Depression

Overlæge, speciallæge, ph.d. Lars Aakerlund

Sidst opdateret af redaktionen den 04. januar 2023

Følgende produkter kan bruges til behandling af nedtrykthed og depression:

Læs mere om behandling af depression nederst på denne side.

 

Hvad er depression?

Depression er en almindelig og alvorlig sygdom. I løbet af ét år vil ti procent af alle danskere få en depression. Tyve procent af alle mennesker er deprimerede i kortere eller længere perioder af deres liv. Depression er ikke udtryk for en svag personlighed. Depression er en sygdom som berører både humør, tanker og krop. Humøret bliver dårligt og man føler sig trist og glædesløs. Tankerne om én selv og andre, ens fortid og fremtid ændres og forvrænges. Depressionen påvirker også søvnen, appetitten og energiniveauet.

Hvis man lider af depression, kan man ikke bare tage sig sammen og få det bedre. Man har behov for professionel hjælp.

Uden behandling vil en depression vare mellem et halvt og ét år. Med den rigtige behandling vil firs procent af deprimerede opleve en mærkbar bedring indenfor dage til uger.

 

Hvad er symptomerne på depression?

Det kan være svært selv at mærke, om man er deprimeret. Depression er som at have mørke briller på: Det påvirker ens syn på alt, også én selv. De nærmeste har også ofte svært ved at opdage en depression: De er for tæt på til at se personen klart.

Har man mistanke om depression er det altid en god ide at tale med sin læge. Lægen kan undersøge for de fysiske sygdomme, som kan udløse eller forveksles med en depression (se senere). Lægen ved også om den medicin, man tager for andre sygdomme kan have betydning.

 

Symptomer på depression:

  • Vedvarende tristhed, angst eller tomhed

Det drejer sig ikke om naturlig sorg og savn. Til forskel fra sorg føler man snarere tomhed og mangel på følelser. Når man sørger, kan ens humør godt være sort, men ens selvopfattelse og virkelighedsopfattelse er ikke ændret som ved depression. Almindeligt dårligt humør eller bekymring over problemer er kendetegnet ved at humøret bedres i takt med at problemerne løses. Det sker ikke ved en depression.

 

  • Mangel på energi og kræfter

Man føler sig træt. Det man plejer at kunne, føles uoverskueligt og uoverkommeligt.

Det er svært at tage sig sammen og få noget gjort. Dette er en del af depressionen, ikke dovenskab.

 

  • Mangel på selvtillid

Selvtillid kræver energi og gå-på-mod. Netop dét mangler man ved depressionen. Det er let at komme ind i en ond cirkel af manglende selvtillid, håbløshedsfølelse og initiativløshed.

 

  • Selvbebrejdelse og skyldfølelse

Næsten alle deprimerede oplever dette. Nogle gange som en delvist forståelig dårlig samvittighed over at forsømme sine vanlige opgaver. Andre gange som en voldsom skyldfølelse. Den deprimerede kan for de pårørende forekomme at køre i ring og virke selvoptaget. De nærmeste kan ofte ikke sætte sig ind i disse tanker og det er let at blive irriteret. Man skal huske at denne selvoptagethed er en del af depressionen og at den går over, når depressionen letter.

 

  • Følelse af at livet ikke er værd at leve

Tanken om at det var lettere, hvis man ikke var i live, er hyppig hos deprimerede. Selvmordstanker er mere hyppige end mange deprimerede vil være ved. 10 % af svært deprimerede begår selvmord, hvis de ikke får behandling. Ved selvmordstanker skal man derfor altid tale med sin læge. Selvmordstanker er et tegn på depression og de vil aftage når depressionen behandles.

 

  • Koncentrationsbesvær

Depression påvirker ikke kun humøret, men også evnen til at tænke og koncentrere sig. Hos ældre mennesker kan koncentrationsbesværet ved depression forveksles med demens. Det er vigtigt at overveje depression hos ældre som bliver glemsomme.

 

  • Rastløshed

Mange deprimerede bliver rastløse og urolige. Dette kan skyldes den angst som ofte følger med depressionen. Man kan blive omkringvandrende og anspændt. Nogle mennesker reagerer ved at blive irritable og udskældende.

 

  • Tilbageholdenhed og indelukkethed

Mange deprimerede bliver fåmælte og indelukkede. Man har ikke lyst til at være sammen med for mange mennesker og synes ikke man har noget at tilbyde andre. Samtidig kan man frygte at blive forladt og forkastet af andre.

 

  • Søvnproblemer

De fleste deprimerede sover dårligt. Man sover afbrudt og overfladisk. Man vågner ofte tidligt og er træt når man vågner. Det ses også at nogle sover alt for meget og kan falde i søvn i løbet af dagen.

 

  • Appetitproblemer

Man mister ofte appetitten og taber sig. Maden smager ikke af noget og man har ikke glæde af at spise. Nogle deprimerede får øget appetit efter søde sager.

 


Anbefalede bøger

Du finder supplerende information om depression i følgende bøger:


 

Er der forskelle betinget af køn og alder?

Depression findes dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Årsagen til dette kan være at kvinder har større risiko for at blive deprimerede end mænd. Det kan dog også skyldes at kvinders depression lettere bliver opdaget end mænds. Kvinder kan være bedre til at søge hjælp når de har de skidt. Nogle mænd lukker sig inde i sig selv eller forsøger måske at behandle sig selv med alkohol. Mænds depressioner kan også give sig andre udtryk end kvinders: Ved overforbrug af alkohol eller medicin eller ved en vrede og fjendtlighed som ikke normalt forbindes med depression.

