• Følelse af at livet ikke er værd at leve.

Tanken om at det var lettere, hvis man ikke var i live, er hyppig hos deprimerede. Selvmordstanker er mere hyppige end mange deprimerede vil være ved. 10 % af svært deprimerede begår selvmord hvis de ikke får behandling. Ved selvmordstanker skal man derfor altid tale med sin læge. Selvmordstanker er et tegn på depression og de vil aftage når depressionen behandles.                

• Koncentrationsbesvær.

Depression påvirker ikke kun humøret, men også evnen til at tænke og koncentrere sig.  Hos ældre mennesker kan koncentrationsbesværet ved depression forveksles med demens. Det er vigtigt at overveje depression hos ældre som bliver glemsomme.

• Rastløshed.

Mange deprimerede bliver rastløse og urolige. Dette kan skyldes den angst som ofte følger med depressionen. Man kan blive omkringvandrende og anspændt. Nogle mennesker reagerer ved at blive irritable og udskældende.

• Tilbageholdenhed og indelukkethed.

Mange deprimerede bliver fåmælte og indelukkede. Man har ikke lyst til at være sammen med for mange mennesker og synes ikke man har noget at tilbyde andre. Samtidig kan man frygte at blive forladt og forkastet af andre.

• Søvnproblemer.

De fleste deprimerede sover dårligt. Man sover afbrudt og overfladisk. Man vågner ofte tidligt og er træt når man vågner. Det ses også at nogle sover alt for meget og kan falde i søvn i løbet af dagen.

• Appetitproblemer.

Man mister ofte appetitten og taber sig. Maden smager ikke af noget og man har ikke glæde af at spise. Nogle deprimerede får øget appetit efter søde sager.          

• Er der forskelle betinget af køn og alder ?

Depression findes dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Årsagen til dette kan være at kvinder har større risiko for at blive deprimerede end mænd. Det kan dog også skyldes at kvinders depression lettere bliver opdaget end mænds. Kvinder kan være bedre til at søge hjælp når de har de skidt. Nogle mænd lukker sig inde i sig selv eller forsøger måske at behandle sig selv med alkohol. Mænds depressioner kan også give sig andre udtryk end kvinders: Ved overforbrug af alkohol eller medicin eller ved en vrede og fjendtlighed som ikke normalt forbindes med depression.

Depression ses mere hyppigt hos ældre end hos yngre. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på depression hos den ældre af flere grunde:

• Depressionen kan skyldes legemlig sygdom som kan og skal behandles. Depressionen kan også være en bivirkning til den ældres medicin (se Årsager til depression).

• Depression er særligt farlig hos ældre, som kan være sårbare overfor depressionens symptomer, som f.eks. inaktivitet og nedsat indtag af mad og væske.

• Depression kan fejltolkes som demens. Den gamle kan blive opgivet som ”affældig” og får ikke den behandling som kunne have givet et godt liv.

Symptomerne hos ældre kan være anderledes end hos yngre: Klager over fysiske skavanker og smerter, rastløshed og irritabilitet, uvant klynken og klagen. Det er vigtigt at lægge mærke til klare ændringer i den ældres væremåde, også selvom det ikke umiddelbart ligner depression.

Børn kan også blive deprimerede. De senere år er børnepsykiatere blevet opmærksomme på at børn kan udvikle depression på samme måde som voksne. Diagnosen kan dog være svær at stille. Det er vigtigt at barnet taler med en læge som har erfaring med børn.

• Hvad er årsagerne til depression ?

Før i tiden forsøgte man at skelne mellem eksogen og endogen depression. Eksogen depression definerede man som udløst af forhold i omgivelserne og endogen depression blev tilskrevet forhold alene i den deprimerede. Man ved nu at depression er mange ting. Depression kan på samme tid skyldes indre og ydre forhold. Nogle mennesker er arveligt disponeret til at blive deprimerede. De kan få en depression uden at man kan finde ydre årsager, men sorger og bekymringer kan også fremkalde det. Nogle får én depression i deres liv, som den eneste i deres familie, uden at man kan finde ydre årsager. En ydre belastning kan hos den samme person forårsage en depression på ét tidspunkt og på et andet tidspunkt ikke. Med andre ord er det et kompliceret samspil mellem ydre og indre forhold der afgør om man bliver deprimeret. Visse forhold ved man dog øger risikoen for depression:

- Vedvarende stress og belastning.  Kortvarig stress kan give ekstra energi og motivation, men langvarig stress er usundt og kan udvikle sig til depression. Man kan også blive deprimeret af langvarige sorger og bekymringer. Uanset om depressionen skyldes ydre eller indre forhold kan behandling med medicin være nødvendig. Både for at give lindring, men også fordi man kan være gået i stå og derfor ikke kan håndtere og løse sine problemer. 

 - Fysisk sygdom kan både ligne og forårsage depression. Visse stofskiftesygdomme, vitaminmangel og sygdomme som gør én træt og svag, kan forveksles med depression. Andre fysiske sygdomme kan forårsage en depression: F.eks. hjertesygdom, slagtilfælde og Parkinsons sygdom, ved man kan udløse en depression, uden at dette nødvendigvis skyldes bekymringen over sygdommen.

- Visse typer medicin: medicin mod forhøjet blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser samt behandling med binyrebarkhormon kan hos nogle fremkalde en depression.

- Alkohol- og stofmisbrug: Alkoholoverforbrug kan fremkalde eller forværre en depression. Hvis man dulmer sin tristhed med alkohol vil den i det lange løb blive forværret. Amfetamin og ecstacy kan fremkalde depressioner som kan være svære og langvarige. 

• Hvordan behandles depression ?

Hvis man lider af en depression er det vigtigt at få behandling. Jo tidligere behandlingen starter, desto hurtigere virker den og desto mindre bliver skadevirkningen af depressionen på ens privatliv og arbejdsliv. Det er også vist at langvarige og gentagne depressioner øger risikoen for fremtidige mere alvorlige depressioner.

Samtaleterapi.          

Lette depressioner kan ofte behandles med samtaler alene. For eksempel har såkaldt kognitiv terapi  vist sig at være effektiv til behandling af depression og til forebyggelse af nye tilfælde af depression.

Moderate og svære depressioner bør behandles med både medicin og samtaleterapi. Denne kombination er vist at være mere effektiv end de to behandlingstyper alene.

Medicin

Der findes flere typer af medicin mod depression. De påvirker signalstofferne i hjernen på forskellig måde. De fleste øger virkningen af stoffet serotonin. Medicin som gør dét, ved man virker mod depression og angst. Nogle midler påvirker også signalstoffet noradrenalin og dette har også betydning for virkningen mod depression. Bivirkningerne af medicinen skyldes dels at serotonin og noradrenalin findes andre steder i kroppen end i hjernen, dels at medicinen også kan påvirke andre signalstoffer end serotonin og noradrenalin.

Medicinen beskrives hér kortfattet. Se den mere detaljerede beskrivelse under Medicin (Link til medicin). Der findes fem hovedgrupper af medicin mod depression:

Noradrenergt og Selektivt Serotonergt virkende antidepressiva. I denne gruppe findes stoffet Remeron. Det virker på flere måder: Det får nervecellen til at tro at den har udskilt mindre Serotonin og Noradrenalin end den har gjort. Cellen producerer derfor flere af disse signalstoffer og manglen på dem udlignes. Samtidig forhindrer Remeron binding af serotonin til visse undertyper af serotoninreceptorer. Binding til disse receptorer kan forårsage f.eks. kvalme og hovedpine, som derfor ikke ses ved Remeronbehandling.

Remeron® Smelt

Serotonin- og Noradrenalin-Reuptake Hæmmere. Der er to stoffer i denne gruppe af lægemidler, som øger mængden af både serotonin og noradrenalin i hjernen. Efexor virker ved at forsinke fjernelsen af serotonin og noradrenalin imellem nervecellerne. Nefadar virker derudover ved at blokere for visse serotoninreceptorer. Virkningen på hjernens signalstoffer er nært beslægtet med virkningen af de ældre og effektive tricykliske præparater, men de nye stoffer har færre bivirkninger.

Efexor®, Nefadar®.

Selektive Serotonin Reuptake Inhibitorer (SSRI). Disse stoffer virker ved at øge koncentrationen af signalstoffet serotonin i hjernen. Navnet udtrykker at stofferne forsinker fjernelsen af det naturlige serotonin imellem nervecellerne. Serotonin virker derfor i længere tid og stærkere.

Afeksin®, Akarin®, Cipramil®, Cipramil ”Orifarm”, Cipramil ”Paranova”, Cipralex®, Citaham®, Citalopram”Biochemie”, Deroxat ”Arrow Pharma”, Deroxat ”EuroPharmaDK”, Deroxat ”Orifarm”, Deroxat "Paranova", Fevarin®, Fluoxetin ”1A Farma”, Fluoxetin "NM" , Flutin®,  Folizol "Pharmacodane", Foncil "Paranova", Fondur®, Fontex®, Fonzac®, Nycofl, Oxetine®, Paroxetin ”1A Farma”, Paroxetin ”NM”, Paroxetin ”Ratiopharm”, Prozac "Orifarm", Serodur®, Seroxat®, Seroxat "Orifarm", Seroxat "Paranova", Seroxat ”PharmaCoDane”,  Sertralin ”Orifarm”, Zoloft®,  Zoloft "Paranova".

Selektive Noradrenalin Reuptake Hæmmere (NARI). Indtil videre findes kun ét stof i denne gruppe. Dette virker ved at øge koncentrationen af signalstoffet noradrenalin i hjernen.

Edronax®

MAO-hæmmere. MAO- hæmmerne virker ved at hæmme enzymet, monoamin-oxidase, som normalt nedbryder  serotonin, noradrenalin og dopamin. Herved øges mængden af disse stoffer som har betydning for depression. Stofferne kan inddeles i to grupper: Tre som virker i kort tid og et som virker i lang tid. Disse stoffer er effektive, men bruges ikke så ofte længere, da de kan have uheldige bivirkninger sammen med anden medicin og visse fødeemner og fordi der er kommet nyere alternativer.

Marplan® (lang virkningstid), Aurorix®, Moclamine ”Paranova”, Moclamine ”Orifarm” (kort virkningstid).

Tricykliske og tetracykliske stoffer. Disse stoffer hører til de ældste lægemidler mod depression. De virker ved at hæmme fjernelsen af både serotonin og noradrenalin imellem nervecellerne, så disse signalstoffer virker stærkere i hjernen. De er effektive, men har relativt mange bivirkninger. Der er ikke væsentlige forskelle på tricykliske og tetracykliske stoffer. Se Medicin for de enkelte stoffer.

Tricykliske: Amitriptylin "DAK", Amitriptylin "SAD", Anafranil®, Anafranil "Orifarm", Anafranil "Paranova", Anafranil® Retard, Anafranil Retard, Paranova", Concordin®, Demolox®, Demolox "Orifarm", Demolox "Paranova", Imipramin "DAK", Klomipramin "NM", Noritren®, Noritren "Paranova", Prothiaden®, Prothiaden "Paranova", Tymelyt®, Tryptizol®, Saroten®, Saroten® Retard , Sinquan®, Surmontil®.

Tetracykliske: Ludiomil®, Maludil®, Mianserin ”NM”, Tolmin®, Tolvon®, Tolvon ”Paranova”.

ECT- behandling

Elektrostimulationsbehandling eller ECT-behanding bruges ved svære depressioner. Det er den mest effektive behandling mod depression. Den bruges når man på grund af fare for patientens liv ikke kan vente på virkningen af medicinsk behandling.

ECT-behandling giver ikke varig påvirkning af hukommelsen. Dens væsentligste ulempe er at virkningen kun holder sig nogle uger. I løbet den tid kan medicinen nå at virke.

• Relevante links

• Depressionsforeningen

• Depressionsgruppen

• Information om depression og angst

• Psykiatrifonden

• LAP - Landsforeningen Af Psykiatribrugere

• Andre relevante links

• Diabetesforeningen

• For højt stofskifte

• For lavt blodsukker

• For lavt stofskifte

• Hovedpine

• Sukkersyge (ikke insulinkrævende)

• Sukkersyge (insulinkrævende)