren i arme og ben, føleforstyrrelser, rystelser, akut nyreinflammmation, urinretention, tarmslyng, påvirkninger af blodets sammensætning, påvirkning af lymfekirtlerne, forstørret milt, agranulocytose (mangel på visse typer hvide blodlegemer i blod og knoglemarv), hallucinationer, og øjenlidelser (udstående øjne).
(se i øvrigt indlægsseddel).
Graviditet
Apresolin® kan anvendes under graviditeten (lang klinisk erfaring viser, at der ikke er nogen risiko for fostret ved brug af Apresolin® i sidste trimester).
Amning
Erfaring savnes og Apresolin® bør derfor ikke anvendes i ammeperioden.
Dosis
Findes som tabletter af 25 mg.
Voksne: 25-50 mg x 2 dagligt.
Producent: Novartis Healthcare
Overdosering
Symptomer: Kardiovaskulære symptomer (som udtalt høj hjerterytme og lavt blodtryk ) ledsaget af kvalme, svimmelhed, svedtendens. Dette kan føre til kollaps, myokardieiskæmi med hjertekramper (angina pectoris) og hjertearytmi. Andre kliniske tegn og symptomer kan svækket bevidsthed, hovedpine, rystelser, kramper, nedsat urinafsondring og hypotermi.
Hvis infektion opstår med symptomer såsom feber med en alvorligt nedsat almentilstand eller feber med lokale symptomer på infektion (f.eks. ondt i halsen, svælget eller munden – eller vandladningsproblemer), bør du kontakte din læge eller skadestuen hurtigst muligt.
Anbefalede blodtryksmålere kan købes her.
Præparater med lignende eller samme virkning
- Nepresol®