Ultralydsscanning af bughulens organer (Ultralyd af abdomen)

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 13. december 2022

Denne undersøgelse foregår normalt på sygehus, på røntgenafdelingen.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge bughule organernes form, størrelse og struktur (lever, galdeblære, bugspytkirtel og nyrer).

 

Forberedelse til ultralydsundersøgelsen

Skal undersøgelsen foretages inden kl. 13, må der ikke spises eller drikkes fra midnat.

Skal undersøgelsen foretages efter kl. 13, må der indtages et let morgenmåltid f.eks. en kop kaffe, te eller mælk med et stykke brød til.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Der smøre creme på huden på maven, og et ultralydshoved føres med et let tryk hen over maveskindet og mavens sider.

 

Hvor længe tager undersøgelsen?

Undersøgelsen varer ca. ½-1 time.

 

Ubehag?

Der er intet ubehag ved undersøgelsen.

 

Hvornår får man svar?

For indlagte patienter vil der være svar efter 1-2 dage, mens ambulante undersøgelsessvar foreligger efter ca. 3 dage.