Lanolinsæbe

Farmaceut, cand.pharm. Birgitte Andersen

Sidst opdateret af redaktionen: 14 okt 2018

Lanolinsæbe bruges til vask af uldtøj, hvor det genopretter uldens naturlige indhold af lanolin. Dette er vigtigt for at ulden kan bibeholde sine vand- og skidtafvisende egenskaber.

Udover lanolinsæbe til tøjvask, findes der også lanolinsæber til kroppen. I denne artikel kan du se, hvilke lanolinsæber vi anbefaler, men også læse en smule om, hvordan uld virker på huden ved visse hudsygdomme.

 

Anbefalede lanolinsæber

Lanolinsæbe til kroppen

Lanolinsæbe til kroppen er sæbe med et højt indhold af højtraffineret lanolin. Til brug på kroppen anbefaler vi følgende lanolinsæber:

Lanolinsæbe til uldvask

Vi anbefaler LANACare lanolinsæbe til vask af uldtøj, fordi den er er særligt fremstillet til formålet, samtidig med at den er allergivenlig og helt fri for parfume samt farvestoffer. Den genopretter uldtøjets indhold af lanolin uden at efterlade fedtede pletter el.lign. Lanolinen der er brugt i sæben, er af medicinsk kvalitet.

Du kan købe LANACare lanolinsæbe her:

Som alternativ til uldsæben anbefales Zebla uldvask eller Joha lanolin wool wash.

Merinould og hudsygdomme

Selvom uld hos nogle kan forårsage hudirritation, kan det være gavnligt for huden hos andre. Dette gælder især den såkaldte merinould, der stammer fra merinofår. I forhold til almindelig uld, er merinould meget tyndere og blødere, og er derfor mere skånsomt for huden. Det har desuden et betydeligt højere indhold af lanolin (ca. 20%) end almindelig uld (6 – 7%), hvilket også har betydning for dets hudvenlighed.

Tøj og andre tekstiler af merinould kan i nogle tilfælde især være gavnlige for mennesker med sart hud, visse former for eksem og enkelte andre hudsygdomme. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for denne anvendelse, men den enkelte patient kan med fordel prøve sig frem.

Der findes dog et australsk studie fra 2017, hvor man så en reduktion af symptomerne hos børn med børneeksem, når de anvendte tøj af merinould fremfor tøj af bomuld. Forsøgsdeltagernes brug af steroidcremer blev også reduceret. Konklusionen var derfor at “merinould muligvis kan bidrage til behandlingen af børneeksem hos børn”.

Det bør dog nævnes, at en australsk uldproducent bidrog med både finansiering, uldtøj, uldvaskemiddel (lanolinsæbe) samt videnskabelig litteratur om uld i studiet, hvilket indikerer en interessekonflikt. Producenten deltog dog ikke i selve studiet (studiets udformning, dataindsamling og -analyse o.lign.). [1]

 

Se evt. også vores artikel om lanolin cremer og salver her.