Undersøgelser af skjoldbruskkirtlens funktion (ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen)

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 13. december 2022

Skjoldbruskkirtlen kan undersøges ved en ultralydsundersøgelse af halsen.

Undersøgelsen af skjoldbruskkirtlen foretages på et sygehus, på afdelingen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, hvor undersøgelsen kan være en supplerende undersøgelse til thyreoideascintigrafi.

 

Forberedelser til undersøgelsen?

Ingen.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Når du ankommer modtages du ved en sekretær, derefter kan der være en kort ventetid inden du kommer til lægen, der foretager undersøgelsen følger dig ind til et undersøgelsesrum. I undersøgelsesrummet ligger du på en briks, får lidt gel på halsen og med et let tryk fører lægen ultralydshovedet hen over din skjoldbruskkirtel.

 

Hvad bruges undersøgelsen til?

Undersøgelsen bruges til at undersøge kirtlens form, størrelse og struktur. Disse resultater er vigtige hvis man har mistanke om f.eks. en knude eller cyste i skjoldbruskkirtlen.

 

Hvor længe tager undersøgelsen?

Undersøgelsen tager fra du kommer ca. 1 til 1½ time, hvis den er kombineret med thyreoideascintigrafi.

 

Ubehag ved undersøgelsen?

Nej.

 

Hvornår får man svar?

Hvis man er indlagt på sygehus vil svaret normalt foreligge efter 1 til 2 dage. Er man henvist fra sin egen læge, og dermed ambulant patient, vil svaret oftest foreligge efter ca. 3 dage.

 

Relevante links