Osteomalaci – Årsager, symptomer og behandling

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 19. oktober 2025

Osteomalaci er en sygdom, hvor knoglerne bliver bløde og mindre modstandsdygtige, fordi de ikke mineraliseres korrekt. Det betyder, at knoglerne mister deres normale styrke og struktur. Sygdommen forekommer hovedsageligt hos voksne, mens en tilsvarende tilstand hos børn kaldes rakitis.

Osteomalaci er ikke det samme som knogleskørhed (osteoporose), men de to tilstande kan ligne hinanden, fordi de begge kan medføre knoglebrud og smerter. Hvor osteoporose skyldes tab af knoglemasse, skyldes osteomalaci en fejl i selve opbygningen af knoglerne.

 

Hvad er osteomalaci?

Ved osteomalaci dannes der normalt nyt knoglevæv, men dette væv bliver ikke tilstrækkeligt hærdet, fordi kroppen mangler de nødvendige mineraler – især calcium og fosfat.
Den mest almindelige årsag til denne mangel er vitamin D-mangel, som er essentiel for optagelsen af calcium i tarmen. Uden tilstrækkeligt D-vitamin falder blodets calciumindhold, og kroppen begynder at frigive calcium fra knoglerne, hvilket svækker dem over tid.

 

Årsager til osteomalaci

Der findes flere årsager, der kan føre til udvikling af osteomalaci. Den mest dominerende er mangel på vitamin D, men sygdommen kan også skyldes andre forhold, som påvirker mineralbalancen.

 

1. Mangel på D-vitamin

D-vitamin dannes i huden, når den udsættes for sollys, og fås desuden gennem kosten – især fra fede fisk, æg og berigede fødevarer.
Mangel kan opstå ved:

  • Utilstrækkelig soleksponering
  • Kost uden animalske produkter
  • Mørk hud, der danner mindre D-vitamin ved sollys
  • Brugen af meget dækkende tøj
  • Ophold i nordlige egne med begrænset sollys om vinteren

 

2. Nedsat optagelse i tarmen

Sygdomme i tarmene, som cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom eller efter større tarmoperationer, kan nedsætte optagelsen af D-vitamin, calcium og fosfat.

 

3. Nyresygdom

Ved visse nyresygdomme kan kroppen ikke aktivere D-vitamin korrekt, eller der kan tabes for meget fosfat gennem urinen, hvilket fører til ubalance i mineralerne, som knoglerne behøver.

4. Visse lægemidler

Langvarig brug af medicin som antiepileptika eller glukokortikoider kan påvirke omsætningen af D-vitamin og calcium. Behandlingen bør derfor altid vurderes af læge, hvis der opstår symptomer på knoglesvaghed.

 

Symptomer på osteomalaci

Osteomalaci udvikler sig gradvist. Symptomerne kan være diffuse i begyndelsen, men bliver tydeligere, efterhånden som knoglerne svækkes.

De mest almindelige symptomer er:

  • Smerter i knoglerne – især i hofter, ben, ribben, ryg og arme.
  • Muskelsvaghed – ofte mærkbart i lår og skuldre, så det kan blive svært at rejse sig fra en stol eller gå på trapper.
  • Gangbesvær – mange udvikler en vaggende gangart på grund af svage hofte- og benmuskler.
  • Knoglebrud – selv ved mindre belastning kan der opstå frakturer.
  • Deformiteter – i alvorlige tilfælde kan knoglerne bøje sig, især i benene.

Hos nogle patienter kan symptomerne forveksles med almindelige ledsmerter eller muskelsygdom, og sygdommen opdages derfor ofte sent.

 

Diagnose

Diagnosen osteomalaci stilles på baggrund af sygehistorie, symptomer, blodprøver og eventuelt røntgen eller knoglescanning.

 

Klinisk vurdering

Lægen vurderer typisk træthed, smerter, muskelkraft og eventuelle gangproblemer. Mistanke rettes især mod personer med kendte risikofaktorer for vitamin D-mangel eller nedsat optagelse af næringsstoffer.

 

Blodprøver

Typiske fund kan være lavt calcium, lavt fosfat og forhøjet niveau af enzymet alkalisk fosfatase (ALP), som stiger ved øget knoglenedbrydning.
Der måles også D-vitamin i blodet for at bekræfte, om der er mangel.

 

Billeddiagnostik

Røntgenbilleder eller knoglescanning (DXA) kan vise områder med lav knogletæthed eller små brud. I enkelte tilfælde udføres knoglebiopsi for at bekræfte diagnosen.

 

Behandling af osteomalaci

Målet med behandlingen er at genoprette normal knoglemineralisering ved at korrigere mangeltilstande og afhjælpe eventuelle underliggende årsager.

 

1. Tilskud af D-vitamin og calcium

De fleste patienter behandles med tilskud af D-vitamin og calcium i doser, som fastsættes af lægen.
D-vitamin gives enten som daglig tablet, kapsel eller som ugentlig/månedlig dosis afhængigt af sværhedsgrad og individuelle behov.

