Forstoppelse hos voksne
Følgende produkter anbefales til behandling af forstoppelse hos voksne:
Du kan se flere produkter mod forstoppelse her.
Hvad er forstoppelse?
Forstoppelse er hyppigt forekommende og skyldes oftest uhensigtsmæssige spise-, drikke- og arbejdsvaner, eller manglende fysisk udfoldelse. Forstoppelse ses også ved anden tilgrundliggende sygdom og bør der for altid undersøges nærmere.
Tarmfunktion og afføringsvaner er varierende fra person til person. Nogle har velfungerende fordøjelse med daglig afføring, andre har uro og ømhed i maven og afføring hver anden eller tredje dag. Ændring af fordøjelses- og afføringsmønsteret vil derfor opfattes forskelligt, alt efter hvad man er vant til.
Oftest opfattes færre end 3 afføringer ugentligt, langvarig toiletbesøg med pressebesvær og ømhed ved endetarmen og hård, sparsom knoldet afføring som forstoppelse.
Akut eller kronisk forstoppelse?
Man kan opdele forstoppelse i akut forstoppelse og kronisk forstoppelse. De to former gennemgås nærmere i det følgende:
Akut forstoppelse
En akut forstoppelse er normalt kortvarig og uskadelig. Akutte forstoppelser forekommer almindeligvis hos mennesker, som ikke har tendens til at blive forstoppede, når:
- den daglige rytme ændres
- trangen til afføring undertrykkes (bevidst eller ubevidst)
Akutte forstoppelser opstår altid som følge af ændringer i en af følgende:
- kosten
- det fysiske aktivitetsniveau
- tarmens bevægelser
Når de ændrede forhold normaliseres, ophører forstoppelsen. Eksempler på årsager til akut forstoppelse kan være:
- Ændringer i dagligdagen (rejse, flytning, jobskifte mv.)
- Kostændringer
- Faste
- Psykisk pres
- Sengeleje
- Hård fysisk aktivitet/motion
- Rygestop
Kronisk forstoppelse
Kronisk forstoppelse kan have mange forskellige årsager. Den rammer især mennesker med tendens til forstoppelse, men kan også opstå i forbindelse med sygdomme, medicin, graviditet m.fl.
Eksempler på mulige årsager til kronisk forstoppelse kan være:
- Nedsat eller manglende afføringstrang (typisk pga. utilstrækkeligt indtag væske og/eller kostfibre)
- Bevidst eller ubevidst undertrykkelse af afføringstrangen (f.eks. ved travlhed, ringe toiletforhold, hæmorider og andre faktorer, der kan mindske lysten til at gå på toilettet)
- Mangel på fysisk aktivitet (især ved stillesiddende arbejde og/eller mangel på motion)
- Psykiske forhold (overdreven fokus på toiletvanerne kan føre til kronisk forstoppelse, men længerevarende psykiske problemer såsom stress, depression o.lign. kan også være årsagen)
- Graviditet (fostrets tryk på tarmene, naturlige hormonelle ændringer samt eventuelle jerntilskud kan alle være årsager til forstoppelse under graviditeten)
- Sygdomme (f.eks. tarmsygdomme eller lavt stofskifte)
- Medicin og kosttilskud (forstoppelse er en bivirkning af en lang række lægemidler – dette gælder f.eks. vanddrivende medicin, jerntilskud, visse smertestillende midler m.fl.)
Oversigt over årsagerne til forstoppelse
Herunder er en oversigt over de mest almindelige årsager til akut såvel som kronisk forstoppelse:
- Manglende indtagelse af fiberholdige føde (grøntsager). Fibre gør afføringen lind og blød ved at holde på vandet.
- Utilstrækkelig og lav væskeindtagelse. Man bør tilstræbe at drikke op mod 2 liter varieret væske dagligt (vand, mælk, saft, te, kaffe).
- For lidt motion og manglende fysisk aktivitet i dagligdagen. Motion stimulerer tarmaktiviteten og fremmer transporten af tarmindhold (afføring – fæces) mod endetarmen.
- Stress og fysisk/psykisk ubehag kan bidrage til forstoppelse, formentlig ved en blanding af ovenstående faktorer.
- Graviditet på grund af tryk på tarmene fra livmoder og foster.
- En række forskellige typer medicin kan give forstoppelse, såsom eksempelvis morfinlignende stoffer.
- Tidligere operationer i mave- og tarme kan give forstoppelse pga. arvæv og sammenvoksninger.
- Anden sygdom såsom for lavt stofskifte, sukkersyge, nyresygdom, svære smerter ved for eksempel knoglebrud eller ryg-gener. Fremmedlegemer kan forhindre normal tarmpassage. Bindevævs- og neurologiske sygdomme kan ikke sjældent give forstoppelse. Hæmorroider og smerter i endetarmen eller øvrige mavetarmlidelser kan give afføringsbesvær. Vigtigst er dog at få udelukket svulster i tyk- og endetarm.
Hvad er symptomerne på forstoppelse?
Færre afføringer end vanligt (mindre end 3 ugentligt), langvarig pressen ved toilet besøg med smerter og ømhed i nedre del af maven. Sparsom, hård, knoldet afføring og fornemmelse af manglende tømning og fortsat afføringstrang efter toiletbesøg. Maven kan føles opsvulmet og man kan få kvalme og miste appetitten.
Hvordan undersøger man for og stiller diagnosen forstoppelse?
Det er vigtigt med en god beskrivelse af symptomerne og hvor længe de har varet. Man bør altid undersøges nærmere ved pludselige ændringer i afføringsmønsteret. Lægen vil foretage en fysisk undersøgelse blandt andet med at trykke og lytte på maven. Det vil ofte være nødvendigt for lægen at foretage en rektal eksploration (undersøgelse af endetarmen med en finger) for at undersøge endetarmen nærmere. Lægen vil endvidere vurdere om der er tegn på anden sygdom, der kan forklare forstoppelsen.
Er der behov for at undersøge tarmene nærmere, foretages ofte kikkertundersøgelse; ano-, rekto-,sigmoido- eller koloskopi. Røntgenkontrastundersøgelse af specielt tyktarmen eller tarmpassageundersøgelse kan også komme på tale.
Såfremt der er tegn på anden sygdom som årsag til generne, vil man blive undersøgt og behandlet herfor.
Hvordan behandles forstoppelse?
I lettere tilfælde bør man drikke varieret op til 2 liter dagligt.
Spise regelmæssigt 3 måltider dagligt med overvejende grøntsager og frugt (for at få fibre nok), og samtidig spise mindre fedt og kød. Mellemmåltider bør også bestå af grøntsager eller frugt i stedet for kager eller slik.
Sørge for mere fysisk aktivitet i dagligdagen, eventuelt cykle fremfor at køre i bil eller bus.
Svesker, dadler, rosiner eller figner kan naturligt stimulere afføringen.
Forstoppelse ved anden sygdom bedres som led i behandling af den grundlæggende sygdom.
Ved manglende effekt heraf kan man i kortere perioder benytte sig af afføringsmidler, eksempelvis Magnesia-tabletter eller Laktulose-mikstur.
Herudover anbefaler vi følgende produkter: