Canesten® vaginaltabletter (stikpiller)

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen og farmaceut, cand.pharm. Birgitte Andersen

Sidst opdateret af redaktionen den 04. januar 2023

Canesten® vaginaltabletter – eller stikpiller – bruges til behandling af skedeinfektioner i den indre del af skeden. Hvis du også har svamp på den ydre del af skeden, skal du bruge Canesten® kombipakning (indeholder tabletter + creme) eller blot Canesten® vaginalcreme.

 

De to typer vaginaltabletter

Der findes to typer Canesten® vaginaltabletter:

Forskellen på de to produkter er, at 500 mg-tabletten kun skal anvendes én gang, hvor 100 mg-tabletterne skal anvendes hver dag i seks dage.

 

Hvor kan man købe Canesten® vaginaltabletter?

Canesten® vaginaltabletter fås i håndkøb på de fleste apoteker, men kan også købes på internettet, hvor prisen normalt er en del lavere. Forhandleren der henvises til nedenfor, leverer normalt på 2 – 4 dage:

Canesten® vaginaltablet 500 mg

Canesten® vaginaltabletter 100 mg

 

Anvendelse

Canesten® vaginaltabletter anvendes til behandling af svamp i skeden. Tabletterne er kun virksomme over for mikroorganismer, der er følsomme for clotrimazol (aktivstoffet i Canesten®-midlerne), hvilket inkluderer gærsvampe som f.eks. Candida albicans (den hyppigste årsag til skedesvamp).

Canesten® vaginaltabletter må kun anvendes til voksne og børn over 12 år.

 

Sådan bruger du Canesten® vaginaltabletter

Canesten® vaginaltabletter skal indføres så dybt som muligt i skeden, hvilket bør gøres med den medfølgende applikator. Indførslen er nemmest, hvis man ligger ned og har benene trukket en smule op.

Det er vigtigt, at:

  • tabletten indføres så dybt som muligt i skeden ved sengetid
  • miljøet i skeden er tilstrækkeligt fugtigt for at tabletterne kan opløses

Hvis ikke tabletterne indføres dybt nok og hvis ikke der fugtigt nok i skeden, kan uopløste tabletstykker falde ud af skeden, hvilket mindsker behandlingens effektivitet.

Hvis ikke vaginaltabletten opløses fuldstændigt i løbet af natten, bør du overveje at anvende Canesten® vaginalcreme i stedet.

Din seksualpartner bør kun behandles, hvis vedkommende også har symptomer (f.eks. kløe eller rødme). Behandlingen bør i dette tilfælde foregå i samråd med læge.

Hvis symptomerne ikke er forsvundet efter 7 dage, bør du kontakte din læge.

Svamp på de ydre kønsorganer

Hvis du både har svamp i den indre del af skeden og på den ydre del (vulva), bør du smøre den ydre del med Canesten® creme eller Canesten® vaginalcreme (dette er i tillæg til behandlingen med tabletter i den indre del af skeden). I praksis skal det inficerede område smøres med et tyndt lag creme 2 – 3 gange dagligt i 1 – 2 uger (uanset hvilken creme du anvender). Behandlingen bør fortsætte i 3 dage efter, at symptomerne er forsvundet.

 

Forholdsregler

  • Skeden: Under behandling med Canesten® vaginaltabletter må tamponer, sæddræbende midler og andre produkter i skeden, ikke anvendes. Vagina må heller ikke udskylles under behandlingen.
  • Samleje: Under hele behandlingsperioden bør vaginalt samleje undgås.
  • Prævention: Præventionsmidler fremstillet af latex bør ikke anvendes ved samtidig behandling med Canesten®, fordi lægemidlet kan ødelægge latexprodukter og derved gøre dem usikre.
  • Gravide: Gravide bør ikke anvende indføre vaginaltabletterne vha. den medfølgende applikator, da du herved risikerer at beskade livmoderhalsen. Læs evt. mere om anvendelse af vaginaltabletter længere nede i denne artikel.
  • Menstruation: Canesten® vaginaltabletter bør ikke bruges under menstruationen, da det er upraktisk.
  • 7 dage: Du bør kontakte din læge, hvis ikke symptomerne er forsvundet efter 7 dage.
  • Tilbagevendende infektioner: Hvis infektionen vender tilbage, kan du igen behandle den med tabletterne – men det anbefales, at du søger læge for at udelukke andre årsager. Du bør under alle omstændigheder søge læge, hvis infektionen vender tilbage inden for 2 måneder.

 

Bivirkninger

Canesten® vaginaltabletter kan medføre følgende bivirkninger (gælder både 100 mg-tabletterne og 500 mg-tabletterne):

  • Ikke almindelige (0,1 – 1%): kløe, irritation, udslæt, stikkende eller brændende fornemmelse, ubehag/smerte.
  • Sjældne (0,01-0,1%): allergiske reaktioner.
  • Ukendte: hud der skaller af ved kønsorganerne, bækkensmerter, blæredannelse, hævelser, rødligt udslæt i huden, vaginalblødning.

 

Advarsel

Du bør kontakte lægen inden du anvender Canesten® vaginaltabletter, hvis du:

  • har tegn på underlivsbetændelse såsom ildelugtende udflåd, smerter i den nederste del af maven, feber, vaginalblødning m.fl.)
  • er mellem 12 og 15 år gammel
  • er i overgangsalderen

Canesten® vaginaltabletter bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for nogle af indholdsstofferne i lægemidlet.

 

Graviditet

Canesten® vaginaltabletter kan bruges under graviditeten, men kun på lægens ordinering. Hos gravide må vaginaltabletterne ikke indføres i skeden vha. den medfølgende applikator, da livmoderhalsen kan tage skade heraf.

 

Amning

Det aktive indholdsstof i Canesten® vaginaltabletter (clotrimazol) udskilles i modermælken. Kvinder der ammer, bør kun bruge vaginaltabletterne, hvis de fordelene opvejer risikoen for barnet. Tal med din læge herom.

 

Pakninger og priser

Canesten® vaginaltabletter findes i følgende pakninger:

Du kan købe vaginaltabletterne til en lav pris her:

 

Relevante links

Se evt. også vores artikler om de andre produkter i Canesten®-serien her:

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.