Psoriasisgigt

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 11. oktober 2021

Psoriasisgigt er en kronisk gigtlidelse, der kan ramme psoriasispatienter.

Sygdommen har en række træk tilfælles med leddegigt og Becterews sygdom, og er én af de kendte såkaldte seronegative spondylartropatier.

Psoriasisgigt kan ramme såvel enkelte led som mange led. Sygdommen kan ramme med forskellig sværhedsgrad, og kan derfor også være mere eller mindre invaliderende for patienterne.

 

Hvem får psoriasisgigt?

Denne gigtsygdom rammer ca. 5% af de patienter der har psoriasis. Sygdommen opstår oftest i 30-45 års alderen, og kun sjældent i barndommen. Sygdommen er lige hyppig hos kvinder og mænd. Der er dog den forskel, at kvinder oftest rammes med dobbeltsidige gigtmanifestationer i arme, hænder, ben eller fødder. Mænd rammes derimod oftest i rygsøjlens led (f.eks. lænden). Ud over ledsygdommen rammes patienterne oftest af negleforandringer.

 

Arvelighed ved psoriasisgigt

Genetiske forhold spiller helt sikkert en rolle for psoriasisgigt. Patienter med psoriasisgigt har en overhyppighed af vævstypen HLA-B27. Således har 60% af patienterne denne vævstype hvis der er gigtaktivitet i rygsøjlens led (< 10% raske personer har denne vævstype). Vævstypen er imidlertid også overrepræsenteret ved visse andre gigtsygdomme. Vævstypyperne HLA-Cw6, B13 og B17 er ligeledes overrepræsenteret ved psoriasisgigt. Der anvendes i dag store ressourcer på forskning indenfor gigt og vævstypeforskning, i håb om at kunne finde forklaringen på denne og andre gigtlidelsers årsag.

Hvad er årsagen til psoriasisgigt?

Årsagen til psoriasisgigt er fortsat ukendt, men er forårsaget af en gigtbetændelse (reumatisk inflammation). Det betyder ikke, at det drejer sig om en smitsom sygdom, men det er en slags betændelse, der kan ramme hvor sener hæfter og hvor leddenes kapsel hæfter til knoglevævet. Ledhulen, dvs. ledhulehinden kan også rammes af sygdommen. Sygdommen har sammenhæng til psoriasis og specielt hos patienter med specielle vævstyper – se ovenfor.

 

Hvad er symptomerne på Psoriasisgigt?

Omkring 7 ud af 10 patienter har haft psoriasis i mange år, når psoriasisgigten starter. Hos 15% optræder såvel hudsygdommen som gigtsygdommen samtidigt ved sygdomsstart.

Led. Gigtsygdommen giver først og fremmest anledning til gigtpåvirkning af et eller flere led, symmetrisk eller ikke. Ved symmetrisk påvirkning af f.eks fingerled, dvs. de samme led på begge hænder, er det næsten umuligt at skelne sygdommen fra leddegigt. Påvirkning af rygsøjlens led eller leddene mellem korsben og bækken kan ofte være svære at adskille fra Becterews sygdom.

Ledømhed og stivhed er klassiske symptomer. Symptomerne kan veksle fra små til mange gener. Ømheden rammer ofte fingerled, korsben og lænderyggen. Der kan være ledhævelse, varme og rødme af leddene samt smerter. Ledstivheden og smerterne er oftest værst om morgenen, hvilket medfører morgenstivhed og vanskeligheder med at komme i gang. Efter hvilepauser i f.eks. en stol optræder der også ofte stivhed og ømhed. Når patienten kommer i gang med bevægelse lettes symptomerne ofte noget.

Hud. Hudlidelsen er som regel uafhængig af gigten. 80% af de gigtramte har negleforandringer, mens patienter med kun psoriasis hudlidelse  kun for 20% vedkommende har negleforandringer. Læs mere om hudsygdommen psoriasis her.

Negle. Negleforandringerne omfatter fingerbølnegle (små prikker/huller i neglen), gulbrun misfarvning, samt en løsning af neglen fra neglepladen.

 

Hvordan stilles diagnosen psoriasisgigt?

Tilstedeværelsen af psoriasis hud og negleforandringer, eventuelt familiær forekomst af psoriasis er vejledende. Ligeledes mangler blodmarkøren for leddegigt. Ledforandringerne som de ses ved røntgenbilleder kan ligne både ledegigt og leddegigt, afhængigt af hvilke led der er sygdomsramte.

 

Hvordan behandles psoriasisgigt?

Medicin

Behandlingen er først og fremmest medicinsk med almindelige smertestillende mediciner og de mildere gigtmidler (NSAID-præparater). Disse mediciner kurerer ikke sygdommen, men vil ofte være tilstrækkelig behandling hos den patient der er ramt i mild grad af sygdommen.

Ved mere udtalt sygdomsaktivitet anvendes mere langsomt virkende gigtmedicin. Denne medicin kurerer heller ikke sygdommen men dæmper aktiviteten.

Førstevalgsmedicin ved aktiv psoriasisgigt vil være Methotrexate der påvirker såvel hudsygdommen som gigten i de perifere led (arme, hænder, ben og fødder), hvorimod virkningen i rygsøjlen og bækken er mindre udtalt. Salazopyrin® kan også anvendes, specielt ved påvirkning af de perifere led.

Behandling med binyrebarkhormon, immundæmpende medicin, har tidligere være anvendt hyppigere men bør begrænses mest muligt pga. denne medicins bivirkning. Binyrebarkhormon injektion i led kan dog undertiden være nødvendig og ofte med god effekt.

Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af de ovenstående behandlingsregimer, vil behandling med de nyeste biologiske gigtmediciner være alternativet. Enbrel® er den nyeste medicin inden for denne medicingruppe. Medicinen er imidlertid en dyr medicin, der skal tages som indsprøjtninger, og er derfor en medicin der udskrives af, og kontrolleres af gigtspecialister. Resultaterne med denne medicin er imidlertid rigtigt gode, og skaber derfor også positive udsigter for de gigtramte.

Fysioterapi, ergoterapi, genoptræning og revalidering er ligeledes vigtige elementer i den samlede behandling.

 

Hvad kan du selv gøre

Bevægelsestræning, f.eks. svømning er vigtig for at opretholde bevægeligheden og smidigheden i ryggen. Læs mere herom på Gigtforeningens hjemmeside.