|
Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager Legionærsyge
|
![]() |
||
|
Legionærsyge
(Legionellalungebetændelse) er betegnelsen for en alvorlig
lungebetændelse
forårsaget af en bakterie kaldet Legionella pneumophilia. Navnet skyldes
at bakterien første gange optrådte i 1976 i forbindelse med et møde blandt
amerikanske krigsveteraner (American Legion), hvorunder flere af mødedeltagerne
døde af sygdommen. I Danmark
forårsager Legionærsyge forholdsvist sjældent lungebetændelse, men i visse
sydeuropæiske lande og dele af USA kan den være skyld i op til 20 % af de
forekommende lungebetændelser.
Årsagen til Legionærsyge skyldes bakterien Legionella Pneumophilia som er naturligt forekommende i overfladevand, floder, søer, spildevand og drikkevand. Bakterien kan ikke formere sig i sterilt vand men er ret sejlivet og kan modstå såvel klorin som opvarmning og nedkøling. Legionellabakterier har optimale betingelser i stillestående 20-45° C varmt vand og vil under sådanne forhold hurtigt formere sig.
Legionellabakterien
spredes via luften fra en inficeret vand ressource (bruser, toilet, vandtank etc.).
Når bakterien kommer på luftform dvs. transporteres med i de bittesmå
vandpartikler der opstår når man fx tænder for bruseren, skyller ud i toilettet eller tænder for
aircondition anlægget, er der risiko for at bakterien kan spredes. Når man herefter trækker vejret inhalerer man samtidig
bakterien ned i lungerne og denne vil herefter typisk invadere de dybere dele af
lungen hvor infektionen som regel starter. Sygdommen lader ikke til at smitte fra person til person.
Smittekilder
kan typisk være:
Tiden
der går fra
man er smittet, til der optræder symptomer kan være fra 2 til 10 dage.
Symptomerne på en Legionellainfektion kan variere fra en mild luftvejsinfektion
til en livstruende lungebetændelse.
Symptomerne
kan minde om en begyndende
influenza:
Hurtig opstået feber omkring
39°C
med muskelsmerter og almen sygdomsfølelse. Der er oftest ingen bemærkelsesværdig
hoste og ofte hostes der ikke noget op. Mere end halvdelen af patienterne
oplever hovedpine og konfusion. En del har diaré og mavesmerter. Patienten
fremtræder typisk med en svært påvirket almentilstand.
Alle kan blive smittet med Legionellabakterien, hvis de rette betingelser for smitte er tilstede. Størst risiko for smitte har personer med hjerte og lungelidelser, rygere samt patienter med et svækket immunsystem (ex. cancerpatienter, HIV-positive).
Diagnosen
Legionærsyge stilles af lægen ud fra patientens symptomer og ved undersøgelse
af patienten. Ved røntgen
undersøgelse af lungerne ses infektionen hurtigt at brede sig til
begge lunger. Laboratorieundersøgelser viser at specielt nyre og lever er påvirket
af infektionen.
Legionellabakterien
kan ses i mikroskop, men er ret vanskelig at påvise i blod og spyt. Måling
af antistoffer mod bakterien kan afsløre om man har været
inficeret med Legionella.
En
Legionellalungebetændelse er ofte akut indsættende og forløbet kan være
langtrukket. Det er oftest nødvendigt at indlægge patienten, og indlæggelsen
kan strække sig over flere uger. Uden behandling er dødeligheden 30 – 50%.
Med behandling er dødeligheden 10-30%, afhængig af hvor hurtigt der startes
behandling. Nogle patienter får så svære vejrtrækningsproblemer, at det er nødvendigt
at lægge dem i respirator.
Sædvanligvis
behandles med højdosis antibiotika (erythromycin) givet i en blodåre i 3 uger. I svære tilfælde
kan det være nødvendigt at supplere med andre antibiotika
Det
er muligt at mindske risikoen for smitte med Legionellabakterien. Man bør
generelt være opmærksom på Legionellabakteriers
foretrukne "opholdssteder": lunkent stillestående vand, hvor der samtidig
kan opstå små vandpartikler som kan transportere bakterien: dvs. brusere,
spabade, airconditioneringsanlæg, toiletter. Risikoen er betydeligt øget under
varme himmelstrøg (hvorfor der også forekommer det største antal tilfælde i
Sydeuropa). Er man i tvivl om hygiejnen ved sanitære installationer fx på et
hotel, bør man være ekstra påpasselig og evt. lade det varme vand løbe et
stykke tid inden man fx tager brusebad.
I
hjemmet, hvor vandet under normale omstændigheder ikke får lov at stå længe,
er risikoen minimal. Har man været længere tid væk fra hjemme kan det være
en god ide at lade vandhanerne skylle igennem med varmt vand inden de
bruges.
Generelt
bør man:
|
|||
Siden er sidst opdateret 06-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|