Sponsor:


Overlæge, dr.med. Jens D. Lundgren

Hepatitis (leverbetændelse)

 
  • Hvad er hepatitis ?

Når leveren bliver smittet med mikroorganismer eller påvirket af medicin (mest frygtet er overdosis af paracetamol),  over måde stort alkohol indtag eller giftige levnedsmidler (fx svampe) udvikles der en betændelse i leveren. 

Der findes en række virus arter som specifikt rammer leveren – de såkaldte hepatitis virus. Der findes en række af disse hepatitis virus, som benævnes alfabetisk, altså A, B, C, etc. Selv om virus navnene ligner hinanden, er forløbet af hepatiten yderst forskelligt, og det er væsentligt at holde dem adskilt når man snakker om en virus hepatitis. 

  • Hvad er symptomerne på hepatitis ?

Det klassiske tegn er gulsot (icterus). Gulsoten kan enten udvikle sig lige når hepatiten opstår, eller længere hende i forløbet af en kronisk hepatitis (se komplikationer til hepatitis) som regel i forbindelse med at hepatiten har medført skrumpe lever. 

Når gulsoten udvikler sig vil patienten typisk også føle sig træt, og klage over at afføringen bliver lysere og urinen mørk. Nogle klager over smerter fra leveren (sidder lige under ribbenene på højre side af maven fortil). I nogle tilfælde er træthed det eneste symptom på hepatiten.

Ikke alle tilfælde af hepatitis bemærkes af patienten, men kan påvises ved blodprøver eller ved undersøgelse af levervæv udtaget ved en biopsi.  Dette er specielt vigtigt at være klar over ved mistanke om kronisk infektion med hepatitis B og C samt kronisk alkohol hepatitis. Her vil blodprøver og vævsprøver være den eneste mulighed der findes for at påvise at leveren er syg, og dette altså den eneste måde at stille diagnosen og derved kunne give relevant behandling for at undgå komplikationer. 

  • Hvad er en kronisk hepatitis ?

Såfremt årsagen til hepatiten ikke forsvinder og der fortsat er tegn på hepatitis (typisk blot ved blodprøver) efter nogle måneder taler man om at hepatiten er blevet kronisk. 

Ved virus hepatitterne er risikoen for at hepatiten bliver kronisk helt afhængig af hvilken type der er tale om. Hepatitis A virus giver aldrig en kronisk infektion, hvorimod 30% af hepatitis B virus og 70-90% af hepatitis C virus infektionerne bliver kroniske.

  • Hvad er komplikationerne til hepatitis ?

Kroppen er afhængig af at leveren på et hvert tidspunkt fungere. Leveren bruges til at fjerne affaldsstoffer som hele tiden udskilles fra andre dele af kroppen. Det er derfor umiddelbart livstruende hvis leveren overhovedet ikke fungere. Meget medicin fjernes også fra kroppen via leveren. Leveren har dog en stor reserve kapacitet, og fx kan man kirurgisk fjerne langt hovedparten af leveren uden det giver problemer. 

Afhængigt af hvor alvorlig påvirkningen af leveren er i det akutte stadie, kan leveren helt ophøre med at fungere. Dette kaldes akut leversvigt. Som sagt er dette er en livstruende tilstand, hvor den eneste redning er en levertransplantation. Den hyppigste årsag til levertransplantation grundet akut leversvigt her i landet er paracetamol forgiftninger. Bemærk at paracetamol i de anbefalede doser (altså op til 4 gram dagligt) er helt ufarlige, det er kun når man indtager medicinen i højere dosis at det bliver farligt. 

Såfremt hepatiten bliver kronisk, kan leverens normale væv langsomt gå til grunde og erstattes i første omgang af fedtvæv (fedtlever) og senere bindevæv. Derved kommer den til at skrumpe (altså skrumpe lever). 

Man kan overleve i længere tid med skrumpe lever, så længe der fortsat er noget af leveren som fungere. Men skrumpeleveren kan også medfører leversvigt med et forløb som beskrevet ovenfor under det akutte leversvigt. Forløbet vil oftest afhængige af hvor om årsagen/årsagerne til leverbetændelsen kan fjerne eller ej (fx behandling virus infektionen eller ophør med alkohol). Ved hepatitis C har man vist at de patienter som drikker mest alkohol har den højeste risiko for at udvikle skrumpelever, så det er væsentligt at behandle alle faktorer som kan tænkes at bidrage til hepatitien for at udgå denne komplikation. 

Skrumpelever kan ligeledes forårsage udvikling af udposninger på blodåre (varicer) i spiserøret og endetarmen. Dette giver i sig selv ikke problemer, men hvis der går hul på udposningerne kan det medføre et stort blodtab som kan være livstruende. Patienter som engang har haft blødende blodåre i spiserøret, men hvor blødningen er stoppet er i høj risiko for at få tilbagefald af denne komplikation. 

