Hjertekrampe (angina pectoris)

Hvad er hjertekrampe?

Fra omkring 50 års alderen ser man, at 1 ud af 20 mænd og 3 ud af 200 kvinder har så meget åreforkalkning i deres kranspulsåre, at de får hjertesymptomer i form af hjertekrampe (angina pectoris).

Når en blodåre bliver kalket til, bliver den mere stiv og ueftergivelig. Dette medfører at blodåren ikke så nemt kan udvide sig så mere blod, og dermed ilt, kan nå frem til hjertemusklen når det er nødvendigt; derfor kan hjertekrampen opstå.

Hvis det forkalkede område af en kranspulsåre eller kranspulsåregren går i stykker, vil blodets normale blodplader søge at dække defekten. I nogle tilfælde vil dette medføre at blodet ikke kan passere, der er opstået en blodprop i hjertet.

Hjertekrampe kan være kronisk stabil eller ustabil:

• Kronisk stabil hjertekrampe giver fra dag til dag, en knugende smerte bag brystbenet, udløst af den samme grad af fysisk og psykisk belastning.

• Ustabil hjertekrampe er kendetegnet ved at give anfald af brystsmerter i såvel hvile som efter ganske let fysisk anstrengelse. Ustabil hjertekrampe er et syndrom, der ligger mellem kronisk stabil hjertekrampe og blodprop i hjertet.

Hvad er symptomerne på hjertekrampe?

Hjertekrampe er karakteriseret ved en knugende smerte bag brystbenet. Der kan være udstråling af smerterne til begge arme, hyppigst den venstre. Smerterne kan undertiden stråle op i halsen, kæben, ud i ryggen eller ned i maven. Smerterne udløses af fysisk aktivitet eller stress, men kan også udløses af kulde eller et stort måltid.

Undertiden kan der være symptomer af forværring af åndenød, evt. pludseligt indsættende åndenød.

Symptomerne forsvinder i hvile efter 2-10 minutter eller efter indtag af nitroglycerin efter ½-1 minut.

Hvis smerterne er meget voldsomme, ikke svinder i hvile eller efter nitroglycerin kan det dreje sig om en blodprop i hjertet, og der er behov for omgående lægekontakt.

Er der mistanke om en blodprop i hjertet – kald 112

Bevar roen og – oplys hvem du er – hvor du bor – og hvad der er sket.

I ventetiden til ambulancen kommer – læg dig ned – forsøg at hvile.

Hvordan stilles diagnosen hjertekrampe?

Diagnosen hjertekrampe stilles ofte ud fra de ovenfor beskrevne symptomer, et hjertekardiogram (EKG) og den hurtige effekt af nitroglycerinbehandling eller ved et hjertekrardiogram foretaget under belastning.

Det vil undertiden være nødvendigt med supplerende undersøgelser som arbejds-EKG, ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkocardiografi) eller koronarangiografi. Arbejds-EKG kan være en cykeltest, der vil kunne sikre, hvorvidt de opståede brystsmerter kommer fra hjertet. Ultralydsundersøgelsen af hjertet giver information om hjertets sammentrækningsevne, hjerteklappernes tilstand m.m. Koronarangiografi er en undersøgelse, hvorunder der indsprøjtes kontrastvæske i kranspulsårerne, hvorved forsnævringer i kranspulsårerne kan afsløres.

Hvordan behandles hjertekrampe?

Behandlingen af hjertekrampe er medicinsk, se afsnittet “medicin” nedenfor.

Hvis der ved koronarangiografi findes kranspulsåreforsnævring vil der på nogle hospitaler være mulighed for ballonudvidelse af kranspulsårerne eller by-pass operation.