| Speciallæge,
dr. med. Steffen Ulrik Friis
Cøliaki
|
![]() |
||
|
Cøliaki
er en kronisk, dvs. en livslang tyndtarmssygdom, der kan starte i alle
aldre. Sygdommen kaldes også for gluten-intolerance eller gluten-sensitiv
enteropati, idet den udløsende faktor, der benævnes gliadin, er et
kornprotein, der i høj koncentration er indeholdt i gluten fra hvedemel.
Kornproteinet forekommer også i mel af rug og byg, dog i en mindre mængde.
Proteinet findes ikke i andre fødemidler.
Det
var den engelske læge, Samuel Gee, der i 1888 første gang beskrev
tilstanden, men det var først i 1950´erne, at en gruppe hollandske læger
omkring WK Dicke fandt ud af, at en diæt uden de fire almindelige
kornsorter medførte at symptomerne svandt. Den første danske læge der
interesserede sig for sygdommen var TEH Thaysen. Han udgav i 1932 en
disputats om patienter med diaré og forandringer i tyndtarmen. Af samme
grund blev sygdommen i mange år kaldt Gee-Thaysens sygdom.
Sygdommen
er delvis arvelig dvs. at en person kan have anlæg for sygdommen. Da det
ikke er alle med anlæg for sygdommen der i praksis får symptomer, så
menes det, at der også må være en udefra kommende faktor fx en
infektion, for at sygdommen udvikler sig.
Sygdommen
kan starte med at give symptomer i barnealderen men mange får dog første
gang symptomer i teenageårene eller senere.
Lidelsen
er hyppig og der er ca. 5000 personer med cøliaki i Danmark. Hyppigheden
af lidelsen er noget højere i visse andre vestlige lande og baggrunden
for dette menes at være et relativt højere indhold af gluten i netop de
lande. Specielt har man været opmærksom på at en tidlig introduktion af
gluten i spædbarnskosten kan være medvirkende til udvikling af
sygdommen.
Årsagen
til cøliaki ligger i tyndtarmen. Når en person med cøliaki indtager en
kost med gluten vil der udløses en lokal immunologisk reaktion i
tyndtarmsslimhinden. Reaktionen medfører at overfladearealet mindskes (villusatrofi)
og kroppens evne til at optage andre næringsstoffer nedsættes
betydeligt. Under perioder med aktivitet i sygdommen er det af samme årsag
hyppigt at mælkesukker (laktose) heller ikke tåles. Når cøliakipatienten
indtager en gluten-fri kost vil tyndtarmsslimhinden atter normaliseres således
at alle næringsstoffer igen kan optages normalt.
Visse
kornproteiner udløser symptomerne hos cøliaki. Den udløsende faktor er
indeholdt i de vanduopløselige proteiner af især hvede, men også i en
mindre grad af rug og byg. En forarbejdning af proteinerne fx ved bagning
ændrer ikke på evnen til at udløse symptomer.
Det
er vist at det faktisk kun er en mindre proteinfraktion af gluten, som benævnes
prolamin, som personen med cøliaki ikke tåler. Hvedeprolaminet hedder
også gliadin og man har kunnet påvise at det i realiteten er en kortere
række af aminosyrer i gliadin der udløser den immunologiske reaktion.
Der er så vidt det vides ikke tilsvarende aminosyresekvenser/proteiner i
havre.
Under
et kaldes de udløsende proteiner dog i praksis for gluten og behandlingen
kaldes følgelig for en gluten-fri kost.
Symptomerne
ved cøliaki i aktivitet er typisk rigelig tarmluft, tynde afføringer og
underernæring. Undertiden ses dog også forstoppelse, nedsat blodprocent,
vægttab, dårligt humør og ledsmerter. Symptomerne og deres sværhedsgrad
kan variere meget fra person til person. Hos spædbørn er der ofte
oppustet mave og tynde afføringer, samtidig med at barnets vækst kan
aftage.
Der
er en tendens til at symptomerne er lettere hvis sygdommen opstår senere
i livet.
Hvis
en person med cøliaki indtager en gluten-fri kost vil symptomerne
indenfor kortere eller længere tid gå helt i ro. Afføringen vil
normaliseres, barnets vil indhente det tabte og den voksne vil atter tage
på i vægt.
Diagnosen
stilles ved at undersøge en vævsprøve fra tyndtarmen. Vævsprøven
tages fra slimhinden via en mavekikkert (tyndt kikkertinstrument, kaldes
et gastroskop - føres via munden og mavesækken føres ned i starten af
tyndtarmen). Da der ikke er nerver i selve slimhinden er der ikke smerter
ved selve prøvetagningen. I perioder hvor en cøliakipatient indtager
gluten-holdige fødeemner vil slimhinden være flad – atrofisk – med
et betydelig øget indhold af immunologisk aktive celler. Disse
forandringer forsvinder fuldstændigt under en gluten-fri kost.