 

2. Behandling af årsag

Hvis årsagen til osteomalaci er sygdom i tarm eller nyrer, behandles den underliggende tilstand parallelt.
Ved nyresygdom kan aktivt D-vitamin (calcitriol eller alfacalcidol) være nødvendigt, fordi nyrerne ikke kan omdanne D-vitaminet til aktiv form.

 

3. Kost og livsstil

Kosten bør være rig på D-vitamin og calciumholdige fødevarer som fisk, æg, mejeriprodukter, mandler og grønne grøntsager.
Samtidig anbefales det at opholde sig udendørs regelmæssigt for at stimulere kroppens egen D-vitaminproduktion via sollys – dog med omtanke for solbeskyttelse.

 

4. Fysisk aktivitet

Når smerterne tillader det, kan let vægtbærende motion styrke knogler og muskler. Træningen bør ske under vejledning for at undgå brud.

Behandlingens effekt følges med blodprøver og eventuelt gentagne knoglescanninger. De fleste oplever gradvis bedring af muskelsvaghed og smerter, når D-vitamin- og calcium-niveauerne normaliseres.

 

Risikogrupper

Nogle befolkningsgrupper har højere risiko for at udvikle osteomalaci:

  • Ældre mennesker, især dem der sjældent opholder sig udendørs.
  • Personer med mørk hud i nordlige lande.
  • Mennesker med tildækkende påklædning af kulturelle eller religiøse årsager.
  • Personer med kroniske tarmsygdomme eller efter fedmekirurgi.
  • Mennesker, der tager visse former for medicin i længere tid.

Hos ældre kan kombinationen af D-vitaminmangel og nedsat mobilitet føre til øget risiko for fald og brud.

 

Mulige komplikationer

Ubehandlet osteomalaci kan føre til alvorlig svækkelse af knoglerne, med:

  • Hyppige brud, selv ved let belastning
  • Smerter, der begrænser bevægelighed
  • Deformiteter i ryg og ben
  • Langvarig muskelsvaghed

Ved tidlig diagnose og korrekt behandling kan de fleste dog opnå fuld bedring og normal knoglestyrke. Det er derfor vigtigt at søge læge ved vedvarende diffuse smerter eller uforklarlig træthed, især hos personer med øget risiko.

 

Forebyggelse

Osteomalaci kan i mange tilfælde forebygges gennem enkle tiltag:

  • Sørg for tilstrækkelig soleksponering – 10-15 minutter dagligt i sommermånederne kan ofte dække behovet.
  • Spis en varieret kost med fødevarer, der indeholder D-vitamin og calcium.
  • Tag D-vitamintilskud efter lægens anbefaling, især i vinterhalvåret eller hvis du tilhører en risikogruppe.
  • Få regelmæssig motion for at styrke knogler og muskler.
  • Undgå rygning og overdrevent alkoholforbrug, da det kan påvirke knogleopbygningen negativt.

Forebyggelse er særligt vigtigt for ældre og personer med begrænset sollys, hvor manglen kan udvikles uden tydelige symptomer.

 

Hvornår bør du søge læge?

Du bør kontakte læge, hvis du:

  • Har vedvarende smerter i knogler eller muskler
  • Oplever øget træthed og svaghed
  • Har haft flere uforklarlige brud
  • Mistænker mangel på D-vitamin, fx på grund af kost eller livsstil

Tidlig lægelig vurdering gør det muligt at diagnosticere og behandle sygdommen, før den fører til permanente knogleskader.

 

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder osteomalaci?
Osteomalaci er en sygdom, hvor knoglerne bliver bløde, fordi kroppen mangler D-vitamin. Uden D-vitamin kan kalk ikke optages i knoglerne. Hos voksne kan D-vitaminmangel derfor føre til osteomalaci, som giver smerter og svaghed i musklerne – især omkring bækkenet.
Hvordan føles vitamin D-mangel?
Mangel på D-vitamin kan give træthed, muskelsvaghed, ømhed i led og knogler samt nedsat energi og humør.
Hvor meget D-vitamin må man tage om dagen?
Voksne bør som regel tage 10–20 mikrogram D-vitamin dagligt. Højere doser bør kun tages efter aftale med læge.
Kan mangel på D-vitamin give træthed?
Ja, lavt D-vitamin kan give træthed og nedsat energi, fordi vitaminet spiller en rolle for muskler, immunforsvar og stofskifte.
Hvad er symptomerne på for meget D-vitamin?
For meget D-vitamin kan give kvalme, tørst, forstoppelse og i alvorlige tilfælde forhøjet kalk i blodet. Det sker dog sjældent.
Hvad skal man spise, når man mangler D-vitamin?
Fede fisk som laks og makrel, æg, lever og berigede mejeriprodukter er gode kilder til D-vitamin.
Hvad gør D-vitamin for hjernen?
D-vitamin støtter hjernens funktion og kan have betydning for humør, hukommelse og mental sundhed.
Hvilke sygdomme giver lavt D-vitamin?
Langvarig D-vitaminmangel kan føre til knogleskørhed hos voksne og engelsk syge hos børn, hvor knoglerne bliver bløde.
Er 35 µg D-vitamin for meget?
For de fleste voksne er 35 mikrogram dagligt sikkert, men man bør ikke overskride den anbefalede dosis uden lægelig vejledning.