|
Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med. Peter Schwarz Hånd-fod-mund syge En mild børnesygdom, der oftest ses i sommer- og efterårsmånederne.
Sygdommen er karakteristisk ved at barnet udvikler udslæt på huden og i slimhinderne. Ofte er der små flade blære, først og fremmest i munden, samt på hænder og fødder. Sygdommen giver let utilpashed og let feber. Barnet bliver sjældent særligt påvirket og udslættet kan være eneste og første symptom. Blærerne indeholder det virus der smitter, men virus kan også overføres ved f.eks. dråbeinfektion. Barnet smitter i hele sygdomsforløbet. De væskefyldte blærer tørrer ud ganske hurtigt, ligesom sygdommen, som oftest er overstået hurtigt - på 3-4 dage. Sygdommen rammer oftest små børn i alderen ½-4 år.
Børnesygdomme er forårsaget af et virus (oftest et gruppe A coxsackievirus).
Sygdommen er smitsom og smitter via virus der er i blærerne, eller via dråbeinfektion (host,nys). Der går 3-8 dage fra barnet har været udsat for smitte, til barnet får sygdommen (inkubationstiden).
Gravide som har været udsat for smitte har en minimal risiko for at fosteret også er blevet smittet. Det bør under alle omstædigheder oplyses til jordmoder eller læge. Vask hænderne grundigt efter bleskift af et barn med hånd-fod-mund syge eller benyt evt. engangshandsker.
Der findes ingen behandling af sygdommen, der regnes for en af de milde børnesygdomme. Har barnet feber bør rummet være køligt. Dit barn behøver ikke ligge i sengen. Er feberen høj skal du handle som anbefalet under feber.
|
Siden er sidst opdateret 06-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|