Der
er specielt hos mindre børn enkelte andre tilstande der kan medføre en
tilsvarende flad slimhinde. Det kan derfor være nødvendigt at tage flere
vævsprøver – dels under perioder med gluten-holdig kost og dels under
gluten-fri kost.
Vævsprøve
fra cøliakitarm – Vævsprøve fra normal
tarm
Cøliaki
antages at have en immunologisk baggrund og på en gluten-holdig kost har
patienterne en forhøjet koncentration af antistoffer mod kornproteinet
gliadin. Herudover har patienterne antistoffer mod komponenter i tarmvæggen
– endomysium (bindevævsprotein) og transglutaminase (vævsenzym).
Indenfor
de seneste år er der introduceret metoder til diagnosticering af cøliaki
på basis af antistofmålinger – altså diagnosticering ved en blodprøve.
Specielt har det vist sig at forhøjet koncentration af antistoffer mod
transglutaminase med meget stor sandsynlighed taler for cøliaki.
Metoderne (ELISA) er nu ved at være et reelt alternativ til vævsprøvetagning
ved diagnosticering af lidelsen.
Hos
personer med følgende symptomer bør cøliaki overvejes:
Cøliaki
behandles ved en livslang diæt uden indhold af gluten. I praksis vil det
være en kost uden hvede, rug og byg. Da det nu med meget stor sikkerhed
er vist at havre tåles af voksne med cøliaki, så kan havre i princippet
indgå i kosten. Det skal dog understreges at det skal være ren havre
uden tilblanding af proteiner fra de andre tre kornsorte. Da det endnu
ikke er undersøgt om børn med cøliaki tåler havre bør havre undgås i
deres diæt.
Under
behandlingen vil tyndtarmsslimhinden normaliseres og næringsstoffer kan
atter optages normalt. Der kan således være forbigående problemer med
indtagelse af fx mælkesukker og andre fødeemner. Der vil indtil tarmen
er normaliseret og en vis periode herefter være grund til kost – og
vitamintilskud.
Cøliakipatienter,
der fortsætter med at indtage gluten, har en let øget risiko for
udvikling af knogleskørhed og kræft i mavetarm-kanalen i forhold til
patienter, der indtager en gluten-fri kost og andre uden lidelsen. Det er
ikke vist hvor meget gluten den enkelte patient tåler, men det tilstræbes
at det er en konsekvent og livslang gluten-fri diæt, om end mindre diætbrud
ikke kan tænkes at have en betydning på sigt.
I
forbindelse med påvisningen af lidelsen bør der være en samtale med såvel
en læge som en diætist omkring den anbefalede kost. Dette er for at
sikre at kosten er gluten-fri som og sikre at der er en samtidig tilstrækkelig
indtagelse af alle nødvendige næringsmidler. Da symptomerne ved fortsat
(utilsigtet) indtagelse af gluten kan være vage vil der ofte være behov
for livslang kontrol hos en læge.
Diæten
vil medføre en vis økonomisk ekstraudgift. Det vil i praksis være svært
at opnå støtte til voksne, men børn under 18 år kan få økonomisk støtte
til indkøb af den gluten-frie kost i henhold til ”Lov om social
service” § 28. Det er lægen der skal søge om tilskuddet på vegne af
patienten.
Glutenproteiner
findes i hvede, byg og rug. Det menes med stor sikkerhed at havre ikke
indeholder komponenter der kan udløse cøliakisymptomer hos voksne.
Gluten
tilsættes til eller er i utrolig mange fødeemner fx pasta, kager, pølse,
leverpostej, morgenmadsprodukter, fyldt chokolade, lakrids og øl.
Majsmel,
maizenamel, kartoffelmel, boghvedemel, rismel, soyamel indeholder ikke
gluten.
Der
er på markedet en række gluten-fri specialprodukter fx pasta, brød,
kiks og bageblandinger. Disse er lavet på proteinrenset hvedemel (gluten-fri
hvedestivelse).
Bemærk
at varedeklarationer kan være ufuldstændige og det er kun ved færdigpakkede
fødevarer at der er et krav om en ingrediensliste.
Fødevaredirektoratet
har udgivet en pjece derom: Cøliaki og mad uden gluten.
Fødevarer
uden gluten findes i to varianter: Gluten-fri og naturlig fri for gluten.
Gluten-fri
er betegnelsen for fødevarer der er produceret ud fra råvarer der kan
indeholde spor gluten, men hvor mængden af gluten er så lav at langt de
fleste cøliakipatienter tåler dem. Naturlig fri for gluten er betegnelsen for fødevarer der aldrig har haft noget med hverken hvede, rug, byg eller havre at gøre.
|
|||
Siden er sidst opdateret 06-01-09
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|