Cøliaki

• Hvad er cøliaki ?

Cøliaki er en kronisk, dvs. en livslang tyndtarmssygdom, der kan starte i alle aldre. Sygdommen kaldes også for gluten-intolerance eller gluten-sensitiv enteropati, idet den udløsende faktor, der benævnes gliadin, er et kornprotein, der i høj koncentration er indeholdt i gluten fra hvedemel. Kornproteinet forekommer også i mel af rug og byg, dog i en mindre mængde. Proteinet findes ikke i andre fødemidler.

Det var den engelske læge, Samuel Gee, der i 1888 første gang beskrev tilstanden, men det var først i 1950´erne, at en gruppe hollandske læger omkring WK Dicke fandt ud af, at en diæt uden de fire almindelige kornsorter medførte at symptomerne svandt. Den første danske læge der interesserede sig for sygdommen var TEH Thaysen. Han udgav i 1932 en disputats om patienter med diaré og forandringer i tyndtarmen. Af samme grund blev sygdommen i mange år kaldt Gee-Thaysens sygdom. 

• Hvem får cøliaki ?

Sygdommen er delvis arvelig dvs. at en person kan have anlæg for sygdommen. Da det ikke er alle med anlæg for sygdommen der i praksis får symptomer, så menes det, at der også må være en udefra kommende faktor fx en infektion, for at sygdommen udvikler sig.

Sygdommen kan starte med at give symptomer i barnealderen men mange får dog første gang symptomer i teenageårene eller senere. 

Lidelsen er hyppig og der er ca. 5000 personer med cøliaki i Danmark. Hyppigheden af lidelsen er noget højere i visse andre vestlige lande og baggrunden for dette menes at være et relativt højere indhold af gluten i netop de lande. Specielt har man været opmærksom på at en tidlig introduktion af gluten i spædbarnskosten kan være medvirkende til udvikling af sygdommen. 

• Hvad skyldes cøliaki ?

Årsagen til cøliaki ligger i tyndtarmen. Når en person med cøliaki indtager en kost med gluten vil der udløses en lokal immunologisk reaktion i tyndtarmsslimhinden. Reaktionen medfører at overfladearealet mindskes (villusatrofi) og kroppens evne til at optage andre næringsstoffer nedsættes betydeligt.  Under perioder med aktivitet i sygdommen er det af samme årsag hyppigt at mælkesukker (laktose) heller ikke tåles. Når cøliakipatienten indtager en gluten-fri kost vil tyndtarmsslimhinden atter normaliseres således at alle næringsstoffer igen kan optages normalt. 

• Hvad udløser symptomerne ved cøliaki ?       

Visse kornproteiner udløser symptomerne hos cøliaki. Den udløsende faktor er indeholdt i de vanduopløselige proteiner af især hvede, men også i en mindre grad af rug og byg. En forarbejdning af proteinerne fx ved bagning ændrer ikke på evnen til at udløse symptomer.

Det er vist at det faktisk kun er en mindre proteinfraktion af gluten, som benævnes prolamin, som personen med cøliaki ikke tåler. Hvedeprolaminet hedder også gliadin og man har kunnet påvise at det i realiteten er en kortere række af aminosyrer i gliadin der udløser den immunologiske reaktion. Der er så vidt det vides ikke tilsvarende aminosyresekvenser/proteiner i havre.

Under et kaldes de udløsende proteiner dog i praksis for gluten og behandlingen kaldes følgelig for en gluten-fri kost. 

• Hvilke symptomer er der ved cøliaki ?

Symptomerne ved cøliaki i aktivitet er typisk rigelig tarmluft, tynde afføringer og underernæring. Undertiden ses dog også forstoppelse, nedsat blodprocent, vægttab, dårligt humør og ledsmerter. Symptomerne og deres sværhedsgrad kan variere meget fra person til person. Hos spædbørn er der ofte oppustet mave og tynde afføringer, samtidig med at barnets vækst kan aftage.

Der er en tendens til at symptomerne er lettere hvis sygdommen opstår senere i livet. 

Hvis en person med cøliaki indtager en gluten-fri kost vil symptomerne indenfor kortere eller længere tid gå helt i ro. Afføringen vil normaliseres, barnets vil indhente det tabte og den voksne vil atter tage på i vægt. 

• Hvordan stilles diagnosen cøliaki ?

Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve fra tyndtarmen. Vævsprøven tages fra slimhinden via en mavekikkert (tyndt kikkertinstrument, kaldes et gastroskop - føres via munden og mavesækken føres ned i starten af tyndtarmen). Da der ikke er nerver i selve slimhinden er der ikke smerter ved selve prøvetagningen. I perioder hvor en cøliakipatient indtager gluten-holdige fødeemner vil slimhinden være flad – atrofisk – med et betydelig øget indhold af immunologisk aktive celler. Disse forandringer forsvinder fuldstændigt under en gluten-fri kost.

Der er specielt hos mindre børn enkelte andre tilstande der kan medføre en tilsvarende flad slimhinde. Det kan derfor være nødvendigt at tage flere vævsprøver – dels under perioder med gluten-holdig kost og dels under gluten-fri kost. 

Vævsprøve fra cøliakitarm – Vævsprøve fra normal tarm

Cøliaki antages at have en immunologisk baggrund og på en gluten-holdig kost har patienterne en forhøjet koncentration af antistoffer mod kornproteinet gliadin. Herudover har patienterne antistoffer mod komponenter i tarmvæggen – endomysium (bindevævsprotein) og transglutaminase (vævsenzym).

Indenfor de seneste år er der introduceret metoder til diagnosticering af cøliaki på basis af antistofmålinger – altså diagnosticering ved en blodprøve. Specielt har det vist sig at forhøjet koncentration af antistoffer mod transglutaminase med meget stor sandsynlighed taler for cøliaki. Metoderne (ELISA) er nu ved at være et reelt alternativ til vævsprøvetagning ved diagnosticering af lidelsen. 

• Hvem bør undersøges for cøliaki ?

Hos personer med følgende symptomer bør cøliaki overvejes:

• Diaré

• Oppustethed

• Vægttab

• Tegn på fejl - underernæring

• Træthed

• Blodmangel

• Mavesmerter

• Væksthæmning og dårlig trivsel hos børn

• Hvilken behandling er der ved cøliaki ?

Cøliaki behandles ved en livslang diæt uden indhold af gluten. I praksis vil det være en kost uden hvede, rug og byg. Da det nu med meget stor sikkerhed er vist at havre tåles af voksne med cøliaki, så kan havre i princippet indgå i kosten. Det skal dog understreges at det skal være ren havre uden tilblanding af proteiner fra de andre tre kornsorte. Da det endnu ikke er undersøgt om børn med cøliaki tåler havre bør havre undgås i deres diæt.

Under behandlingen vil tyndtarmsslimhinden normaliseres og næringsstoffer kan atter optages normalt. Der kan således være forbigående problemer med indtagelse af fx mælkesukker og andre fødeemner. Der vil indtil tarmen er normaliseret og en vis periode herefter være grund til kost – og vitamintilskud.

Cøliakipatienter, der fortsætter med at indtage gluten, har en let øget risiko for udvikling af knogleskørhed og kræft i mavetarm-kanalen i forhold til patienter, der indtager en gluten-fri kost og andre uden lidelsen. Det er ikke vist hvor meget gluten den enkelte patient tåler, men det tilstræbes at det er en konsekvent og livslang gluten-fri diæt, om end mindre diætbrud ikke kan tænkes at have en betydning på sigt.

I forbindelse med påvisningen af lidelsen bør der være en samtale med såvel en læge som en diætist omkring den anbefalede kost. Dette er for at sikre at kosten er gluten-fri som og sikre at der er en samtidig tilstrækkelig indtagelse af alle nødvendige næringsmidler. Da symptomerne ved fortsat (utilsigtet) indtagelse af gluten kan være vage vil der ofte være behov for livslang kontrol hos en læge.

Diæten vil medføre en vis økonomisk ekstraudgift. Det vil i praksis være svært at opnå støtte til voksne, men børn under 18 år kan få økonomisk støtte til indkøb af den gluten-frie kost i henhold til ”Lov om social service” § 28. Det er lægen der skal søge om tilskuddet på vegne af patienten. 

• Hvor findes der GLUTEN ?

Glutenproteiner findes i hvede, byg og rug. Det menes med stor sikkerhed at havre ikke indeholder komponenter der kan udløse cøliakisymptomer hos voksne.

Gluten tilsættes til eller er i utrolig mange fødeemner fx pasta, kager, pølse, leverpostej, morgenmadsprodukter, fyldt chokolade, lakrids og øl.   

Majsmel, maizenamel, kartoffelmel, boghvedemel, rismel, soyamel indeholder ikke gluten.

Der er på markedet en række gluten-fri specialprodukter fx pasta, brød, kiks og bageblandinger. Disse er lavet på proteinrenset hvedemel (gluten-fri hvedestivelse).

Bemærk at varedeklarationer kan være ufuldstændige og det er kun ved færdigpakkede fødevarer at der er et krav om en ingrediensliste.

Fødevaredirektoratet har udgivet en pjece derom: Cøliaki og mad uden gluten. 

• Hvad er GLUTEN-FRI FØDEVARER

Fødevarer uden gluten findes i to varianter: Gluten-fri og naturlig fri for gluten.

Gluten-fri er betegnelsen for fødevarer der er produceret ud fra råvarer der kan indeholde spor gluten, men hvor mængden af gluten er så lav at langt de fleste cøliakipatienter tåler dem.

Naturlig fri for gluten er betegnelsen for fødevarer der aldrig har haft noget med hverken hvede, rug, byg eller havre at gøre.

• Relevante links

• Amerikansk cøliakiforening

• Dansk cøliakiforening

• Fødevaredirektoratet

• Kikkertundersøgelse af mavesæk og tarm (gastroskopi)

• Norsk cøliakiforening

• Svensk cøliakiforening

• Vævsprøver:

• Normal vævsprøve

• Vævsprøve med villusatrofi