Hepatitis (leverbetændelse) – Symptomer, smitte, behandling osv.

Overlæge, professor, dr.med. Jens D. Lundgren

Sidst opdateret af redaktionen den 12. oktober 2021

Hvad er hepatitis?

Når leveren bliver smittet med mikroorganismer eller påvirket af medicin (mest frygtet er overdosis af paracetamol), over måde stort alkoholindtag eller giftige levnedsmidler (f.eks. svampe) udvikles der en betændelse i leveren.

Der findes en række virusarter som specifikt rammer leveren – de såkaldte hepatitisvirus. En del af disse hepatitisvirus benævnes alfabetisk, altså A, B, C, etc.

Selv om virus navnene ligner hinanden, er forløbet af hepatiten yderst forskelligt, og det er væsentligt at holde dem adskilt når man snakker om en virus hepatitis.

 

Hvad er symptomerne på hepatitis?

Det klassiske tegn er gulsot (icterus). Gulsoten kan enten udvikle sig lige når hepatiten opstår, eller længere hende i forløbet af en kronisk hepatitis (se komplikationer til hepatitis) som regel i forbindelse med at hepatiten har medført skrumpelever.

Når gulsoten udvikler sig vil patienten typisk også føle sig træt, og klage over at afføringen bliver lysere og urinen mørk. Nogle klager over smerter fra leveren (sidder lige under ribbenene på højre side af maven fortil). I nogle tilfælde er træthed det eneste symptom på hepatiten.

Ikke alle tilfælde af hepatitis bemærkes af patienten, men kan påvises ved blodprøver eller ved undersøgelse af levervæv udtaget ved en biopsi. Dette er specielt vigtigt at være klar over ved mistanke om kronisk infektion med hepatitis B og C samt kronisk alkohol hepatitis. Her vil blodprøver og vævsprøver være den eneste mulighed der findes for at påvise at leveren er syg, og dette altså den eneste måde at stille diagnosen og derved kunne give relevant behandling for at undgå komplikationer.

Hvad er en kronisk hepatitis?

Såfremt årsagen til hepatiten ikke forsvinder og der fortsat er tegn på hepatitis (typisk blot ved blodprøver) efter nogle måneder taler man om at hepatiten er blevet kronisk.

Ved virus hepatitterne er risikoen for at hepatiten bliver kronisk helt afhængig af hvilken type der er tale om. Hepatitis A virus giver aldrig en kronisk infektion, hvorimod 30% af hepatitis B virus og 70-90% af hepatitis C virus infektionerne bliver kroniske.

 

Hvad er komplikationerne til hepatitis?

Kroppen er afhængig af at leveren på et hvert tidspunkt fungerer. Leveren bruges til at fjerne affaldsstoffer som hele tiden udskilles fra andre dele af kroppen. Det er derfor umiddelbart livstruende hvis leveren overhovedet ikke fungere. Meget medicin fjernes også fra kroppen via leveren. Leveren har dog en stor reserve kapacitet, og f.eks. kan man kirurgisk fjerne langt hovedparten af leveren uden det giver problemer.

Afhængigt af hvor alvorlig påvirkningen af leveren er i det akutte stadie, kan leveren helt ophøre med at fungere. Dette kaldes akut leversvigt. Som sagt er dette er en livstruende tilstand, hvor den eneste redning er en levertransplantation. Den hyppigste årsag til levertransplantation grundet akut leversvigt her i landet er paracetamol forgiftninger. Bemærk at paracetamol i de anbefalede doser (altså op til 4 gram dagligt) er helt ufarlige, det er kun når man indtager medicinen i højere dosis at det bliver farligt.

Såfremt hepatiten bliver kronisk, kan leverens normale væv langsomt gå til grunde og erstattes i første omgang af fedtvæv (fedtlever) og senere bindevæv. Derved kommer den til at skrumpe (altså skrumpe lever).

Man kan overleve i længere tid med skrumpelever, så længe der fortsat er noget af leveren som fungere. Men skrumpeleveren kan også medfører leversvigt med et forløb som beskrevet ovenfor under det akutte leversvigt. Forløbet vil oftest afhængige af hvor om årsagen/årsagerne til leverbetændelsen kan fjerne eller ej (f.eks. behandling virus infektionen eller ophør med alkohol). Ved hepatitis C har man vist at de patienter som drikker mest alkohol har den højeste risiko for at udvikle skrumpelever, så det er væsentligt at behandle alle faktorer som kan tænkes at bidrage til hepatitien for at udgå denne komplikation.

Skrumpelever kan ligeledes forårsage udvikling af udposninger på blodåre (varicer) i spiserøret og endetarmen. Dette giver i sig selv ikke problemer, men hvis der går hul på udposningerne kan det medføre et stort blodtab som kan være livstruende. Patienter som engang har haft blødende blodåre i spiserøret, men hvor blødningen er stoppet er i høj risiko for at få tilbagefald af denne komplikation.

En frygtet sen komplikation ved denne hepatitis form og ved hepatitis C virus er udvikling af leverkræft (hepatocellulært carcinom). Denne form for leverkræft udvikler sig oftest efter mere end 20 år efter patienten pådrog sig infektionen og langt overvejende hos patienter som allerede har udviklet skrumpelever. Begge disse infektionen kan også forårsage nyresygdom.

 

Hvordan diagnosticeres hepatitis?

Typiske symptomer eller blodprøver (se: symptomer ved hepatitis) er de hyppigste måder at fange sygdommen på.

Årsagen til hepatiten er derimod ikke nødvendigvis så enkel. Hvis patienten har indtaget store mængder alkohol eller paracetamol og såfremt vedkommende nærmeste pårørende har haft hepatitis forårsaget af hepatitis A virus er det lige.

En nøjagtig påvisning af virus hepatitis kræver dog supplerende blodprøver hvor man dels kan påvise at kroppen danner antistoffer overfor den pågældende virus, virus bestanddele (benyttes ved hepatitis B virus – HbsAg) eller at virus arvemateriale direkte kan påvises i blodet (sådanne målemetoder er tilgængelig for hepatitis B og C virus).

 

Medicin der anvendes til forebyggelse eller behandling af hepatitis

Vaccine til forebyggelse af hepatitis

  • Engerix®
  • Havrix®
  • Twinrix®

Medicin til behandling af hepatitis

  • Avonex
  • Imukin®
  • IntronA®
  • Pegintron
  • Rebif®
  • Zeffix®