En frygtet sen komplikation ved denne hepatitis form og ved hepatitis C virus er udvikling af leverkræft (hepatocellulært carcinom). Denne form for leverkræft udvikler sig oftest efter mere end 20 år efter patienten pådrog sig infektionen og langt overvejende hos patienter som allerede har udviklet skrumpelever. Begge disse infektionen kan også forårsage nyresygdom. 

  • Hvordan diagnosticeres hepatitis ?

Typiske symptomer eller blodprøver (se: symptomer ved hepatitis) er de hyppigste måder at fange sygdommen på.

Årsagen til hepatiten er derimod ikke nødvendigvis så enkel. Hvis patienten har indtaget store mængder alkohol eller paracetamol og såfremt vedkommende nærmeste pårørende har haft hepatitis forårsaget af hepatitis A virus er det lige.

En nøjagtig påvisning af virus hepatitis kræver dog supplerende blodprøver hvor man dels kan påvise at kroppen danner antistoffer overfor den pågældende virus, virus bestanddele (benyttes ved hepatitis B virus – HbsAg) eller at virus arvemateriale direkte kan påvises i blodet (sådanne målemetoder er tilgængelig for hepatitis B og C virus).

  • Særlige forhold ved hepatitis virus A

Hepatitis A virus er udbredt overalt i udviklingslande og det er sjældent at der udvikles egentlige epidemier her i landet. Danskere som er opvokset her i landet er derfor oftest kun i risiko for at pådrage sig denne infektion under rejse til de pågældende lande. 

Smitten overføres med forurenet mad eller drikke. Patienter med infektionen udskille virus med afføringen, og såfremt der ikke er optimale hygiejniske og/eller kloakforhold overføres den til andre. I udviklingslande er det derfor langt oftest helt små børn som bliver smittet. 

Hos helt små børn forløber infektionen typisk uden at forårsage egentlige symptomer. Ældre børn og voksne får derimod typisk de klassiske hepatitis symptomer. Meget sjældent forårsager hepatitis A virus akut leversvigt (ca. 2 per 1000 smittede), men det ses også hos mindre børn. 

Infektionen bliver som sagt aldrig kronisk og når man engang har været smittet med hepatitis A virus beskytter ens immunsystem mod at få infektionen igen. 

Der findes vacciner som giver en tilsvarende beskyttelse. Havrix® og Twinrix® (der også beskytter mod hepatitis B virus er eksempler herpå. Vaccinen giver beskyttelse i hvert fald 15 år og måske længere endnu. Gammaglobulin beskytter ligeledes mod hepatitis A virus, men virkningsvarigheden er blot nogle måneder, afhængigt af hvor meget gammaglobulin man får.  

  • Særlige forhold ved hepatitis virus B

Hepatitis B virus er ligesom hepatitis A virus udbredt i udviklingslande. Akut hepatitis her i landet ses hyppigst hos stofmisbrugere og hos mænd som har sex med andre mænd. Kronisk infektion ses hyppigst hos disse samt indvandrere fra de pågældende lande. Vaccinationskampagner i de hårdest ramte lande har medført et fald i forekomsten af kronisk hepatitis. 

Smittekilden er patienter som allerede har pådraget sig infektion. Virus overføres enten ved fødslen (såfremt moderen har en kronisk infektion) eller ved blod (forurenede kanyler, bid etc.) og sæd (sex). Almindelig omgang med patienter med hepatitis B virus infektion udgør ikke en smitte risiko. 

Hepatitis B kan hos nogle (ca. 10%) sætte sig som en kronisk infektion. Erfaringsmæssigt har infektionen sat sig kronisk såfremt virus bestanddele (HbsAg) kan påvises 6 måneder efter den akutte hepatitis debuterede. Børn er i højest risiko herfor.

Der findes effektive vacciner som beskytter mod hepatitis. Engerix® eller Twinrix® er eksempler på sådanne vacciner. Beskyttelsen holder sig i ca. 5 år, hvorefter revaccination er påkrævet. Hos personer med dårligt fungerende immunsystem, og hvor vaccinen derfor ikke virker, kan beskyttes med indgift af gammaglobulin, hvor længden af beskyttelsen dog kun er få måneder. 

  • Særlige forhold ved hepatitis virus C

Overføres med blod med blod allerede smittede personer. Her i landet ses infektionen derfor oftest hos stofmisbrugere. Introduktion af screening af blod og blodprodukter for tilstedeværelse af virus blev først indført i 1990’erne, hvorfor kronisk hepatitis C virus også ses hos personer som fik sådanne produkter før screeningen blev indført. Mange ældre hæmofili-patienter er derfor smittede. Overførsel ved fødsel og sex er beskrevet men sker meget sjældent. Dette i forhold til hepatitis virus B hvor disse smitteveje er relativt hyppigt forekommende. 

De akutte symptomer ved hepatitis C virus infektion er sjældent så alvorlige som de kan ses ved hepatitis A virus og hepatitis B virus. Derimod er risikoen for at infektionen sætter sig kronisk betydeligt højere (> 80% af de smittede).  

Ved de kroniske former er risikoen for komplikationer i form af skrumpelever og leverkræft er også mindre end hvad man kender for hepatitis B virus. Tyve år efter infektionen er startet udvikler fra 5-20% af de kronisk inficerede skrumpelever. Risikoen for skrumpelever øges dog væsentligt ved samtidigt relativt højt alkoholindtag, hvorfor patienter med kronisk hepatitis C virus infektion opfordres til at vise mådehold. Der findes forskellige typer af hepatitis C virus, og hvilken type som man er smittet med synes også at have betydning. 

Der findes ingen beskyttende vaccine.

  • Hvordan behandles hepatitis A virus ?

Der findes ingen egentlig behandling. Sygdommen går i ro af sig selv hos langt de fleste.

  • Hvordan behandles hepatitis B virus ?

Der er sket betydelige fremskridt i behandlingsmulighederne de senere år. Mange nye præparater der desuden under udvikling, hvorfor mulighederne for en effektiv behandling vil yderligere forbedres de først kommende år. 

Det er oftest de kroniske former som behandles, m.h.p. at reducere risikoen for sen komplikationer. Lamivudine (omtalt nedenfor) bruges dog også hos patienter med meget alvorlig akut infektion, især ved risiko for akut leversvigt. 

Før behandlingen startes laves en leverbiopsi for at vurdere hepatitens sværhedsgrad.

Lamivudine (Zeffix®) blev for nylig markedsført. Stoffet er hidtil brug i behandlingen af HIV (Epivir®), men det viste sig også at have effekt overfor hepatitis B virus endda i en lavere dosering. Behandlingen giver over 6 måneder eller længere til patienter med kronisk hepatitis. Behandlingen er i stand til at holde infektionen nede hos de fleste, men resultere sjældent i at infektionen helt fjernes fra kroppen (under 20% af de behandlede). Hos nogle længerevarende behandlede patienter ses virus at udvikle modstandsdygtighed (resistens) overfor behandlingen. Behandlingen tåles godt og giver meget sjældent bivirkninger.

Alternativt er alfa-interferon (fx Avonex, Imukin®, IntronA®, Pegintron, Rebif, Roceron®-A). Dette præparat indsprøjtes under huden 3 gange per uge i optil 6 måneder. Behandlingen kan give feber, træthed og muskelsmerter. Højst hos en tredjedel af de behandlede ses en overbevisende effekt af behandlingen.

Kombination af Lamivudine og alfa-interferon synes ikke at give en bedre effekt i forhold til at give præparaterne hver for sig.

Behandling af hepatitis B virus er en specialist opgave som er centraliseret på få hospitals afdelinger her i landet.

  • Hvordan behandles hepatitis C virus ?

Behandlingsmulighederne for hepatitis C virus har ligesom for hepatitis B virus vedkommende undergået en væsentlig udvikling de seneste år, og nye præparater er undervejs. 

Indtil videre er fokus på at behandle de kroniske former for at undgå sen komplikationerne. Et nyligt offentliggjort studie antyder dog at behandlingseffekten øges betydeligt såfremt behandlingen sættes ind allerede i det akutte stadie. 

Før behandlingen udføres en leverbiopsi for nøjere at kunne vurdere hepatitens sværhedsgrad. 

Hovedhjørnestenen i behandlingen er en kombination af 

  • Alfa-interferon (fx Avonex, Imukin®, IntronA®, Pegintron, Roceron®-A), og
  • Ribavirin (Rebetol).

Ved at kombinere de to midler øges andelen af de behandlede hvor infektionen helt forsvinder til omkring 50%. 

Alfa-interferon gives i en lavere dosering end den som benyttes ved behandling af hepatitis B virus, hvorfor omfanget af bivirkninger ligeledes reduceres. Typen af bivirkninger er dog de samme som beskrevet. Doseringen er 3 gange ugentligt indsprøjtet under huden i 6-12 måneder. For nyligt er en ny fremstilling af alfa-interferon kommet på markedet (pegyleret alfa-interferon) som tillader færre doseringer og tilsyneladende også en bedre effekt. 

Ribavirin gives som tablet dagligt så længe alfa-interferon behandlingen pågår. Ribavirin kan bevirke blodmangel, nervebetændelse og kan i sjældne tilfælde i sig selv forårsage en hepatitis. 

Behandling af hepatitis C virus er en specialist opgave som er centraliseret på få hospitalsafdelinger her i landet.

Siden er sidst opdateret 23-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®