Depression ses mere hyppigt hos ældre end hos yngre. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på depression hos den ældre af flere grunde:

  • Depressionen kan skyldes legemlig sygdom som kan og skal behandles. Depressionen kan også være en bivirkning til den ældres medicin (se Årsager til depression).
  • Depression er særligt farlig hos ældre, som kan være sårbare overfor depressionens symptomer, som f.eks. inaktivitet og nedsat indtag af mad og væske.
  • Depression kan fejltolkes som demens. Den gamle kan blive opgivet som ”affældig” og får ikke den behandling som kunne have givet et godt liv.

Symptomerne hos ældre kan være anderledes end hos yngre: Klager over fysiske skavanker og smerter, rastløshed og irritabilitet, uvant klynken og klagen. Det er vigtigt at lægge mærke til klare ændringer i den ældres væremåde, også selvom det ikke umiddelbart ligner depression.

Børn kan også blive deprimerede. De senere år er børnepsykiatere blevet opmærksomme på at børn kan udvikle depression på samme måde som voksne. Diagnosen kan dog være svær at stille. Det er vigtigt at barnet taler med en læge som har erfaring med børn.

Hvad er årsagerne til depression?

Før i tiden forsøgte man at skelne mellem eksogen og endogen depression. Eksogen depression definerede man som udløst af forhold i omgivelserne og endogen depression blev tilskrevet forhold alene i den deprimerede.

Man ved nu at depression er mange ting. Depression kan på samme tid skyldes indre og ydre forhold. Nogle mennesker er arveligt disponeret til at blive deprimerede. De kan få en depression uden at man kan finde ydre årsager, men sorger og bekymringer kan også fremkalde det.

Nogle får én depression i deres liv, som den eneste i deres familie, uden at man kan finde ydre årsager. En ydre belastning kan hos den samme person forårsage en depression på ét tidspunkt og på et andet tidspunkt ikke. Med andre ord er det et kompliceret samspil mellem ydre og indre forhold der afgør om man bliver deprimeret.

Visse forhold ved man dog øger risikoen for depression:

  • Vedvarende stress og belastning: Kortvarig stress kan give ekstra energi og motivation, men langvarig stress er usundt og kan udvikle sig til depression. Man kan også blive deprimeret af langvarige sorger og bekymringer. Uanset om depressionen skyldes ydre eller indre forhold kan behandling med medicin være nødvendig. Både for at give lindring, men også fordi man kan være gået i stå og derfor ikke kan håndtere og løse sine problemer.
  • Fysisk sygdom: Fysisk sygdom kan både ligne og forårsage depression. Visse stofskiftesygdomme, vitaminmangel og sygdomme som gør én træt og svag, kan forveksles med depression. Andre fysiske sygdomme kan forårsage en depression: F.eks. hjertesygdom, slagtilfælde og Parkinsons sygdom, ved man kan udløse en depression, uden at dette nødvendigvis skyldes bekymringen over sygdommen.
  • Visse typer medicin: Medicin mod forhøjet blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser samt behandling med binyrebarkhormon kan hos nogle fremkalde en depression.
  • Alkohol- og stofmisbrug: Alkoholoverforbrug kan fremkalde eller forværre en depression. Hvis man dulmer sin tristhed med alkohol vil den i det lange løb blive forværret. Amfetamin og ecstacy kan fremkalde depressioner som kan være svære og langvarige.

 

Hvordan behandles depression?

Hvis man lider af en depression, er det vigtigt at få behandling. Jo tidligere behandlingen starter, desto hurtigere virker den og desto mindre bliver skadevirkningen af depressionen på ens privatliv og arbejdsliv. Det er også vist at langvarige og gentagne depressioner øger risikoen for fremtidige mere alvorlige depressioner.

 

Samtaleterapi

Lette depressioner kan ofte behandles med samtaler alene. For eksempel har såkaldt kognitiv terapi vist sig at være effektiv til behandling af depression og til forebyggelse af nye tilfælde af depression.

Moderate og svære depressioner bør behandles med både medicin og samtaleterapi. Denne kombination er vist at være mere effektiv end de to behandlingstyper alene.

 

Medicin

Der findes flere typer af medicin mod depression. De påvirker signalstofferne i hjernen på forskellig måde. De fleste øger virkningen af stoffet serotonin. Medicin som gør dét, ved man virker mod depression og angst.

Nogle midler påvirker også signalstoffet noradrenalin og dette har også betydning for virkningen mod depression. Bivirkningerne af medicinen skyldes dels at serotonin og noradrenalin findes andre steder i kroppen end i hjernen, dels at medicinen også kan påvirke andre signalstoffer end serotonin og noradrenalin.

Læs evt. mere om medicin mod depression her.

 

ECT- behandling

Elektrostimulationsbehandling eller ECT-behanding bruges ved svære depressioner. Det er den mest effektive behandling mod depression. Den bruges når man på grund af fare for patientens liv ikke kan vente på virkningen af medicinsk behandling.

ECT-behandling giver ikke varig påvirkning af hukommelsen. Dens væsentligste ulempe er at virkningen kun holder sig nogle uger. I løbet den tid kan medicinen nå at virke.

 

Produkter mod depression

Lydbog

Lysterapilampe

Naturlægemidler

Du kan se flere naturlægemidler til behandling af nedtrykthed her.

 

Anbefalede bøger

Du finder supplerende information om depression i følgende bøger: