Migræne

Overlæge, dr.med. Helle K. Iversen og overlæge, dr.med. Rigmor Jensen

Sidst opdateret af redaktionen den 26. april 2023

Migræne er en pulserende hovedpine, der kommer i anfald og som kan forekomme i alle aldre. Den ses hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Migræne er for det meste halvsidig, men mange har også dobbeltsidig migræne. Den kan vare fra nogle timer til flere døgn.

 

Hvad er migræne?

Der findes mange myter, men få facts om migræne. Myterne er f.eks. at:

  • migrænepatienter er sarte, over-pertentlige kvinder, der bruger hovedpinen som undskyldning for…”
  • “kvinder har migræne, når de vil undgå sex…”

Disse myter er en stor belastning for migrænepatienterne.

Alle store undersøgelser har afkræftet at migrænepatienter skulle have en unormal psyke. Der er fundet en vis tendens til depression – men det er vist, at når patienterne bliver velbehandlede forsvinder de depressive symptomer – og der er så den samme hyppighed af depression hos migrænepatienter som i resten af befolkningen.

De fleste patienter bliver lettede over at vide, at der sker fysiologiske ændringer under migræneanfaldet og mange er interesserede i at blive orienteret om eksisterende viden. Migræne er en kronisk sygdom, der i varierende grad vil påvirke patientens liv. Når man har et eller flere anfald per måned, påvirker migræneanfaldene patientens livskvalitet i lige så høj grad, som kendes ved andre kroniske alvorlige sygdomme som gigt, sukkersyge og depression.

Migræneanfaldene opstår uforudsigeligt og mange patienter kan intet udføre medens anfaldet varer. Sygdommen medfører store økonomiske omkostninger og er i Danmark årsag til et tab på ca. 729.000 arbejdsdage per år. Tab af livskvalitet og indvirkning på migrænepatienternes familier er først disse år ved at blive undersøgt.

 


Anbefalede bøger

Du kan finde supplerende information om migræne i følgende bøger:


 

Hvem får migræne?

Migrænesygdommen findes ofte ophobet i familier, men arvegangen er aldrig blevet helt fastlagt. Ved at undersøge stamtræer i mange familier, har man fundet, at ca. 2/3 skyldes arv hos migræne med aura og 1/3 arv hos migræne uden aura. Man fødes altså med tendensen til at kunne udvikle migræne, men forskellige påvirkninger vil udløse anfaldene.

 

Hvor mange har migræne?

16 % af den voksne befolkning har haft et migræneanfald indenfor det sidste år.

Migræneanfaldene kan opstå i tidlig barnealder. Anfaldshyppigheden er lige stor hos piger og drenge. Efter puberteten er sygdommen hyppigst hos kvinder.

25 % af voksne kvinder og 8 % af voksne mænd har oplevet et migræneanfald i deres liv. Et enkelt anfald er ubehageligt, – men ødelægger jo ikke dagligdagen. Imidlertid har ca. 7 % af migræne patienterne anfald i mere end 1 dag per måned. I disse tilfælde påvirker migræneanfaldene patientens og pårørendes livskvalitet betydeligt.

Hyppigheden varierer oftest livet igennem og vil aftage med alderen både hos mænd og kvinder. 

 

Hvad er migræne?

De fleste patienter er ikke i tvivl om de har migræne eller spændingshovedpine. Men for at alle ved hvilken slags hovedpine der er tale om, har man i det Internationale Hovedpine Selskab opstillet nogle krav for hver enkelt hovedpinetype.

Migræne uden aura:

  • Man skal have haft flere end 5 anfald.
  • Hovedpinen skal være anfaldsvis og vare fra 4 til 72 timer.
  • 2 ud af 4 smertekriterier skal være opfyldt:
    • Halvsidig
    • Dunkende
    • Forværring ved fysisk aktivitet
    • Moderat til svær intensitet
  • Hovedpinen skal være ledsaget af 1 ud af :
    • Kvalme/opkast
    • Lys-og lydoverfølsomhed

Migræne med aura (forvarslingssymptomer, syns-føleforstyrrelser, kraftnedsættelse):

  • Man skal have haft 2 anfald.
  • Aurasymptomerne skal brede sig over 10 – 30 minutter og være efterfulgt af hovedpine, der kan opstå op til 60 minutter efter aurasymptomerne. Ifald der er flere aurasymptomer må auraen godt vare længere.
  •  Hovedpinen i sig selv, skal ikke opfylde nogle kriterier!

 

Hvorfor udløses anfaldende?

– Det ved man ikke. Undersøgelser har vist at det IKKE er fordi migrænepatienten er overpertentlig, overfølsom, allergisk, neurotisk, sart…osv.

Hos nogle patienter udløses anfald efter rødvin, appelsiner og andre fødevarer, men andre patienter tåler disse ting uden problemer. Man har undersøgt de hvide blodceller hos patienter med fødevareudløst migræne og finder ikke et øget antal, som ved klassisk allergisk reaktion.

Visse typer medicin – nitroglycerin, histamin – kan udløse anfald hos næsten alle migrænepatienter. Dette kan bruges til at undersøge mekanismer ved anfaldene.

Hormonpiller kan i nogle tilfælde forværre – i andre tilfælde forbedre tilstanden.

Nogle patienter får migræne under stress, andre får migræneanfald efter stress og en del patienter er ikke påvirkede af stress.

 

Symptomer: Hvordan er et typisk migræneanfald?

Anfaldet starter ofte med nogle vage symptomer – gaben, irritation, længsel efter bestemte fødemidler, ukoncentrerethed. Herefter kommer der hos nogle patienter aurasymptomer, som kan være flimren for øjnene, der breder sig ud og gradvis bliver større, efterladende sig et gråt område. Efter nogle minutter bliver synet gradvist normalt.

Der kan også opstå snurrende fornemmelser, der ofte starter i fingrene og langsomt over 20 – 30 minutter breder sig op mod skulderen og eventuelt op i ansigt og ned i ben. Hos enkelte udvikles kraftnedsættelse og talebesvær. Sjældne former for aura er ændring af kropsopfattelsen.

Aurasymptomerne efterfølges af hovedpine, der ofte er mild og ikke nødvendigvis er ledsaget af kvalme eller lys – og lydoverfølsomhed.

Hos patienter med migræne uden aura, starter hovedpinen efter de første vage symptomer – og er ofte kraftigere end hos patienter med migræne med aura. Medens hovedpinen tager til i styrke, opstår kvalme, ubehag, lys – lyd og ofte lugt-overfølsomhed. 

 

Hvad sker der i kroppen under et migræneanfald?

  • Under aurasymptomerne falder hjernens blodgennemstrømning i de områder af hjernebarken hvorfra aurasymptomerne udløses. Et stykke tid efter aurasymptomerne er forsvundet og hovedpinen er startet, normaliseres blodgennemstrømningen, og øges nogle gange lidt, for herefter at blive normal. Ændringer i hjernens blodgennemstrømning er helt uafhængig af hovedpinen, og ved migræne uden aura er blodgennemstrømningen normal under hele forløbet.
  • Hjernens store pulsårer samt tindinge-pulsåren er udvidet 9% på hovedpinesiden i forhold til den smertefri side ved migrænehovedpine.
  • Under både migræneanfald med og uden aura, er der særlig aktivitet i hjernestammen – hvad dette betyder, er endnu ikke afklaret, men måske er dette en slags “migræne-generator”.
  • Omkring blodkarrene findes nervetråde i et netværk. Der er følenerver, som har udløbere til både blodkar, muskler og hud. Signalstoffer fra disse nerver er fundet i øget mængde under migræneanfald i forhold til når man er smertefri.
  • Signalstoffet serotonin er udbredt i visse dele af hjernen, og omsætningen af dette stof er hurtigere under migræneanfald end udenfor anfald. De nye migrænemidler triptanerne virker via serotonin.
  • Nitrogen oxid, er et lille signalstof der findes både i nervetrådene og i celler på indersiden af blodkar. Det spiller også en rolle i måden hvorpå hjernen opfatter sanseindtryk, om en påvirkning eksempelvis opfattes som berøring eller smerter. Migrænepatienter er mere følsomme overfor nitrogen oxid end raske. Nitrogen oxid kan udløse migræneanfald hos migrænepatienter, så det er nu muligt at undersøge sygdomsmekanismerne nærmere.

 


Anbefalede bøger

Du kan finde supplerende information om migræne i følgende bøger:


 

Hvad kan man gøre?

Få klarhed over hvilke hovedpinetyper man lider af. Hvile og regelmæssig, sund levevis anbefales ofte, men dokumentationen for effekt på hovedpine er sparsom. Man bør derfor undersøge – ved at føre hovedpinedagbog – hvilke faktorer der provokerer hovedpinen, før man starter restriktive ændringer i levevis.

Når man ofte har migræne og anden hovedpine, kommer man let ind i et dagligt medicinforbrug. Det kan i sig selv udløse hovedpine. Mange patienter har flere slags hovedpine, migræne med og uden aura, spændingshovedpine og ikke mindst medicin-induceret hovedpine.

At stille de rigtige hovedpine-diagnoser gøres bedst ved at bruge en hovedpinedagbog, idet man ofte hurtigt glemmer hvordan hovedpinen var. I dagbogen noterer man også om der var provokerende faktorer, samt hvor mange og hvilke tabletter man har taget.

Hvis hovedpinen medfører muskelømhed, er det vigtigt, dagligt, at lave udspændingsøvelser, armsving, evt. bruge ball-stick bold til at massere med.

Det er vigtigt at lære at håndtere smerterne, acceptere tilstanden så man fortsat er i stand til at føre et aktivt liv og derved modvirke at man bliver ”kronisk smertepatient”.

Det vigtigste er altså at det ikke bliver hovedpinen, men én selv der styrer éns liv!

 

Hos lægen

Diagnosen stilles i de fleste tilfælde efter at lægen hører om hovedpinen; eventuel familiær disposition, hovedpinedebut, ledsagesymptomer, beskrivelse af evt flere forskellige typer hovedpiner og deres forløb klarlægges. Inden præcis diagnose fastsættes kræves en grundig almen objektiv og neurologisk undersøgelse, hvor eventuelle tegn på andre årsager til hovedpineproblemerne udelukkes. Udfra hovedpinedagbogen kan man se hvilke hovedpinetyper der er tale om, finde provokerende faktorer samt se medicinforbruget.

Patienterne er ofte meget bange for at hovedpinen skyldes en hjernesvulst eller lignende alvorlig sygdom, og det vigtigt at identificere og bearbejde denne angst. I tvivlstilfælde må der gøres supplerende undersøgelser, hvor  CT eller MR-scanning af hjernen, forskellige blodprøver, og sjældnere måling af hjernens blodgennemstrømning med SPECT-skanning kan være nyttig. I store patientundersøgelser er der ikke fundet flere abnormiteter ved CT – hjerneskanninger hos migræne patienter end hos andre, mens man i patientgrupper, hvor hovedpine er det vigtigste symptom, finder et let forhøjet antal af abnormiteter (ca. 2 %). CT-og MR skanninger er altså sjældent nødvendige, hvis der er en ukompliceret sygehistorie og en normal klinisk undersøgelse.

Anden årsag må altid overvejes, hvis en migrænepatient pludselig får ændret anfaldsmønster, eksempelvis streng ensidig lokalisation, atypiske, hyppige eller langvarige auraanfald, debut i sen alder (>40 år), bevidsthedspåvirkning, betydelige ledsagesymptomer og/eller føleforstyrrelser eller nedsat kraft i arm, ben eller ansigtsmuskulatur.

 

Anfaldsbehandling

Der findes i dag mange forskellige muligheder for at behandle migræneanfald tilfredsstillende.

Forskellige præparater kan gives som tabletter, smeltetabletter, næse spray, stikpiller og injektioner.

Under migræneanfald nedsættes mavesækkens evne til at tømme sig – og man kan derfor risikere ikke at få gavn af tabletter. For at modvirke dette må man tage kvalmestillende medicin først.

Acetylsalicylsyre, paracetamol, gigtpræparater (NSAID), ofte kombineret med kvalmemiddel – metoklopramid (20 mg suppositorier). Nogle patienter får smertende muskelspændinger efter migræneanfald, dette kan forebygges ved at give et muskelafslappende middel.

Der findes nu et hurtigtvirkende ASA præparat kombineret med metoklopramid i pulver til at opløse i et glas vand, som i en kontrolleret undersøgelse var lige så effektivt som imigran tablet.

Triptaner (Imigran®, Naragran® og Relpax®) findes i forskellige formuleringer. Subkutan injektion ved autoinjektor, ”pen”  virker hurtigst. Der findes også næsespray, smeltetabletter, tabletter samt suppositorier. Hvis man ikke har effekt af ét triptan, kan man sagtens have effekt af nogle af de andre triptaner.

Hvis man har langvarige anfald vender migrænen ofte tilbage 6 – 8 timer efter behandling – dette gælder for alle triptanerne. Man kan så tage yderligere en dose triptan, men man kan også supplere med acetylsalicylsyre, paracetamol eller gigtpræparater (NSAID). En anden mulighed er Gynergen® stikpiller (ergotamin) der virker længere tid. Ergotamin har den mest udtalte sammentrækkende effekt på blodkarrene i hjertet. Alle triptanerne har i mindre grad denne effekt. Har man hjertesygdom eller forkalkede blodkar i hjertet må man hverken bruge ergotamin eller triptan præparater.

 

Forebyggende behandling

Hvis der er mange eller svært behandlelige anfald, er der grund til forebyggende behandling i en periode. Man skal være ude af medicinoverforbrug, og have klarhed over hovedpinetyper før behandlingen startes (diagnostisk hovedpinedagbog). Under selve den forebyggende behandling registreres antal anfald ved brug af simpel hovedpinekalender.

Man starter med en lille dosis – og øger dosis langsomt. – Det tager tid!

  • Betablokkere (inderal, propranolol)
  • Valproat
  • Flunarizin
  • Topiramat
  • Verapamil
  • Enalapril

Efter 6 måneder stoppes behandlingen – det kan jo være, der ingen anfald er mere!