Blærebetændelse (cystitis)
Sidst opdateret af redaktionen den 26. april 2023
Blærebetændelse rammer især kvinder og medfører symptomer såsom vandladningsbesvær, svien, smerter o.lign. I denne artikel kan du se de produkter, der kan anvendes mod blærebetændelse, men også læse om sygdommens symptomer, årsager, behandling osv.
3 produkter mod blærebetændelse
1. Trænebær Stærk (tidligere Vitabutin)
Trænebær Stærk (tidligere VitaCare Vitabutin) er det eneste naturlægemiddel i Danmark, der er godkendt til at forebygge og behandle lettere gentagne urinvejsinfektioner. Trænebær Stærk er baseret på tranebær og indeholder stoffer, der forhindrer bakterier i at fastsætte sig i blæren. Dette mindsker mængden af bakterier i urinvejene og er dermed virksomt mod blærebetændelse. Du kan købe Tranebær Stærk her:
2. Tranebærsaft
Tranebærsaft er en naturlig måde at forebygge blærebetændelse på. Hvis man har tendens til blærebetændelse, anbefales det, at man drikker et glas (omrking 30 cl) fortyndet tranebærsaft hver dag. Du kan købe tranebærsaft her:
3. Haiprex
Haiprex er et urinvejsdesinficerende håndkøbslægemiddel, der bruges til at forebygge af betændelse i urinvejene. Det anvendes især i tilfælde, hvor man har fået indført et kateter gennem urinrøret til blæren. Du kan købe Haiprex her:
Herudover har man mulighed for at tage en urinvejsinfektionstest:
Hvad er blærebetændelse?
Blæren er en beholder, der rummer urinen fra nyrerne før den udskilles ved vandladningen. Urinen er en ren væske, der indeholder ikke-brugbare stoffer fra kroppen.
Såfremt der er bakterier i blæren, kan man få gener i form af blærebetændelse.
Forekomst
Blærebetændelse forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, formodentlig på grund af kvindens kortere urinrør, hvorved bakterier lettere kan nå op til blæren.
Sygdomme der giver vandladningsbesvær, vil øge risikoen for blærebetændelse (eksempelvis forstørret blærehalskirtel hos mænd) samt sårbare slimhinder hos kvinder efter overgangsalderen. Nyresten øger også risikoen for blærebetændelse hos mænd.
Blærebetændelse bør ikke forekomme hos børn, og bør altid medføre undersøgelse. Hos drenge der får blærebetændelse, er misdannelser i urinrøret ofte årsagen.
Hvad er årsagen?
Den hyppigste årsag til blærebetændelse er infektion med tarmbakterier. Dette gælder især hos kvinder, fordi de har et meget kort urinrør, hvilket gør det let for bakterierne at nå op til blæren. Hos kvinder skyldes blærebetændelsen i 90% af alle tilfælde en infektion med tarmbakterier (f.eks. E. coli) eller bakterier, der er naturligt forekommende på huden i skridtet (stafylokokker).
Blandt andre årsager kan bl.a. nævnes:
- Forkert toilethygiejne (for at minimere risikoen for at bakterierne fra tarmen finder vej op i blæren, skal piger altid tørre sig i retning fra skeden mod endetarmen – og ikke omvendt)
- Urinretention (hvor blæren ikke tømmes fuldstændigt og den tilbageblevne urin kan være grobund for bakterier)
- Medfødte misdannelser i urinvejene (dvs. anatomiske fejl, der kan bevirke, at blæren ikke tømmes helt)
- Graviditet (gravide kvinder har en øget risiko for blærebetændelse)
- Kønssygdomme (f.eks. klamydia, herpes og gonoré)
- Overgangsalder (de hormonelle ændringer i overgangsalderen medfører tørre slimhinder i skeden, hvilket gør det lettere for bakterier at inficere blæren)
Der findes flere mulige årsager til blærebetændelse end ovenstående.
Hvad er symptomerne på blærebetændelsen?
Følgende kan være symptomer på blærebetændelse:
- Hyppig og/eller stærk vandladningstrang
- Smerter, kløe eller svie ved vandladning
- Ømhed eller smerte over blæren (mellem skridtet og navlen)
- Feber kan forekomme, ligeså pus eller blod ved vandladning
Hos børn vil symptomerne ofte vise sig ved manglende appetit og opkastninger, men også adfærdsmæssigt ved at barnet virker irriteret, er mindre aktivt eller lader til ikke at trives.
Hvordan stilles diagnosen blærebetændelse?
Diagnosen stilles ud fra sygdomssymptomerne kombineret med en urinundersøgelse. Urinundersøgelsen kan bestå i en stix-undersøgelse, der kan vise om der er blærebetændelse. Denne kan efterfølges af en urindyrkningsundersøgelse, der kan vise hvilke bakterier, der er årsag til betændelsestilstanden. Denne undersøgelse vil også kunne vejlede i valg af medicin.
Du kan desuden købe en urinvejsinfektionstest til hjemmebrug her:
Hvordan behandles betændelsen?
Lægemidler med det virksomme stof pivmecillinam er i de fleste tilfælde førstevalg ved behandling af blærebetændelse. På det danske marked findes i dag midlerne Penomax® og Selexid®, som indeholder dette stof.
Tidligere behandlede man typisk blærebetændelse med sulfametizol, men pga. en høj forekomst af resistente bakterier bruges midler af denne type ikke ligeså ofte i dag.
I de fleste tilfælde er én enkelt behandling tilstrækkeligt, men hos nogle kvinder er blærebetændelserne et tilbagevendende problem. Ved gentagne tilfælde af blærebetændelse kan anden behandling være påkrævet. Ved dyrkningsfund af bakterier i urinen fra blæren, vil lægen samtidig få at vide hvilke typer antibiotika, der er virksomme.
Når blærebetændelse behandles medicinsk, er behandlingstiden normalt kortere for kvinder end for mænd.
Det er i øvrigt vigtigt at drikke rigeligt for at skylle blæren godt igennem.
Ved ikke at få behandlet en blærebetændelse, kan man risikere, at bakterierne breder sig til de øvre urinveje og giver nyrebækkenbetændelse. Dette er en alvorlig infektion, der kan give blivende nyreskade. Blodforgiftning er en anden potentiel komplikation til blærebetændelse.
Ved gentagne tilfælde af blærebetændelse bør man altid undersøges yderligere for at finde årsagen.
Forebyggelse
Hvis man har tendens til blærebetændelse, kan sygdommen forebygges ved at drikke tranebærsaft dagligt eller ved at anvende et af følgende midler: